Zornigs Zone

"Man fik straks øje på ham, når han kom ind i et lokale. Røde bukser, røde sokker, beatleshår før The Beatles havde det og et lille hageskæg”. Når Gorm Henrik Rasmussen fortæller om sin far, bliver han meget vred. Men han kan alligevel ikke lade være med at grine. Gorm er forfatter og har netop udgivet en roman, "Girafhuset", om et hjem, der meget ligner hans eget. Et hjem med mange kunstværker og påfund. Et hjem som var sjovt at besøge - men mindre sjovt at vokse op i. Lisbeth Zornig Andersen

“Jeg længtes så meget efter min far, at jeg krøb ind i hans seng når han sad vågen nede i køkkenet. Det tit han ikke kunne sove og sad i køkkenet og stirrede ud i luften om natten. Kun når jeg lå i hans dyne kunne jeg føle mig tæt på ham. Den lugtede trygt af motorolie og sved.” April kommer i medierne til at stå i drengehjemmet Godhavns tegn, for spillefilmen om stedet “Der kommer en dag”, kommer i biograferne 21. april. Zornigs Zone sætter fokus på de eftervirkninger, godhavnsdrengenes rædsler stadig har for deres børn og børnebørn. Lisbeth Zornig Andersen

“Vi var vant til, at de høje herrer bestemte henover hovedet på os” Johannes Mathiassen har oplevet den rivende udvikling, Grønland har været igennem, på egen krop. Hans familie var underlagt danskernes luner, når faren lå og gravede kul i de smalle minegange, når Joannes blev fjernet fra familien for at blive uddannet som en del af nye, grønlandske elite, eller når hele deres by blev tvangsflyttet. En af de skelsættende begivenheder, der sendte hele familiens liv ud af kurs var, da alkoholen blev frigivet i 1955, det år da Johannes blev født, og det ikke længere kun var “de høje herrer”, der kunne få lov at drikke sprut. Lisbeth Zornig Andersen

“Vi har været der for hende hele vejen, og det er jeg glad for”. Tinamia Yammines mor kan ikke stoppe med sit voldsomme narkomisbrug, men kærligheden mellem hende og hendes tre børn kan hun ikke slide op, selvom hun er i fuld gang med en nedstigning til helvede. Hør historien om tre søskende, der bliver født ind i en kærlig familie i Libanon, men som alt for hurtigt må agere som forældre for deres mor, da hun flytter hjem til Danmark, hvor hun er uden netværk og uden forsvar imod sine egne skyggesider. Lisbeth Zornig Andersen

"Det at få mine piger anbragt, det er den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet." Annika røg ekstreme mængder coke, men hendes selvindsigt fejlede ikke noget, selvom hun ikke kunne stoppe. Hun kunne se at ikke kunne give sine børn det, de havde brug for, og valgte at få dem frivilligt anbragt hos sin bror. I mange år kæmpede hun en kamp på liv og død mod sine dæmoner - og Annika vandt, ikke bare sin sjæl, men også kærligheden og sine børns tillid tilbage. Lisbeth Zornig Andersen

”Jeg tror mit liv havde været meget anderledes i dag, hvis jeg var blevet kendt som ”morderens søn”. Aydin Soei har holdt sit livs hemmelighed for sig selv både overfor sine nærmeste venner og når han stod frem offentligt som ekspert, journalist og forfatter. Men d. 10 marts udkommer hans dokumentariske roman ”Forsoning”. Her fortæller han hvordan hans far aldrig fandt sig til rette i det nye land Danmark – og om hvordan farens forbrydelse paradoksalt nok satte Aydin fri. Lisbeth Zornig Andersen

”Jeg er vokset op i en lukket verden”. Jørgen Eckmann har aldrig set sin mors ansigt, for han har aldrig kunnet se tydeligt nok til overhovedet at kunne opfatte ansigter. Han har heller ikke kunnet være tæt på hende i sin barndom, for da han var lille blev alle blinde børn fjernet fra hjemmet for at blive opfostret på blindeforsorgens skole ved Kalundborg. Her var der rigeligt med tørre tæsk men meget lidt voksenkontakt og ingen kontakt med det omgivende samfund. Det var ikke meningen at forsorgens børn skulle kunne klare sig selv, men Jørgen var oprørsk og brød fri. Lisbeth Zornig Andersen

"Jeg troede hele tiden at han ville komme tilbage, at han måske bare havde skudt sig lidt". Som forfatter kan Helle Vincentz styre, hvad der sker i hendes bøger, men i sit eget liv har hun været ramt af pludselige og voldsomme tab. De oplevelser har indtil for kort tid siden styret hendes liv - og drevet hende til succes. Men for tre år siden smed hun bogstavelig talt fortiden på lossepladsen og fik plads til at trække vejret. Lisbeth Zornig Andersen

Edith har arbejdet med sin sorg. Hun er kommet til et sted i sit liv, hvor hun tør tale åbent om at hun var lettet, da hendes mor døde af druk for 10 år siden - og blev sat fri af et massivt alkoholmisbrug. I denne uges Zornigs Zone tegner hun et kærligt portræt af sin mor – og hun fortæller om hvordan hun som voksen har givet plads til alle de modstridende følelser, man har som barn af en alkoholiker. Lisbeth Zornig Andersen

Sapran Hassna kom i en tidlig alder offentlighedens søgelys, da hendes tidligere plejefar blev dømt for vold og overgreb mod hende og hendes tre søstre. Deres sag blev kendt som ”Skælskør-sagen”. Nu har Sapran endelig fundet sin egen, stærke stemme - og i denne uge udgiver hun erindringsbogen ”Forbandede barndom”. I denne uges Zornigs Zone fortæller hun om sine oplevelser og om arbejdet med at bearbejde dem i sin bog.

Følelserne er intakte, men Lone Petri Larsens historie - om at bryde fri af sin pille-misbrugende mors skygge - og om at skabe sit eget, gode liv på trods – er ved at forsvinde. Som kun 53-årig fik Lone nemlig konstateret Alzheimers. I denne uges Zornigs Zone har hun taget sin veninde, Tina Aaby, med i studiet for at fortælle om fortidens glæder og sorger, erindring - og ikke mindst betydningen af et stærkt venskab. Lisbeth Zornig Andersen

Da Mette holdt op med at drikke, gjorde hun det på den hårde måde: Hun stoppede fra den ene dag til den anden. I syv dage var hun i livsfare og i livligt selskab med de hallucinationer, hun havde på grund af delirium. Men hun var fast besluttet på at holde sit alkoholmisbrug hemmeligt til det sidste, da hun frygtede at man ville finde på at tvangsfjerne hendes børn, hvis hun afslørede sig som en dårlig mor ved at betro sig til nogen om sine problemer.

Da han har flest ansvarsområder som leder, har han 3500 medarbejdere under sig. Jimmy har fået en på alle måder flot karriere, selvom ingen af de voksne, han mødte som barn, så nogle kvaliteter i ham. Men medaljen har en bagside - for Jimmy bliver afhængig af at arbejde, og er så hårdfør at han kan overhøre selv meget voldsomme symptomer på stress. Mød Jimmy Gørtz, der besøger Zornigs Zone for anden gang, til en snak om mønsterbryderes forcer og faldgruber i arbejdslivet. Lisbeth Zornig Andersen

Jimmy Gørtz bliver første gang slået i gulvet, da han netop har lært at gå og vil stavre over for at give sin far et knus. I dag er han 56 år gammel og har en tilværelse med et godt job og en kærlig familie. I denne uges Zornigs Zone fortæller Jimmy om hvordan han har lukket kærligheden ind i sit liv, selvom han er opdraget med at få bank hvis han viste følelser. Lisbeth Zornig Andersen

Vi ser tilbage på nogle af de udsendelser vi har lavet i 2015. Vi skal b.la. høre Lasses historie om at vokse op på den jyske vestkyst og miste sin far som kun femårig. Vi skal også høre Tine fortælle om sit forhold til alkohol, der allerede startede som 10 årig. Lisbeth Zornig Andersen

Vi kigger tilbage på nogle af de udsendelser, vi har lavet i løbet af året. I dag skal vi høre om en helt særlig del af Underdanmark, nemlig de hemmelige hjemløse. Vi skal også høre om hvordan det var at gå på kostskole i 60'erne. Lisbeth Zornig Andersen

I december kigger vi tilbage på nogle af de udsendelser vi har lavet i Zornigs Zone. Det overordnede tema for denne udsendelse er mønsterbrydere. Lisbeth Zornig Andersen

Temaet denne gang er spædbørn i Zornigs Zone. Vi skal høre Knud fortælle om en opvækst uden en mor. Vi skal også høre Sandra og René fortælle om deres afdøde søn Nord. Lisbeth Zornig Andersen

I dag i Zornigs Zone handler det om flygtninge. Hør bl.a. søstrene Maria og Tarane Arianfar fortælle om deres flugt fra Iran. Lisbeth Zornig Andersen

Hvad sker der når anbragte unge går amok? I dag skal vi høre historier fra Palle og Jamilla, der begge har raseret de steder hvor de blev anbragt. Lisbeth Zornig Andersen