Kongerækken

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 43:03:14
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Podcast om gamle dage med historiker Hans Erik Havsteen og journalist Anders Olling.

Episódios

  • APPENDIKS #1: SAGNKONGER & SAXO

    17/09/2016 Duração: 45min

    Kataloget af kongerne før Gorm den Gamle er et festfyrværkeri af usandsynlige vikingehelte, hvor myter, sagn og mere eller mindre faktuelle historiske kilder sammenblandes i én stor højdramatisk pærevælling. Saxo samlede omkring år 1200 hele bundet i sit imponerende storværk om danernes bedrifter.Vi kan ikke nå rundt om den alle, men vi tager i særlig grad en svingom med Dan og Angel (9.30 min), Kong Skjold (11.30 min), Rolf Krake (14.55 min), Uffe hin Spage (21.20 min), Frode Fredegod (25.40 min), Harald Hildetand  (31.20 min), Harald Klak (33.55) og Regnar Lodbrog (36.05 min).

  • #47 MARGRETHE II

    03/09/2016 Duração: 27min

    Danmarks første rigtige kvindelige regent er enormt populær blandt danskerne, selvom kongehuset efterhånden er blevet en eksotisk anakronisme. Mens samfundet har udviklet sig drastisk, sidder Margrethe II som et disciplineret nationalt samlingspunkt uden den mindste politiske indflydelse.Også: 112 millioner i apanage og nul fravær i gymnasiet.   Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • #46 FREDERIK IX

    27/08/2016 Duração: 17min

    Frederik levede en lang og festlig ungkarletilværelse, mens han gjorde karriere hos Søværnet. Som regent kørte han en uformel stil, som flugtede godt med hans image som jævn sømandskonge. Også: Telegramkrise og tattoos i Life Magazine.Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • #45 CHRISTIAN X

    20/08/2016 Duração: 26min

    Christian havde svært ved at holde fingrene fra folkestyret og udløste i 1920 Påskekrisen, som nok er det tætteste Danmark har været på revolution. Alligevel blev han i forbindelse med genforeningen og under besættelsestiden et stærkt samlende symbol for folket.Også: En rasende Hitler og Danmarks længst siddende statsminister.  Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • #44 FREDERIK VIII

    13/08/2016 Duração: 19min

    Den evige kronprins Frederik stod alle måder i modsætning til sin far med sit liberale og demokratiske sindelag. Da han blev konge i 1906 klinkede han skårene med Venstre og accepterede den radikale regerings pacifistiske politik, selvom han var lodret uenig. Det blev dog ikke til mange år på tronen for Frederik, hvis søn Carl blev konge før ham.Også: En kæmpe svindler og redaktionelle uoverensstemmelser hos Kongerækken.Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • #43 CHRISTIAN IX

    06/08/2016 Duração: 26min

    Da Oldenborg-slægten uddøde 1863, indkaldtes Christian af Glücksborg til kongeembedet. I begyndelsen var han temmelig upopulær på grund af sin tykke tyske accent, og det hjalp heller ikke på hans popularitet, at han støttede Estrup-regeringen, som efterhånden udviklede sig til et reelt diktatur. Siden steg Christians gunst i befolkningen, og han blev kendt som hele Europas svigerfar, da hans børn blev giftet ind i de fineste europæiske kongehuse.

  • #42 FREDERIK VII

    30/07/2016 Duração: 26min

    To koner forlod den lunefulde og umodne Frederik, inden den jævne Grevinde Danner fik sat skik på ham. Da han blev konge i 1848 fik de borgerlige gennemtrumfet grundloven og fik indført delvist demokrati i Danmark. Forfatningsændringen blev dog en anledning for de tysksindede i hertugdømmerne at forsøge en løsrivelse, og dermed var Treårskrigen en realitet.Også: Julestue for undersåtter på kongeslottet og udgravninger i Jelling.Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • LIVE I RØRVIG: KNUD DEN STORE-SPECIAL

    26/07/2016 Duração: 33min

    Vi har lavet en liveudgave om Knud den Store i Rørvig d. 26. Juli i forbindelse med den kulturhistoriske festival Kongens Togt. Vi taler blandt andet om, hvordan Knud for tusind år siden grundlagde sit Nordsøimperium, da han erobrede England. Lyden danser lidt rundt i begyndelsen, men det retter sig længere henne. God fornøjelse.Vi optræder igen på lørdag d. 30. Juli, når Kongens Togt kommer til Roskilde. Se mere på kongenstogt.dk

  • #41 CHRISTIAN VIII

    23/07/2016 Duração: 24min

    Enevældens sidste konge havde travlt med at holde sammen på helstaten og slippe udenom de demokratiske kræfter i samfundet. Lige lidt hjalp det: Da christian døde (af stupide årsager) var det sønderjyske spørgsmål mere sprængfarligt end nogensinde.Også: Vildt progressiv norsk forfatning og fræk fransk musiklærer.Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • #40 FREDERIK VI

    16/07/2016 Duração: 34min

    Frederik var som kronprins ude i kulden, men gennemførte under kaotiske omstændigheder et statskup i 1784, og han styrede derefter landet helt indtil sin død i 1839. Englandskrigene blev en katastrofe for Danmark, som gik fallit og mistede Norge, men fra asken rejste sig et væld af store kulturpersonligheder som Kierkegaard, H.C. Ørsted og H.C. Andersen.Også: Danmarkshistoriens mærkeligste slåskamp og hård statslig censur.Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • #39 CHRISTIAN VII

    09/07/2016 Duração: 32min

    Historien om Christian er en trist omgang. Han mistede sin mor som lille, faderen var en fraværende alkoholiker og hans opdrager var decideret sadist. Der er ikke så meget at sige til, at Christian er kendt som den gale konge og oplevede at være statist til tre statskup i løbet af sine 42 år som magtløs konge.Også: Struensee og Caroline Mathilde fletter fingre, og Christiansborg futter af.Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • #38 FREDERIK V

    02/07/2016 Duração: 23min

    Frederik var en liderlig drukkenbolt, der ikke interesserede sig for politik. Alligevel var han en populær regent på grund af sin åbne og jævne facon, der stod i skarp kontrast til faderens. I kongens fravær påtog dygtige folk fra Tyskland sig at lede landet. De undgik med nød og næppe krig og økonomien blomstrede til gavn for samfundets elite.Også: 100.000 slaver i Dansk-Vestindien og en hundedyr rytterstatue på Amalienborg.Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • #37 CHRISTIAN VI

    25/06/2016 Duração: 18min

     Christian VI var en indesluttet og dybt religiøs person, der som den første regent i kongerækken holdt Danmark ude af krig. Til gengæld indførte han en række sociale institutioner og hævede gennem konfirmationen folkets uddannelsesniveau betragteligt. Alligevel var han upopulær blandt folket på grund af sin sky facon og livsforjagende pietisme.Også: Christiansborg bygges og stavnsbåndet tynger bønderne. Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.  

  • #36 FREDERIK IV

    18/06/2016 Duração: 27min

    Frederik fyrede den af med damer og maskebal, men blev en hårdtarbejdende regent, da han tog over efter sin far i 1699. Krige mod Sverige kom (som vanligt) til at præge kongens dagsorden, men senere i livet fik han ro til at beskæftige sig med religiøse spørgsmål, hvilket satte sit præg på den førte politik.Også: Tordenskold zlatanerer svenskerne og Frederik indfører nærdiktatur.

  • #35 CHRISTIAN V

    11/06/2016 Duração: 34min

    Som enevældig konge skulle Christian ikke kæmpe med det besværlige rigsråd, men han var dybt afhængig af rådgivere som rigskansleren Griffenfeld, som i al hemmelighed førte sin egen udenrigspolitik.  Under den blodige Skånske Krig nåede den dansk-svenske vold hidtil uanede højder, og selvom danskerne fik erobret det meste af Skåne, tabte de det hele på igen under de efterfølgende fredsforhandlinger. Også: Niels Juel triumferer til søs og kongen får et spark af en hjort.   Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • #34 FREDERIK III

    04/06/2016 Duração: 28min

    Frederik fik sin sag for i to krige mod den nærmest uovervindelige svenske hær, som med kong Karl Gustav i spidsen en iskold vinter gik over isen for endegyldigt at udradere det engang så stærke Danmark. Dårlige odds for den danske konge, men alligevel endte Frederik som enevældig fyrste. Også: Tabet af Skåne, Halland og Blekinge samt superskurken Corfitz Ulfeldt.  Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • #33 CHRISTIAN IV

    28/05/2016 Duração: 42min

    Danmarks mest berømte konge startede på toppen, men 30-årskrigen, svensk vrede og indenrigspolitisk fnidder endte med at dominere hans regeringtid. Han byggede mange af Danmarks flotteste bygningsværker, men gjorde også landet til en europæisk andenrangsstat.Også: Et springvand med vin og en frelsende løve fra nord.Send os en kommentar på kongeraekken@gmail.com.

  • #32 FREDERIK II

    21/05/2016 Duração: 34min

    Frederik II er blevet betegnet som en knold på grund af sin ordblindhed og festabe-tendenser. Dog var han en dygtig konge med en bugnende skattekiste, som gav ham mulighed for gavmildt at støtte kunst og videnskab. Han fik desuden taget hævn over ditmarskerne, men han fik sin sag for i den brutale kamp mod Sverige under den Den Nordiske Syvårskrig.Også: Tycho Brahe og bristet ungdomskærlighed.

  • #31 CHRISTIAN III

    14/05/2016 Duração: 25min

    Rigsrådet forhalede i 1533 kroningen af hertug Christian, fordi han var protestant. Det skulle de aldrig have gjort, for det udløste Grevens Fejde - en kæmpe borgerkrig, som inkluderede danmarkshistoriens største bondeoprør anført af Skipper Clement. Tre år senere var vejen banet for reformationen, og Danmark blev lutheransk.Også: Massakre i Aalborg og en landgang i Skovshoved.Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

  • #30 FREDERIK I

    07/05/2016 Duração: 19min

    Frederik tog fusen på sin nevø Christian II og blev konge over Danmark. Han er blevet betegnet som doven, men var i virkeligheden nok nærmere bare snu og henholdende. På trods af umanerligt svære arbejdsbetingelser og et stærkt rigsråd fik han ofte sin vilje, og han bidrog til, at den katolske kirke i Danmark begyndte at slå sprækker.Send os en kommentar på mail. Adressen er kongeraekken@gmail.com.

página 3 de 5