Informações:
Sinopse
Podcast by TV 2 SPORT
Episódios
-
Ep 19, del 2: Jan Ø. Jørgensen - protected ranking og bare tæer til All England
21/09/2017 Duração: 34minJan Ø. Jørgensen fortæller videre i anden del, hvordan han kommer tilbage efter sin skade via protected ranking. Vi kommer også forbi et nyt pointsystem, der ikke skal tvinges ned over spillerne. Og så er der den nye serveregel, der skal afprøves til All England næste år - måske skulle BWF hellere lade spillerne spille i bare tæer... forklaring følger mod afslutningen :) Medvirkende: Jan Ø. Jørgensen, Jim Laugesen (og lidt Dennis Bostrup) Vært: Kristoffer Møldrup
-
Ep 18, del 1: Jan Ø. Jørgensen - skadesforløb og Viktors VM-guld
16/09/2017 Duração: 57minJan Ø. Jørgensen gæster TV 2 Badminton-podcasten og giver en status på sit skadesforløb og udsigten til et comeback. Og så fortæller han om, hvordan det var at se herresinglekollegaen Viktor Axelsen vinde VM... og Jan blev hængende så længe, at det her er del 1 ud af 2. Medvirkende: Jan Ø. Jørgensen & Jim Laugesen Vært: Kristoffer Møldrup
-
Ep 17: Viktor Axelsen fortæller om VM-triumfen
01/09/2017 Duração: 50minMedvirkende: Viktor Axelsen Vært: Kristoffer Møldrup Viktor Axelsen er verdensmester i herresingle. Denne episode er VM-triumfen fortalt af verdensmesteren selv. Viktor Axelsen tager os med ind bag kulissen og fortæller blandt andet om en kæk bemærkning til Lin Dan efter VM-finalen, den store opmærksomhed efter VM-triumfen og hvilke nye store mål, han går efter at realisere.
-
Ep 16: VM-lodtræking: Her er danskernes chancer mod verdens bedste
09/08/2017 Duração: 38minVært: Jacob Qvirin Petersen Medvirkende: Dennis Bostrup (kommentator), Jim Laugesen (badmintonekspert) og Thomas Stavngaard (ass. landstræner) Sæsonens højdepunkt venter lige om hjørnet for alle badmintonelskere. Det er verdensmesterskabet, der afholdes i Glasgow. Næsten alle de bedste spillere i hele verden er klar til at kæmpe om en af de mest prestigefyldte titler, du kan vinde som badmintonspiller. Men før de kommer så langt, så var de flestes øjne onsdag rettet mod VM-lodtrækningen, der potentielt kan være altafgørende for danskernes VM-chancer. Det er den lodtrækning, vi i denne ekstraordinære podcast kigger nærmere på, analyserer og vurderer danskernes chancer ud fra.
-
Ep 15: Mens vi venter på VM - Skuffelsen 'Down Under'
04/08/2017 Duração: 34minI fire episoder kigger Kristoffer Møldrup og Jim Laugesen tilbage på de bedste danske præstationer i 2017 og ser på mulighederne for dansk succes ved verdensmesterskabet i Glasgow, der spilles fra den 21.-27. august. Sidste episode handler om den danske nedtur til Sudirman Cup. Et stjernespækket dansk hold tabte overraskende i kvartfinalen, mens Korea vandt guld uden flere af landets bedste badmintonspillere. Og så kigger vi nærmere på Joachim Fischer og Christinna Pedersen. Kan de nå ud af krisen inden VM?
-
Ep 14: Mens vi venter på VM - Dødstrussel overskyggede topresultat
28/07/2017 Duração: 36minI fire episoder kigger Kristoffer Møldrup og Jim Laugesen tilbage på de bedste danske præstationer i 2017 og ser på mulighederne for dansk succes ved verdensmesterskabet i Glasgow, der spilles fra den 21.-27. august. Mathias Boe og Carsten Mogensen leverede et af sæsonens største danske resultater, da de spillede sig i finalen ved Indonesia Open. Desværre blev oplevelsen overskygget af de dødstrusler, som indonesiske fans havde sendt afsted mod danskerne.
-
Ep 13: Mens vi venter på VM - Axelsen-triumf og nedtur
15/07/2017 Duração: 36minI fire episoder kigger Kristoffer Møldrup og Jim Laugesen tilbage på de bedste danske præstationer i 2017 og ser på mulighederne for dansk succes ved verdensmesterskabet i Glasgow, der spilles fra den 21.-27. august. Viktor Axelsen hentede sin anden Super Series-titel, da han vandt India Open. Men det blev samtidig begyndelsen på en nedtur for Danmarks store VM-medaljehåb i herresingle. Vi kigger også nærmere på Anders Antonsens indtog på Super Series-touren.
-
Ep 12: Mens vi venter på VM - finale og uforglemmelig kamp
15/07/2017 Duração: 42minI fire episoder kigger Kristoffer Møldrup og Jim Laugesen tilbage på de bedste danske præstationer i 2017 og kigger frem på mulighederne for dansk succes ved verdensmesterskabet i Glasgow, der spilles fra den 21.-27. august. Vi begynder med et tilbageblik på All England, der bød på endnu en stor finale for Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl, mens Mads Conrad og Mads Kolding spillede en uforglemmelig semifinale.
-
Ep 11: Endelig er Momota tilbage – Færgen vælger sig selv i Erlands Cup
20/06/2017 Duração: 34minVært: Kristoffer Møldrup Medvirkende: Jim Laugesen (badmintonekspert) og Dennis Bostrup (kommentator) Kento Momota er i gang med sit længeventede comeback. Og den elegante japaner har været savnet i herresingle. Men vejen tilbage til toppen bliver ikke let for ham. Australian Open er sidste Superseries-turnering inden VM. Her bliver mixdoublen afgørende for grundspillet i Erlands Cup. Stillingen inden sidste runde i Erlands Cup: TV 2 Badmintons brugere – 25 point. Jim Laugesen – 22 point. Landsholdsspillerne – 19 point. Dennis Bostrup – 14 point.
-
Ep 10: Carolina Marin og Anders fra Danmark
11/06/2017 Duração: 47minVært: Kristoffer Møldrup Medvirkende: Anders Thomsen, ass. landstræner i Spanien Anders Thomsen tog for 10 år siden fra Danmark til Spanien. Her ankom han lige tidsnok til at blive en del af "projekt gør 14-årige Carolina Marin til OL- og VM-guldvinder". Det projekt lykkedes for ham og landstræner Fernando Rivas. Men det har ikke været let at lave en af badmintonsportens mest succesfulde damesinglespillere i et badminton-uland som Spanien.
-
Ep 9: Oprør i Korea, Indonesia Open og Bostrup i problemer
06/06/2017 Duração: 39minVært: Kristoffer Møldrup Medvirkende: Jim Laugeusen og Dennis Bostrup Korea vandt for nylig Sudirman Cup, men det var uden flere af landets bedste herredoublespillere. De vil nemlig bestemme selv og spille uafhængigt af det koreanske badmintonforbund. Det har fået den tidligere verdensmester Ko Sung Hyun til at lægge sag an mod hjemlandets badmintonforbund, og selvom det er en ærgerlig situation, så er det sundt for sporten på lang sigt, mener badmintonkommentator Dennis Bostrup. Og så managerspillet Erlands Cup nået til fjerde runde, hvor selv samme Dennis Bostrup virkelig har brug for et godt resultat, hvis han skal indhente landsholdsspillerne, TV 2 Badmintons brugere og Jim Laugesen. Der er to runder tilbage, inden de to bedste managere møder hinanden i finalen.
-
Ep 8: Fysik og den forjættede formtop til VM
30/05/2017 Duração: 53minVært: Kristoffer Møldrup Medvirkende: Mads Brink Hansen, fysisk træner i Team Danmark Michael Ries, fysioterapeut i Team Danmark Hvordan ser den ideelle badmintonkrop ud? Hvorfor ændrede Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl markant træningsforløb forud for OL i modsætning til de tidligere mesterskaber? Og hvordan rammer man topformen på det helt rigtige tidspunkt op til et stort mesterskab som VM eller OL? Det forsøger Mads Brink og Michael Ries fra Team Danmarks fysiske team at svare på i denne podcast om fysik i badminton. OBS: Podcasten er optaget før Sudirman Cup.
-
Ep 7: Mød Kenneth Jonassen - den nye chef med det store ansvar
12/05/2017 Duração: 01h07minVært: Kristoffer Møldrup Medvirkende: Kenneth Jonassen, cheflandstræner Jim Laugesen, badmintonekspert, TV 2 SPORT Kenneth Jonassen overtog i efteråret posten som cheflandstræner i Badminton Danmark. Det er det største trænerjob, som en dansk badmintontræner kan besidde. Mød Kenneth Jonassen og hør om livet og udfordringerne som cheflandstræner i Danmark. Om hvordan det har formet ham som træner, at han som helt ny centertræner blev fanget med bukserne nede af Peter Gade. Og om hvordan alle overvejelser, som Jonassen gør sig i jobbet som cheflandstræner har noget med OL i 2020 at gøre - og nogen gange endda helt frem til 2024.
-
Ep 6: Talentudvikling - mindre træning skal sikre flere talenter
16/04/2017 Duração: 01h14minVært: Kristoffer Møldrup Panel: Jens Meibom (sportschef Badminton Danmark) og Jim Laugesen. Vi er taget til Badminton Danmarks lokaler i Brøndby for at snakke talentudvikling med den nye sportschef Jens Meibom. Talentudviklingen er altafgørende for, at Danmark kan konkurrere med verdens bedste badmintonnationer. Men der er flere udfordringer i udviklingen af den næste generation af verdensklassespillere i Danmark. Træningsmængden for de yngste skal sættes ned og elitespillerne skal have tid til at blive færdigudviklede. Og så er der de unikke talenter, som ikke kan holdes tilbage. Vi vender det hele i denne episode. God fornøjelse.
-
Ep 5: Badminton er meget mere end dansk succes
06/04/2017 Duração: 45minVært: Kristoffer Møldrup Panel: Jim Laugesen, Dennis Bostrup Dansk badminton har været storleverandør af gode resultater i 2016. Men hvad nu, når danskerne engang i mellem ryger tidligt ud af en turnering? Hvem skal vi så holde med? Der er mange spændende ikke-danske badmintonspillere. Vi diskuterer, hvilke spillere, der er værd at følge med - og hvem vi allerede nu skal holde øje med i fremtiden. Og så afslutter vi med tredje runde i Erlands Cup, hvor Dennis Bostrup for alvor er kommet i problemer, da han valgte tre helt forkert herredoubler forud for Malaysia Open.
-
Episode 4 - Ydmygelse eller ej - hvor går grænsen? Erlands Cup - runde 2
19/03/2017 Duração: 49minVært: Kristoffer Møldrup Panelet: Jim Laugesen, Dennis Bostrup Vi samler op på den netop overståede All England-turnering, hvor danskerne igen markede sig - både på banen og foran TV-skærmene. Og så går vi ind i debatten om, hvad badmintonspillerne kan tillade sig - og hvordan de bør opføre sig. Ydmygede Lin Dan f.eks. en ung franskmand i Swiss Open ved bevist at tage bolden bag ryggen? Og hvorfor er det utopi at tro på, at to professionelle badmintonspillere problemfrit ville kunne afvikle en kamp uden dommere eller linjedommere? I Erlands Cup er det blevet tid til anden runde. Her gælder det damesingle i India Open, hvor en japaner er særdeles populær, og hvor Line Kjærsfeldt helgarderer, når hun sætter landsholdsspillernes managerhold.
-
Episode 3 - All England: Lin Dan mod Axelsen og udfordringerne ved TV-dækningen
10/03/2017 Duração: 28minVært: Kristoffer Møldrup Panelet: Jim Laugesen, Dennis Bostrup Viktor Axelsen møder Lin Dan i kvartfinalen ved All England. Men hvem er egentlig favorit, og hvilken oplevelse kan vi forvente, når de to møder hinanden for første gang siden OL-bronzekampen? To danske deltagere bliver fremhævet som henholdsvis turneringens positive og negative overraskelse. Og så er der igen fokus på TV-banen og de kampe, der bliver produceret til TV. Hvorfor kan vi ikke bare få alle danskerne, uanset hvornår de spiller? Få svarene i denne All England-special podcast, der er optaget i Indoor Arena i Birmingham.
-
Episode 2: All England og det nye managerspil Erlands Cup
07/03/2017 Duração: 59minVært: Kristoffer Møldrup Panelet: Jim Laugesen, badmintonekspert Dennis Bostrup, badmintonkommentator All England er verdens mest legendariske badmintonturnering! Derfor er stortset hele episode 2 af TV 2 Badminton-podcasten tilegnet den engelske turnering, der spilles i denne uge. Vi kigger på, hvem der kan vinde, og hvem der kan overraske. Og så introducerer vi vores helt eget managerspil - Erlands Cup. Jim Laugesen og Dennis Bostrup har hvert sit hold og spiller allerede skarpt ud mod hinanden i første runde, hvor der skal vælges tre herresinglespillere i All England-turneringen til managerholdet. De dyster mod TV 2 Badmintons brugere, hvor en ny bruger/seer/lytter hver gang får lov til at sætte holde. Den sidste deltager i Erlands Cup er Landsholdsspillerne, hvor Hans-Kristian Solberg Vittinghus sætter holdet i første runde - og sætter sig selv i en win-win-situation. Men som det første indleder vi episode 2 med en snak om japansk Kento Momota, der kan være på vej tilbage på badmintonbanen efter
-
Episode 1 (debut): Truslen fra holdturneringerne og Morten Frost vs. Sydøstasiens kejser
20/02/2017 Duração: 57minVært: Kristoffer Møldrup Panelet: Jim Laugesen, badmintonekspert Dennis Bostrup, badmintonkommentator Debutudgaven af TV 2 Badmintons Podcast tager udgangspunkt i EM for mixhold og den damesingle-udfordring, som Danmark har frem mod Sudirman Cup (VM for mixhold) i maj. Men diskussionen tager for alvor fat, da emnet drejer sig over på de udenlandske holdturneringer med store indtægtsmuligheder, som bl.a. lokkede Marc Zwiebler fra Tyskland og russiske Vladimir Ivanov væk fra EM for mixhold inden semifinalen og finalen. Kan sporten holde til, at de pengestærke holdturneringer lokker spillerne væk fra de traditionelle turneringer? I Malaysia har Lee Chong Wei været ude i et hårdt angreb på Morten Frost i medierne. Fronterne er trukket op, men bliver det Frost eller Sydøstasiens kejser, der vinder magtkampen? Og så er det flere colaer på højkant til All England, da Dennis Bostrup og Jim Laugesen først går i gang med at lave væddemål om Lee Chong Wei, Morten Frost og Lin Dan.