Stille Før Optagelse

Mette er 27. Hun har været nødt til at forlade sin arbejdsplads i 7 forskellige tilfælde, fordi det samme sker igen og igen: hun påbegynder sit job, chefen lægger an på hende, hun siger nej, chefen bliver såret og sur og ked af det, og lader hende forstå, at hun ikke kan fortsætte. Mette er ikke traumatiseret. Men hun er irriteret over at miste jobs, hun er glad for - og så er hun lidt spændt på at se, hvor mange gange hun tvinges til at forlade sit arbejde fremover, ikke som følge af manglende evner, men fordi hendes chef vil i seng med hende.

I går aftes var der Robert-prisuddeling, hvor dansk film og tv fejrede sig selv, og den lagde sig helt i kølvandet på #metoo-bevægelsen - mange af gæsterne kom derfor iklædt sort for at tage afstand til sexchikane i branchen. Stille før optagelse var med på den røde løber og talte med skuespillere om problemet med krænkelser i film og tv. Skuespiller og forfatter Hella Joof er gæst i studiet og fortæller, hvorfor hun ville have iført sig en rød kjole til festen og heraf gået mod strømmen.

Stille før optagelse har talt med en en kvinde, der fortæller, hun har været udsat for en voldtægt. Iben Maria har inviteret psykiater Jørgen Due Madsen i studiet for at fortælle om, hvordan man behandler psykiske mén fra en voldtægt. Og så er husjuristen Nima Zamani i studiet for at tale om, hvorfor politiet af og til er nødsaget til at henlægge voldtægtssager på trods af, at der findes vidner. Vi skal også et smut forbi både Østrig og Tyskland, som nu er kommet på #metoo-landkortet via henholdsvis en operachef og en instruktør.

Saliha Marie Fetteh er dansk konvertitet til islam og bor flere måneder om året i Amman i Jordan. Hun fortæller om de #metoo-historier, der er kommet frem i Mellemøsten, især i Egypten. Her er der kvinderne, der får skylden for overgrebene og ikke mændene. #Metoo-bevægelsen inspirerer muslimske kvinder til at stå frem, men Saliha Marie Fetteh forudser også, at islamiske værdier og normer, i forhold til moral om kvindens påklædning og færden, kan vinde indpas i Vesten på grund af de mange krænkelsessager.

"Mine veninder undrer sig - hvor er Emina? De går ind til køkkenet og ser mit ansigt presset op af glasdøren. Han er i gang med at voldtage mig. De forsøger at bryde ind, men hans venner låser dem ude med ordene: lad ham gøre sig færdig": Emina har kontaktet os. Hun er, ifølge hende, blevet voldtaget. Men politiet henlagde hendes sag. Emina fortæller.

Iben Maria har besluttet sig for, så snart der er en lille pause i de aktuelle begivenheder, at opsøge kvinder, som har set dansk feminisme udvikle sig. For #metoo er jo en kvindebevægelse. Hvordan den så relaterer sig til nordisk feminisme, er det, hun vil undersøge. Vigga Bro er født 1937 og blev uddannet som skuespiller ved Aarhus Teater 1961. Hun blev feminist som fem-årig, da hun sad i en sandkasse og hun mener, at man kan agere antifeministisk uden bevidst hensigt. Det gjorde blandt andet hendes afdøde mand, som hun elsker overalt på jorden. Og fordi blindhed overfor kvindekønnets historie er ubevidst, og ikke ondt ment, skal vi imødese den som sådan og se at få kærligheden tilbage i debatten.

Iben og Iben når forbi konkrete tiltag indenfor dansk film: hvordan indspiller man en sexscene uden undertoner af sex? En lille sag fra Assens samt den nyudbrudte shitstorm hvor forfatteren Jens Christian Grøndahl står i midten fordi han kombinerer sit synspunkt omkring kvinders uskyld i overgrebssager med en tilføjelse omkring eget-ansvar. Er shitstormen berettiget eller er der her tale om en overreaktion? Og har sagen lidt samme karaktertræk som Muhammedkrisen? Kan #metoo tænkes på sigt at kompromittere ytringsfriheden?

Alex Vanopslagh, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance, og Henrik Marstal, kønsdebattør og musiker, mødes i studiet, fordi de er uenige om, hvorvidt feminister og islamister har meget tilfælles. De debatterer om den hvide mand er vor tids klasse, der skal bekæmpes, fordi han kontinuerligt undertrykker kvinden, og om feminisme er ved at blive en totalitær størrelse i sit krav om social kontrol.

De to værter taler om udviklingen i metoo, og vender hvor de har været og er på vej hen. Sammen overvejer de, om deres egne holdninger til bevægelsen, og dens mulige konsekvenser, har rykket sig.

I sidste uge kom resultatet af en undersøgelse af Journalistforbundet. Og konsekvenserne af den undersøgelse er lidt groundbreaking. Fordi. Det er første gang i DK indenfor #Metoo, at en mand er blevet fyret som direkte konsekvens af indberetningerne på ham. På trods af, at man ikke har kunnet bevise hans skyld. Radiovært og jurist Nima Zamani er gæst i studiet.

Kirsten Thorup debuterede i 1967. Hun har således gennem 50 år skildret kvindeliv i Danmark og på nærmeste hold analyseret kvidefrigørelsen gennem sine tekster. Iben Maria Zeuthen opsøger de kvinder, der var førstehåndsvidner til rødstrømpebevægelsen for at tale med dem om deres oplevelse af den moderne kvindekamp, herunder #metoo.

Iben Maria Zeuthen har fået en mail fra en lytter. En mail, der sætter nuancerende og præcise ord på de tanker mange af os har, dags dato, om #metoo. Iben læser højt.

Det allerførste indslag vi bragter under programformatet "Stille før optagelse" var med Sigrid, som fortalte om sine oplevelser i Dansk Journalistforbund. Nu er en undersøgelse om forløbet blevet afsluttet, og Sigrid fortæller om resultatet, samt om, hvordan hun har det.

I "Projektsamfundet" er forbindelser mellem mennesker overfladiske og eksisterer for det meste i kraft af deres nytteværdi. Det åbner et rum for udnyttelse på flere planer og især også seksuelle krænkelser. Oveni er kulturen blevet hedonistisk, nihilistisk og udannet, som gør, at mange har mistet de moralske dyder.

Susan Simonsen udgav for et år siden bogen "Det underdanige og det magtfulde" om magtmisbrug og sexisme på Christiansborg. Susan mener, at bogen i dag ville have fået en anden modtagelse, måske endda være blevet taget mere seriøst end tilfældet var, fordi vi i dag har været igennem #metoo. Susan fortæller om sine oplevelser med at udgive bogen og med at blive modtaget af folk, der helst ser skildringerne modbevist.

Kristendommen er en kønsmæssig revolution for kvinder, fordi den beskytter hende både i samfundet og familien. Nu erstattes den af den stærkeres magt, hvor kvinden igen står ubeskyttet overfor manden, som metoo vidner om. Lyt med, når Iben Thranholm taler med præst Nana Hauge. 

Er feministerne i forbindelse med metoo ved at udvikle det samme på syn på mænd og kvinder som islam? Det vil sige manden som et rovdyr, kvinden skal beskytte sig imod? Bliver konsekvensen af metoo, at kvinder vil kræve kønsadskillelse på arbejdspladser og offentlige steder? Og bliver tørklæder, burka og niqab noget som vestlige kvinder finder anvendeligt, fordi det kan tjene som et værn imod svinske mænd, der ikke kan holde nallerne og deres lystne blikke for sig selv. Spiller metoo på længere sigt ind til islams fordel? Det diskuterer vært Iben Tranholm med feminist og jordemoder Karen West, kønsdebattør Henrik Marstal og direktør for KVINFO Henritte Laursen.

Et kolossalt opgør mellem mænd og kvinder er i gang. Det handler om mænd, der bruger deres magt til at forgribe sig på kvinder. Alt dette afdækkes, diskuteres og dokumenteres, når Iben Maria Zeuthen og Iben Thranholm beskæftiger sig med alle facetter af #metoo, både i Danmark og i udlandet.

Et kolossalt opgør mellem mænd og kvinder er i gang. Det handler om mænd, der bruger deres magt til at forgribe sig på kvinder. Alt dette afdækkes, diskuteres og dokumenteres, når Iben Maria Zeuthen og Iben Thranholm beskæftiger sig med alle facetter af #metoo, både i Danmark og i udlandet.

Et kolossalt opgør mellem mænd og kvinder er i gang. Det handler om mænd, der bruger deres magt til at forgribe sig på kvinder. Alt dette afdækkes, diskuteres og dokumenteres, når Iben Maria Zeuthen og Iben Thranholm beskæftiger sig med alle facetter af #metoo, både i Danmark og i udlandet.