Det Næste Kapitel

Nikoline, Rapper. Første kapitel: "Lad være med at antaste mig, men bortset fra det, om du har lyst til at wanke til mine fotos, det blander jeg mig ikke i," siger rapper Nikoline, der altid været ret ligeglad med, hvad andre tænker, synes og gør. Det må siges at være et held for hende, for som barn var hun det sorte får, anderledes, udstødt og mobbet! Andet kapitel: "Så købte hun en blå Saab og kom kørende i den," fortæller Nikoline om sin kæreste og manager, Olga. Nikoline voksede op uden en far og med en mor, der ikke bare var hendes mor, men også fungerede som far, bedste ven, bror og søster. Nu lå moren for døden, og Olga accepterede ikke Nikolines mange afvisninger. I dag er det Olga, der er Nikolines et og alt.

Anne Linnet, sangerinde, sangskriver og forfatter Første kapitel: Anne Linnet, sanger, sangskriver og nyslået krimi-forfatter: "Nej, det har jeg ikke! Mine partnere ville sige det samme& ikke mig bevidst," svarer sanger og forfatter Anne Linnet, da hun bliver spurgt, om hun nogensinde har overskredet grænser og krænket andre, sådan som hun har tilladt, at det blev gjort mod hende. Andet kapitel: "En gang imellem får jeg det, som han har det på korset - og tænker: Min gud hvorfor har du forladt mig", siger Anne Linnet, der skriver fra sin følelsesside både når hun har det ekstremt godt og ekstremt skidt. Lige nu går det godt og hun trives i Dublin, hvor hun er "medfølgende hustru". Her er bruger den 7-dobbelte mor og populære sangskriver de fleste dage på at skrive sange, for så om eftermiddagen at gå hen og stå foran Trinity College for at hente kæresten Kathrine, når hun får fri fra jurastudiet.  

Første kapitel: "Hvorfor er det, at jeg bliver ved med at bilde mig selv ind, at alle mennesker på alle tidspunkter af døgnet, har lyst til at høre de guldkorn, jeg lukker ud?" spørger Tv- og radiovært Dan Rachlin sig selv, når han reflekterer over sin personlighed og sine aktiviteter. I følge ham selv er han overdrevet forfængelig, yderst opmærksomhedskrævende og manisk aktiv på de sociale medier. Andet kapitel: "Så sidder jeg der på TV2 og græder over, at Kim Larsen er død," fortæller Dan Rachlin om sin relation til det danske nationalikon, men også om sit rutinerede forhold til medierne - og om forholdet til sine følelser. Hans fars jødiske familie var nemlig varmblodig, larmende og intens. Selv hvis en fjern kusine var afgået ved døden, satte man den grådkvalte telefonkæde i gang, og til begravelsen hulkede man højt og illustrativt.

Første kapitel: "Så ringede jeg til ham og råbte, 'hvad fanden bilder du dig ind!," fortæller tidligere finansminister og manden bag Venstres succes de seneste to årtier, Claus Hjort Frederiksen. Han var den, der fik rollen som partiets pitbull, som skulle fare over og bide folk i låret. De måtte for alt i verden ikke lufte idéer, der stred mod ønsket om at gøre Venstre til et parti, som kunne hente vælgere over midten. Claus Hjort Frederiksen bliver stadig vred, hvis man bevidst laver uorden i geledderne: "Der må ligesom være orden på det," som han siger. Andet kapitel: "Ja! Jeg har jo bare et ønske om, at tingene skal gå i den retning, jeg vil have," svarer Claus Hjort Frederiksen, da han bliver spurgt, om ´magt´ er et fyord. Han vil gerne acceptere, at han siden slutningen af 90'erne har været et af det mest magtfulde mennesker i Danmark, man han bruger kun ordet, når han siger, "jeg vil ikke have den med fandens vold og magt."

Første kapitel: "Måske ville jeg gerne være som Victor' - sådan en ikonisk ting midt i det hele," afslører bogaktuelle Søren Pind, da han på Café Victor i det indre København møder vært Hassan Preisler. Hans private hjem er ikke åbent for offentligheden. Det er nemlig her, han søger ly for den rasende, stormfulde omverden, der har igen og igen har aktiveret hans forfængelighed og fået ham til forlade sine idealer for i stedet at stræbe efter at blive set, anerkendt og beundret. Andet kapitel: "Jeg vil så gerne være ligesom dig, far" sagde Søren Pinds 16-årige søn, da de fornylig gik hånd i hånd hen ad gaden. På trods at et langt synderegister af magtsyge, manipulationer, rygstikken og sladder - samt et indædt håb om, at de to sønner aldrig vil træde ind i politik - så kan Søren Pind ikke undgå at mærke stoltheden boble i sig, da sønnen udtrykker sin beundring for ham.

Annette Heick, Tv-vært og sangerinde Første kapitel: "Det var os mod Verden," fortæller Tv-vært og sangerinde Annette Heick om den lille treenighed, hun levede i i sin barndom. Udenfor hjemmet blev hun nemlig mobbet. Først i fattige Skovlunde, hvor hun fik at vide, at hun ikke skulle tro, hun var noget, bare fordi hendes forældre var kendte; siden i rige Holte, hvor selv de vokse spurgte hende, om hun ikke var flov over at være datter af Keld og Hilda. Andet kapitel: "Al den energi, du bruger på at kæmpe hele tiden, hvad i alverden skal du bruge den til i fredstid?" spurgte en psykolog Annette Heick, som endnu engang var gået ned med flaget af arbejdspres og præstationsangst. Ikke alene har hun altid ment, at hun mere end alle andre skulle bevise sit faglige værd; hun har også følt sig tvunget til at gøre sig fri af sine forældres tyngende image og bevise, at hun er sin egen. Men er der også en tryghed i at arbejde sig helt ned under gulvbrædderne? Og hvad ville der mon ske, hvis hun forlod krigsskuepladsen?

Første kapitel: "Det var en heftig konflikt. Jeg måtte fragte sedler frem og tilbage," fortæller forfatter og journalist Mikkel Frey Damgaard. Efter hans far tog sig eget liv, da Mikkel var 8 år, fortsatte han og hans søster med at komme hos deres farmor og farfar hver anden weekend. Dette til trods for, at farmoren sad og klippede morens ansigt ud af samtlige fotos i deres albums, og farfaren nægtede at tale et eneste ord til hende, når han hentede børnene i sin bil. Andet kapitel: "Jeg kommer til at blive kørt over af det her. Tak for lort!" udbryder Mikkel Frey Damgaard, da han foreholdes, at han ikke har konfronteret sin mor med hendes massive svigt. Hun kaldte farens selvmord for et "attentat" på hende og ønskede siden ikke at tale om hverken ham, hans selvmord eller sine børns smerte. "I dag er du ikke i stand til at være i et forhold, og det har ikke noget med din far at gøre. Det skyldes dit forhold til din mor," siger vært Hassan Preisler.

Første kapitel: "Jeg har aldrig haft et hjem, hvor der blev bagt boller, og når jeg var på besøg hos min far, så var det ekstra utrygt. Han var et højhus, og man vidste aldrig, hvilken etage han kom ud på." fortæller bedstsælgende, bogaktuelle krimiforfatter Katrine Engberg om sin ustabile barndom, hvor hendes enlige mor gjorde karriere på universitetet, og faren var maniodepressiv. Siden da har Katrine Engbergs eneste drøm været at skabe et trygt, harmonisk og varmt hjem for sig selv, sin fremtidige mand og børn. Andet kapitel: "Så skulle jeg leve af at sælge kastanjer på et Pariser-gadehjørne og ellers sidde på mit hummer og skrive smal lyrik." Tre år efter at krimi-forfatter Katrine Engberg mistede sin far, forlod hun manden Timm Vladimir og deres dengang seksårige barn. I dag, fire år senere, kan hun stadig få fornemmelsen af at være på besøg i sit pæne Østerbro-liv, og i sine hemmelige drømme har hun da heller ikke plads til hverken herskabslejligheden, designerkøkkenet, manden eller sønnen, Cassius - fo

Første kapitel: "Min far og jeg havde et tæt bånd. Det var betingelsesløs kærlighed& eller måske var jeg bare god til at opfylde betingelserne," reflekterer Alex Vanopslagh, politisk leder for LA. Hans fars regler lød: Ingen klynk. Klem ballerne sammen! I dag har de to ikke længere det tætte forhold, de havde, da Alex var barn. Hele sin opvækst har Alex i øvrigt troet, at hans efternavn betød "opstigning." Det var først som voksen, han fandt ud af, at det betyder "opbevaringsrum." Andet kapitel: "Jeg føler mig dansk. Fuldstændigt!" Femårige Alex Vanopslagh indvandrede til Danmark, da hans danske mor forlod hans belgiske far i Frankrig. I begyndelsen var Alex misundelige på sine venner, der blev hentet i børnehaven af fædrene, som senere gav dem fjernsyn og mobiltelefoner, når de blev konfirmeret eller fyldte 18. Da Alex blev ældre, fandt han, som en klassisk indvandrer, en identitet i modkulturerne. For hans vedkommende blev det først som ultra-fodboldfan og siden som hyperliberal kritiker af både

Janni Ree, tidligere, milliaræderfrue og "Forsidefrue" Første kapitel: "Jeg er utrolig barnlig, for jeg blev tvunget til at være voksen alt for hurtigt," fortæller Janni Ree, gift med milliardær Karsten Ree. Hendes far var alkoholiker, hendes mor hård og hidsig. Derfor hun vidste aldrig, om hun igen skulle ind til skænderier eller slagsmål, når hun satte nøglen i døren til barndomshjemmet. At gå i skole og dygtiggøre sig var Jannis drift, og hvis hun ikke kom afsted om morgenen, så blev hun helt hysterisk. Drømmen for fremtiden var at læse på universitetet og blive advokat. Andet kapitel: "Der er faktisk min datter, der den dag i dag er mor for mig," afslører Janni Ree. Allerede da hendes børn var små, var de vidner til daglige skænderier mellem deres forældre. Siden så Victor og Nathalie, hvordan deres far leverede lydoptagelserne, som fik deres mor fængslet; og hvordan deres mor tog til genmæle ved at bryde navneforbuddet og gå til pressen. Nathalie har arvet Jannis angst, Victor brød med hendes som barn -

Kim Leine, bedstsælgende og prisvindende forfatter. Første kapitel: "Jeg er bange for, at det skal lyde kunstigt. Man har ikke lyst til at lyde som en falsk synder, der skal have tilgivelse," fortæller forfatter Kim Leine, da han bliver spurgt, hvorfor han ikke har ringet til sin søn, der har arvet hans misbrug, og sagt til ham, at han både føler skyld over sine mange svigt og drømmer om en dag at blive tilgivet for dem. Han kalder det selv for "fejt," at han ikke kan lide at tale om problemerne. "Det er måske derfor, jeg er forfatter," siger han. Her kan han nemlig skrive sig ud af fejheden. Andet kapitel: "Jeg havde en gensidig kærlighed til min hund, men desværre slog min stedfar den ihjel, da han fandt ud af det" fortæller forfatter Kim Leine, der ved hjælp af psykologer har fundet ud af, at han ikke fik nogen kærlighed af nogen mennesker overhoved. Og allerede som barn lærte Kim at behandle sine følelser med en snusfornuft, som siden her udviklet sig til det, han kalder "mit kolde øje." Det er med nøgter

Første Kapitel: "Vrede er jo bare et skjold for at være ked af det!" udbryder partileder Rasmus Paludan. Men følelser er bestemt ikke noget, han ellers har lyst til at dele ud af. For de kan bruges mod ham, siger han. Af dem, der vil dræbe eller skade ham. Fx kunne de stå og råbe noget til en demonstration, som ville gøre ham vred... Eller ked af det? Andet Kapitel: "Ja, så er du godt nok bornert!" siger partileder Rasmus Paludan, da vært Hassan Preisler indrømmer, at han aldrig har snavet med en mand. Dette er kulminationen på to timer, hvor nærvær, seksualitet og seksuelle eskapader har fyldt en betydelig del.

Det er oplagt at kalde Marco Evaristti for provokunstner og gruens formidler, når man tænker på hans guldfisk i blendere og billeder malet med sæd, blod og heroin, men det er dybere end som så. For første gang fortæller Evaristti sandheden om, hvordan han ikke alene startede sin kunstnerkarriere på en løgn, men også hvordan den officielle løgn om sin egen baggrund har hjulpet ham med at acceptere sig selv overfor sin nærmeste familie. Måske lyver han, igen, i dagens program, måske tror Marco efterhånden på at ærlighed kan få os til at se sandheden fremfor løgnen.

Kunstneren Elmer aka Bent Elmelund Larsen har isoleret sig i sit atelier i forstaden Tingbjerg, hvor han hører sig selv være i trance, da vi laver første times interview. Elmer er umulig at sætte i bås, han vil se verden brænde, han tordner mod det, han kalder konsensus-automatik, han elsker Trump og Boris Johnson og at sætte sig på tværs i diskussioner om at redde klimaet og støtte #metoo. Han er imod eliten, men er han egentlig så folkelig som han selv tror? Har han fået tilstrækkelig med anerkendelse for alle sine gode ideer, herunder det såkaldte 'post-painting', som han selv kalder 'det mest begavede kunstprojekt i 80'erne'? Og hvad er det med mor og det store 'man' (alt det, 'man' skal) og Arne og Gitte i brunt, der gør at Elmer har det svært med ro, renlighed og regelmæssighed? Er han gal eller genial? Et anderledes portrætinterview.

Over sommeren møder DNK-vikar René Fredensborg forskellige kontroversielle personer, idag kunstneren Firoozeh Bazrafkan, der er aktuel i den omdiskuterede udstilling i Læsø Kunsthal ved navn 'Den Politiske Kunst'. På sin højre underarm bærer hun en tatovering med det arabiske ord: Moharebeh. Det betyder krigerinde. For i Firoozeh betyder det en kamp mod undertrykkelse, en kamp for ytringsfrihed og helt specifikt imod politisk islam. Hun har bla. pisket Koranen og må derfor leve med trusler og tilsvininger. Er det det værd? Hvorfor er hun så vred? Hvad er hendes kald? Og hvorfor føler hun sig sat i bås?

Kunstner Kristian von Hornsleth bliver for første gang i sin snart 25-årige karriere som provokatør og aktivist udstillet af en dansk kunstinstitution, nemlig Randers Kunstmuseum. Er det at sætte sit eget hoved på en stage? Er han ved at blive en anakronisme? Eller er Hornsleth i virkeligheden ved at finde sig selv og få øjnene op for præcis, hvor han står i feltet mellem kunst og provokation?

Teolog Iben Thranholm har en mission om at udfylde det, hun kalder vestens åndelige vakuum. Men hvordan ser der ud på indersiden af den kontroversielle debattør? Hvorfor har hun den enorme trang til at være sin helt egen modkultur? Hvornår tvivler hun? Hvad er hun bange for? Hvornår er hun mest sårbar? Og hvorfor stillede hun egentlig op for Stram Kurs?

Søs Fenger, sangerinde. Første kapitel: "Sidst jeg var sammen med mand, så blev jeg skræmt over, hvor meget jeg ville det her," siger Søs Fenger, der nu har en rigtig lang pause fra mænd. Hun vil dem nemlig så gerne, at hun overhører alle sine egne advarsler. "Men er det ikke bare livet? Og vores opgave er at grine ad det? Det ER jo ret skørt. I sidste uge blev jeg hakket i hovedet af en kragemor," fortæller hun. Andet kapitel: "Måske er det gammel skræk! Jeg har åbenlyst fået et chok, da min far forsvandt," fortæller Søs Fenger. Hun mistede sin far, da hun var fem år gammel, og det er netop det tab, der har skabt det, som hun i dag beskriver som sit rådne fundament af lort og bræk.

Første kapitel: "Jeg skjulte min sårbarhed. Hvis jeg skulle være politiker, så skulle jeg være stærk!" besluttede formand for Kristendemokraterne Isabella Arendt, da hun var ung. Ensomheden greb hende, da hun så datidens politiske ledere stå for rullende kameraer, selvsikre og stærke. Det var først, da facaden ikke længere kunne holdes oppe, at hun talte med sine forældre om den store kløft mellem, den hun var, og den hun troede, hun skulle være. "Der er ikke noget galt med dig, du er bare 16 år. Og det er de andre også," svarede de hende. Andet kapitel: "Jeg holdt ikke tale til mit bryllup," fortæller Isabella Arendt. Hun ønskede ikke, at gæsterne skulle se den side af hende, der pludseligt dukkede op, da hun kort forinden friede til sin kæreste, Caspar. Her famlede hun rundt i ordene, rystede og rødmede sig gennem sætningerne og nåede aldrig frem til spørgsmålet: Vil du gifte dig med mig? "Jeg er ikke god til at tale om følelser," konkluderer Isabella, der samtidigt udtrykker, at hun er træt af politikere,

Første kapitel: "Der har altid været et mantra i min familie: Man skal kun blive kunstner, hvis man ikke kan lade være!" Janus Metz er international anerkendt og prisvindende filminstruktør, men mener ikke selv, at han er det kunstneriske geni, der giver ham ret til at være fortæller. Han kæmper med, om det er dybt nok, fundamentalt nok og væsentligt nok. Andet kapitel: "Jeg har en usund flig af Bjørn Borg og John McEnroe!" Janus Metz instruerede den internationale blockbuster "Borg" om de to tennislegender og mener selv, at han er drevet af en en vanvittig energi og rendyrket galskab, der minder om deres. Og når han spørges, om det er det hele værd, må han svare: "Nej, det tror jeg ikke!"