Mennesker Og Medier
- Autor: Vários
- Narrador: Vários
- Editora: Podcast
- Duração: 64:27:41
- Mais informações
Informações:
Sinopse
Journalistik, etik og tendenser i mediernes maskinrum. Perspektiv, analyse og baggrund på ugens mediehistorier. Kritiske, konkrete og kontante interview med mediernes magthavere. Vært og producent: Kurt Strand.
Episódios
-
Mennesker og medier: Fotograf-fup underminerer troværdighed
15/01/2021 Duração: 54minI over 20 år snød en freelancefotograf danske medier med billeder af bl.a. en hovedløs lille havfrue, royal vanvidskørsel og en spektakulær fangeflugt. Men fotografen havde selv arrangeret begivenhederne, afslører ny DR-dokumentar. Hvorfor ingen fattede mistanke, hvordan noget lignende undgås og hvad snyderiet betyder for troværdigheden diskuterer tidligere B.T.-chefredaktør Arne Ullum, DR-nyhedschef Thomas Falbe og journalistik-professor Mark Blach-Ørsten. Ballade på TV2: En dokumentarudsendelse om sexisme og overgreb på TV2 er blevet stoppet. Begrundelsen er ifølge nyhedschef Jacob Kwon, at tv-stationen ikke kan lave troværdig journalistik om sig selv. Og protester fra 157 navngivne medarbejdere vil næppe ændre beslutningen. Bag aflåste døre: I otte store artikler har han skrevet om livet som teenager på børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit B204 i Glostrup. Fredag i sidste uge blev han hædret med dansk journalistiks fornemste pris, Cavlingprisen. Politiken-journalist Anders Legarth Schmidt fortæller om at væ
-
Mennesker og medier: Sexchikane-anklager fælder "Mr. News"
08/01/2021 Duração: 55minHan føler sig dømt i et "juridisk parallelsamfund" for 18 og 20 år gamle anklager om sexchikane og overgreb. Interview med den nu forhenværende TV2-vært Jes Dorph-Petersen om selv at komme på forsiden, om magtesløshed og om risiko for at #MeToo endnu en gang fuser ud. Medie-mistro: Journalister og fotografer fik smadret udstyr, da Trump-tilhængere onsdag stormede Kongressen i Washington. Deres tillid til "mainstream"-medier er i bund. Hvorfor? Det diskuterer Informations chefredaktør Rune Lykkeberg og Berlingskes udlandsredaktør Birgitte Borup. Nåede ikke toget: Tv-dokumentarist Jeppe Kirk kom for sent til lyntoget, der forulykkede på Storebæltsbroen 2. januar 2019. I denne uge stod han bag en DR-dokumentar om ulykken. Interview om at være usædvanlig tæt på historien, om at få overlevende til at medvirke og om at undgå tårevædet følelsesporno. Opvarmning til medieforhandlinger: Mere støtte til lokal- og regionalmedier, regulering af techgiganter og begrænsning af TV2-regioners aktivitet på nettet. Det er nogl
-
Mennesker og medier: Corona-bekymrede vælgere blæser på minkskandalen
18/12/2020 Duração: 54minKommentatorer, lederskribenter og politiske modstandere var ikke i tvivl, da #minkgate rasede i november: Vælgerne vil straffe regeringen. Hvorfor meningsmålinger viser det stik modsatte, diskuterer tidligere Venstre-spindoktor Jesper Kraft og journalist Lars Olsen, forfatter til bøger om det delte Danmark. Bag om Støjberg: I over tre år har den tidligere udlændingeministers ulovlige adskillelse af unge asylpar trukket overskrifter i medierne. To journalister som har fulgt sagen tæt, Carl Emil Arnfred fra Politiken og Ulrik Dahlin fra Information, fortæller om vedholdenhed og stædighed. Og om modspin og benspænd. Aarhus' puls: Fem nye indbyggere, 10.970 fodgængere på Strøget og 471 tons affald brændt af. Dugfriske tal fylder nyt lokalsite hos Jyllands-Posten, som med samkøring af data bringer såkaldte realtime-nyheder. En af journalisterne bag sitet perspektiverer sammen med medieforsker Lars Kabel. Væk med værten: Lytte, ikke afbryde og prøve at forstå... Reglerne er enkle i det norske debatprogram "Einig",
-
Mennesker og medier: Hvad skal vi med DR?
11/12/2020 Duração: 54minBesparelser i DR på næsten en milliard er annulleret med ugens finanslovsaftale. Om det er godt eller skidt, er private mediers lederskribenter uenige om. For hvad er det, DR skal? Og ikke skal? Debat med opinionsredaktør Palle Weis, Jyllands-Posten, chefredaktør Peter Orry, Jysk Fynske Medier og mediekommentator Lasse Jensen, Information. Sexisme-stop: Støt, grib ind og rapportér. Dét er en af mange opfordringer i et nyt kodeks mod seksuelle krænkelser i mediebranchen. Men hvad er betydningen for indholdet og mediebrugerne? Journalistforbundets formand Tine Johansen forklarer og perspektiverer sammen med Producentforeningens direktør Jørgen Ramskov. Vaccine-propaganda: Løftede pegefingre, hvidkitlede læger og opfordring til samfundssind er blandt ingredienserne i statslige epidemifilm fra 1940'erne og 50'erne. Forskningsleder Lars-Martin Sørensen fra Det Danske Filminstitut fortæller om datidens smittefilm. Og hvad de kan bruges - eller ikke bruges - til i dag. Mediestorm afblæst: "Den danske sang er en un
-
Mennesker og medier: Spekulation i racismemotiv bag drab?
04/12/2020 Duração: 54minDa to mænd i denne uge blev idømt hver 14 års fængsel for et brutalt drab i Nordskoven ved Rønne, blev der spekuleret i racistiske motiver. Især i DR's dækning, som i følge medierådgiver og tidligere TVA-journalist Flemming Platz er "ubegavet" og baseret på "sladder og rundhyl". Han debatterer mediernes rolle med redaktionschef Casper Walbum Høst, DR, og chefredaktør Øjvind Hesselager, Bornholms Tidende. Grove beskyldninger: Da en gymnasieelev i december sidste år blev kaldt "ugidelig" i et debatindlæg af en klassekammerat i Berlingske, skete det anonymt. Hurtigt blev hun dog genkendt, og nu - næsten et år efter - har Pressenævnet kritiseret avisen for "utilstrækkelig sløring". Men gør det bare ondt værre, at der således igen er fokus på sagen? Og hvilken forskel gør kritikken? Diskussion med gymnasieelevens mor og mediekritiker Jacob Mollerup. Lukket land: På niende år raser borgerkrisen i Syrien, og det er fortsat svært for vestlige medier at komme ind i landet. Til gengæld går det relativt godt for syriske
-
Mennesker og medier: Skræmmende høje smittetal?
27/11/2020 Duração: 54minGiver det mening, når medier dagligt rapporterer om antal nye covid-19smittede? Er journalister og fotografer ukritisk faldet for minkavlernes tårer? Og hvad er mediernes andel, når tilliden til regering og myndigheder falder? Status på ugens coronadækning med DR's nyhedsdirektør Sandy French , Politiken-chefredaktør Anne Mette Svane og Jan Schouby, chefredaktør, Århus Stiftstidende. Dansk tv-streaming vokser: Trods Disney+ nylige entre i Danmark og trods stærke seermagneter hos Netflix, er der ikke søvnløse nætter hos TV2Play. Især dansksproget fiktion, reality og gode grin hitter - samtidig er flere live-tv via streaming-app'en. Sune Roland, TV2Plays indholdschef, forklarer og perspektiverer. Skinger tone: I tv, radio og på sociale medier er store dele af den offentlige debat en råbekonkurrence. Ingen lytter til modparten, siger tidligere SF-folketingsmedlem Özlem Cekic, som i næste uge sætter punktum for en danmarkstur med bedre debatkultur som mål. Hun diskuterer konkrete forandringer med journalist Cath
-
Mennesker og medier: "Mink-Mogens" og de ministersultne journalister
20/11/2020 Duração: 54minDer var for længst dømt "dead man walking", da Mogens Jensen onsdag gik af som fødevareminister. Men hvad betyder det, når alle mediers dækning peger samme vej? Og hvilken indflydelse har de politiske kommentatorer og analytikere? Diskussion med Føljetons Lars Trier Mogensen, Kristeligt Dagblads Henrik Hoffmann-Hansen og TV2's Troels Mylenberg. Nyheder på mobilen: Når gymnasielever vil ha' sidste nyt om coronaen, tjekker de Facebook, tv, hjemmesider og Instagram. Især influencere på Instagram har voksende nyheds-betydning, viser ny SDU-undersøgelse. Journalistisk lektor Camilla Mehlsen forklarer og perspektiverer sammen med B.T.-influencer Anders Hemmingsen med over en million følgere. Mistro til medier: Hverken aviser, tv eller radio er der megen fidus til blandt "De gule veste" i Frankrig. Alligevel var de etablerede medier - sammen med Facebook - afgørende for gennemslagskraften, da oprørsbevægelsen fik fodfæste for to år siden. Interview med kultursociolog Mads Christoffersen, aktuel med bogen "De gule v
-
Mennesker og medier: #minkgate; snorksov "den fjerde statsmagt"?
13/11/2020 Duração: 54minBeslutningen var ikke til forhandling, da regeringen i sidste uge forlangte aflivning af alle mink i Danmark og samtidig lukkede Nordjylland. Men hvorfor stillede ingen kritiske spørgsmål? Hvorfor gik der fem dage, før medierne vågnede? Og hvad betyder det, at der nu lugtes ministerblod? Diskussion om mediernes kontrollerende rolle med Børsens nyhedsdirektør Nikolaj Sommer og chefredaktørerne Karl Erik Stougaard fra Nordjyske, Mette Østergaard, Berlingske, og Michael Dyrby, B.T. Udskudt medieudspil presser DR: Stik mod forventning bliver det tidligst midt i 2021, at ny medieaftale falder på plads. Dermed kan DR tvinges til at gennemføre planlagt sparerunde i en tid, hvor nye streamingtjenester som Disney+ vinder terræn. Interview med DR-generaldirektør Maria Rørbye Rønn. Shitstorm anno 1995: Store overskrifter, bunker af læserbreve og politisk benspænd skabte voldsom blæst om en 552 kilometer lang, lysende fredsskulptur langs den jyske vestkyst for 25 år siden. Kunstneren bag skulpturen - som skulle markere 5
-
Mennesker og medier: Det splittede USA; hvad er mediernes rolle?
06/11/2020 Duração: 54minDe hører ikke de samme nyheder, læser ikke de samme aviser og dyrker sociale mediers ekkokamre. Amerikanerne er splittede, også efter præsidentvalget. Og en enorm opgave venter ikke mindst de etablerede medier. TV2NEWS-chefredaktør Ulla Pors, Informations chefredaktør Rune Lykkeberg og professor og medieekspert Claes de Vreese fra universitet i Amsterdam diskuterer og perspektiverer. Twitter-politik: Flere og flere nyheder er baseret på tweets fra politikere. Og selv om Donald Trump nok har verdensrekorden, er også danske politikere flittige på det sociale medie. Derfor er der brug for "mådehold og omtanke" på redaktionerne, konkluderer lektor Mette Mørk og centerleder Roger Buch fra Journalisthøjskolen i en analyse af Twitter-nyheder. Undertrykte meninger: "Free Observer" hedder et nyt netmedie, som fra en nordkøbenhavnsk forstad vil give stemme til holdninger, der ikke får plads i de etablerede medier. Især corona-håndteringen fylder meget, men hvad med fakta og risiko for misinformation? Interview med Obse
-
Mennesker og medier: Forsvarsløs mod anonyme kilder?
30/10/2020 Duração: 53minNæsten to uger efter sit farvel ved Københavns tidligere overborgmester Frank Jensen stadig ikke, hvem kilderne til en afgørende artikel i Jyllands-Posten er. Heller ikke, hvad de konkret anklager ham for. Men det er ikke vores ansvar, siger avisens chefredaktør Jacob Nybroe, som afviser, at det gik for stærkt med at publicere artiklen. #Metoo-selvransagelse: I Sverige gik det for stærkt, og det var ikke i orden at lade 39 anonyme kilder beskylde en mand for overgreb. Det erkender Åsa Linderborg, tidligere kulturchef på nordens største avis, Aftonbladet, og medansvarlig for artikler, der fældede manden, som senere begik selvmord. I ny bog reflekterer hun over mediernes "afsindige magt". Hvad skal vi med nyhederne? Spørgsmålet bliver stillet af bogaktuelle Rasmus Kleis Nielsen, direktør på det anerkendte Reuters Institute for the Study of Journalism i Storbritannien. For selv om nyheder leverer information, fortællinger og skaber fællesskaber, er de presset og i gang med en radikal forandring. Skriv til mennes
-
Mennesker og medier: #MeToo paradoks og forundring
23/10/2020 Duração: 54minHvordan kan afsløringen af noget, alle har vidst, udløse så voldsomme reaktioner? Det paradoks undrede den svenske journalist Matilda Gustavsson, da Harvey Weinstein blev afsløret. Men så gik hun selv i gang med at dokumentere seksuelle krænkelser i Sverige. Hvis det skal lykkes kræver det mod, tid, penge og dokumentation - både over for krænkere og ofre, så journalisten skal sætte sig i anklagerens rolle også overfor de krænkede. Gode råd til danske medier, mens MeToo for alvor blusser op fra journalisten og forfatteren Matilda Gustavsson, hvis afsløringer tvang det svenske akademi i knæ og fik en kendt kulturpersonlighed dømt for voldtægt to gange. En afsløring hun i 2018 fik den store journalistpris i Sverige for. I Frankrig er ytringsfriheden under voldsomt pres og sociale medier under anklage efter en historielærer i fredags blev dræbt på bestialsk vis. En avis har modtaget trusler efter i sympati at have vist tegninger af profeten - rapport fra Frankrig, hvor sagen mod de anklagede i Charlie Hebdo-sagen
-
Mennesker og medier: Helliger målet midlet?
16/10/2020 Duração: 54minEr det etisk at fremskaffe beviser mod Nordkorea ved at gå undercover med skjult mikrofon? Mads Brügger fortæller om overvejelserne bag "Muldvarpen" og fortæller, hvad det er for ekstra materiale, han nu vil dele med FNs ekspertpanel. Er det etisk at hænge navngivne krænkere ud i den verserende sexismesag eller skal man udelukkende fokusere på at forandre kulturen og hvordan gør man så det? Hvordan kan det være, at DR ikke reagerede på klagen over den nu hjemsendte medarbejder, allerede da klagen blev præsenteret, og hvorfor lader man en vært, der har afsonet tre måneders fængsel for at have krænket folks privatliv være vært på det program, der skal debattere sagen? Vi spørger DRs kulturdirektør Henrik Bo Nielsen og får gode råd fra Sverige, hvor kulturredaktør fra Aftonbladet Åsa Linderborg advarer mod at sætte de journalistiske grundprincipper over styr i jagten på krænkere i sexisme-sager. Og så skal vi fra Matador til The Wire! Vi skal høre om tv-serier, hvad de kan, hvad de skal og hvorfor de betyder så
-
Mennesker og medier: Sexisme florerer i lovløst land
09/10/2020 Duração: 54minMoral er godt dobbeltmoral tilsyneladende bedre - skeletterne rasler stadig ud af skabene i sexisme-sagen fra mediebranchen, men hvordan regulerer vi lovløst land? - mediejurist Vibeke Boberg har en række anbefalinger. Kina er det land i verden, der fængsler flest journalister - journalister smides ud og nægtes indrejse, så det er blevet sværere at rapportere fra landet, men kunstneren Ai Wei Wei trodser systemet med sin nye dokumentar "Coronation", lavet i Europa baseret på lokales optagelser fra Wuhan - analyse i studiet af Berlingskes Lene Winther og Robert Høgh fra Politiken og debat fra The Guardian. De var originaler, satte sig selv på spil og rørte lytterne med deres fortællinger, de gamle montagemestre høstede priser på stribe og dannede skole for den aktuelle podcast-revolution. Ny bog om hvordan man fortæller med lyd, mød forfatteren og holdet bag en af sommerens mest lyttede serier fra DR; 'Carsten Jensen i Krise'. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært: Lene Johansen.
-
Mennesker og medier: Nyt lavpunkt i amerikansk tv-valgkamp?
02/10/2020 Duração: 54minAfbrydelser, mundhuggeri og personfnidder prægede Donald Trumps og Joe Bidens første tv-duel i denne uge. Men har duellerne overhovedet betydning? Hvordan har de historisk udviklet sig? Og hvad er i vente? Steffen Gram, DR-korrespondent i USA i flere omgange, perspektiverer sammen med retoriker og professor Lisa Villadsen fra Københavns Universitet. Digital valgkamp: Nye medieteknologier, ikke "amerikanisering" forandrer valgkampe i Danmark. Sociale medier er blevet en vigtig genvej til vælgerne ifølge ny bog om valget i 2019. Alligevel er politikerne stadig afhængige af f.eks. tv. Interview om tendenser og eksempler med lektor Ib Tunby Gulbrandsen og professor Sine Nørholm Just fra Roskilde Universitet. Tysk medieskandale: I syv år fabrikerede Der Spiegel-journalist Claas Relotius falske, fordrejede og fantasifulde artikler. Hvorfor ingen opdagede noget, bliver foldet ud og diskuteret i "Spejlet", som har premiere på Teatret Mungo Park denne weekend. Skandalen trak tråde også til Danmark, og der er meget at
-
Mennesker og medier: Robotter erstatter journalister - men hvad med etikken?
25/09/2020 Duração: 54minFlere og flere artikler om for eksempel fodbold, tyverier og regnskaber er skrevet af computere. Og med algoritmer som "Lille Hjælper" kan journalister i stedet koncentrere sig om det virkelig svære. Men udviklingen kan også føre til ligegyldig journalistik i store mængder uden skelen til væsentlighed og ordentlighed. Andreas Marckmann Andreassen, som i denne weekend udsender bogen "Sådan forandrer automatisering medierne", diskuterer perspektiverne med onlinemediet Zetlands direktør Tav Klitgaard. Sexismens blinde vinkler: "Vi vidste det godt", siger en tidligere chef i DR, chefredaktør på B.T. og direktør på Søndagsavisen gennem næsten to årtier. Arne Ullum, i dag chef for NB-Medier, debatterer blinde vinkler med Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen. Ifølge en afsløring i denne uge forfremmede han i 2017 en chef, efter at vedkommende havde fået en advarsel for seksuel chikane mod kvindelig kollega. Tv-serie om ubådsdrab: Opklaringen af mordet på den svenske journalist Kim Wall ombord på en dansk ubåd i
-
Mennesker og medier: Opgør med sexisme i mediebranchen?
18/09/2020 Duração: 55minDet er kulturen den er gal med. Nogenlunde sådan lyder konklusionen på TV2 efter et sexisme-krisemøde tirsdag i denne uge. Hvordan det skal blive anderledes og hvad den "gale" kultur betyder for seere, lyttere og læsere, diskuterer TV2News-chefredaktør Ulla Pors med DR-nyhedsdirektør Sandy French, Politikens kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen og Mandag Morgen-redaktionschef Tanja Nyrup Madsen, som har formuleret ti bud mod sexisme. DR-offensiv mod mediegigant: Med en startpris på 59 kroner om måneden åbnede Disney-koncernen i denne uge sit enorme streaming-univers i Danmark. Disney+ kan gøre stort indhug blandt de yngste seere, og derfor lancerede DR onsdag en offensiv med blandt andet comeback til Kaj og Andrea. Samtidig sendte generaldirektør Maria Rørbye Rønn en hilsen til politikerne med opfordring til at sikre nok muskler i kampen med de store streamingtjenester. Støtte til nødlidende aviser: Bliver der smidt gode penge efter dårlige, når statskassen yder særlig coronastøtte til ugeaviser? Spørgsmålet
-
Mennesker og medier: Sexisme og overgreb i mediebranchen
11/09/2020 Duração: 55minTv-vært Sofie Lindes nylige afsløring af en DR-chefs forsøg på at få hende til at "sutte pik" ved en julefrokost i 2008 har ført til ny debat om sexisme. I denne uge har seks kvinder på TV2 taget initiativ til indsamling af underskrifter mod og beretninger om seksuelle overgreb. Også netmediet POV International samler og bringer fortællinger om overgreb. Perspektivering og diskussion med TV2-journalist Marie Andersen, POV-skribent Monica Krog-Meyer og #MeToo-foredragsholder Mille Cecilie Andersen. "House of Cards" anno 2020: Virkelighedens amerikanske politik har vundet over fiktionen. Især sociale medier og en døgnkværnende nyhedsmølle har forandret alt for politikere, journalister og mediebrugere. Michael Dobbs - som i 1989 skrev trilogien bag tv-serien, var i København i denne uge - reflekterer over bl.a. manglende mod til at sige "det kan jeg ikke svare på", når journalister stiller spørgsmål. Hæder til klimajournalist: I over tre årtier har han skrevet om smeltende isbjerge, CO2-udslip og bæredygtige løs
-
Mennesker og medier: DR fanget i politisk taktikspil
04/09/2020 Duração: 55minRegeringen annoncerede i denne uge, at den vil fjerne en planlagt DR-besparelse på 255 millioner kroner. Men pengene skal findes i en pulje, hvor der så bliver mindre til for eksempel børn, ældre og klima. Og hvem vil forsvare det? Det diskuterer medieordførerne Jens Rohde fra De Radikale, Enhedslistens Søren Søndergaard, Venstres Britt Bager og Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær. For ikke kun DR fattes penge; det gør også lokale og regionale medier rundt om i landet. Nye vinde over mediemarkedet: På mandag åbner det nye 5G-netværk med datahastigheder højere end nogensinde. Og senere på måneden blænder streamingtjenesten Disney+ op for et enormt udbud af film, serier og børne-tv. Perspektiverne er både lovende og skræmmende, når medieanalytiker Claus Bülow Christensen tegner dem op sammen med YouSee-direktør Jacob Mortensen. Live fra Amerika: Der er meget, vi ikke forstår på denne side af Atlanten, når vi hører, ser og læser om, hvad der sker i USA. Våbenlov, racediskrimination og skævvredne medier er bare t
-
Mennesker og medier: Corona får flere til at betale for nyheder
28/08/2020 Duração: 55minKlassiske nyhedsmedier har nydt godt af coronakrisen. Der er flere klik og flere, som vil betale for at læse på private mediers hjemmesider. Og nyheders betydning for demokratiet er vokset, viser ny undersøgelse. Danske Mediers direktør Louise Brincker diskuterer perspektiverne med mediekommentator Jacob Mollerup. Kampen om sandheden: Hvad foregik der egentlig, da danske kampvogne nedkæmpede serbiske stillinger i et opsigtsvækkende slag, "Operation Bøllebank", under krigen i Ex-Jugoslavien i 1994? Følsom diskussion vækkes til live i ny bog, som vil gøre op med sejlivet og medieskabt myte. Interview med journalist og forfatter Kasper Søegaard. Intelligent musikformidling i tv: Der er kræs til øregangene, når TV2 søndag blænder op for tiende sæson i "Toppen af poppen". Men også kig ind i dansk pop- og rockmusiks rytmiske værksteder. Medvirkende Søs Fenger reflekterer sammen med TV2-redaktør Dorte Borregaard over det, som adskiller successerien fra de fleste andre sang- og musikprogrammer. Offentlighedslov spænd
-
Mennesker og medier: Håbløs kamp om de yngste seere?
21/08/2020 Duração: 55minDR har i denne uge lanceret ny strategi for børnekanalerne Ramasjang og Ultra. Men selv blandt de alleryngste hitter YouTube, og måske er strategien en umulig kamp mod techgiganternes voksende indflydelse? Overvejelser og refleksioner fra Morten Skov, chef for DR's børnebrands, og Henriette Marienlund, mediedirektør i DR. Undervejs interview med kulturminister Joy Mogensen som vil have magten retur fra blandt andre Google. Sponsorjournalistik: Det har skabt store overskrifter, at blandt andre Tesla for nylig betalte en sommertur for en Politiken-redaktør og hans familie i elbil rundt i Danmark. "Falliterklæring", lyder karakteristikken fra Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, som debatterer vilkår for rejseartikler, tillæg og sponsoreret journalistik med Politikens chefredaktør Christian Jensen. Fremtidens nyheder: Journalistik er fantastisk, men er kernen i faget - nyheder - på vej til at blive lavstatus? Spørgsmålet blev rejst torsdag på et nyhedsseminar i København af Zetland-redaktør Lea Korsgaard, so