Soundvenue Streamer

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 104:36:08
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Soundvenue streamer sætter krogen i de mest opsigtsvækkende serier og film fra det uudtømmelige streamingdyb. Hver uge og på under en halv time tørner filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich sammen om de to mest interessante titler og om det emne, der er på alles læber lige nu.

Episódios

  • ’Kastanjemanden’ og ’Squid Game’ stjæler billedet

    29/09/2021 Duração: 25min

    Er du også efterårssygdomsramt som resten af det ganske land? Den ene halvdel af Soundvenue Streamer er gået ned med flaget, men orker akkurat at pippe et par holdninger ind i mikrofonen – for i denne uge står den på intet mindre end to af halvårets største Netflix-serier. Først skal det handle om seriefilmatiseringen af Søren Sveistrups bedstsælgende krimi ’Kastanjemanden’, der har fået Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard i hovedrollerne som efterforskere på sporet af en seriemorder. Serien er Netflix’ tredje danske produktion efter ’The Rain’ og ’Equinox’, og stilen er lagt for en omgang dyster Nordic Noir. Men har vi efterhånden set nok til regnvåde københavnske gader og trætte, enlige kvindelige efterforskere med rod i familielivet og en charmerende mandlig kollega på sidelinjen? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer, og kaster sig dernæst over serien, der er godt på vej til at blive Netflix’ mest sete – til dato! Det er naturligvis den sydkoreanske ’Squid Game’, som alle o

  • Manden bag ’The Haunting of Hill House’ holder midnatsmesse på Netflix

    21/09/2021 Duração: 24min

    Gøs du dig også igennem Netflix-serierne ’The Haunting of Hill House’ og ’The Haunting of Bly Manor’? Manden bag dem begge, Mike Flanagan, er gået hen og blevet kongen af reklamelækre prestigegys på streaming, og nu er han klar til at lægge beslag på endnu en af dine weekender med serien ’Midnight Mass’. En serie, der ifølge ham selv repræsenterer det bedste, han har skabt til dato, intet mindre! Da en karismatisk præst (Hamish Linklater) melder sin ankomst på en lille, isoleret amerikansk ø, liver lokalsamfundet ikke blot op af at have fået et nyt ansigt på prædikestolen, de får også styrket troen igennem en række mystiske, tiltagende mirakuløse hændelser. Men det er ikke alle, der føler sig lige velsignede, da et par gule øjne i natten begynder at hjemsøge øens skeptikere... Flanagan har samlet en håndfuld af sine hofskuespillere fra ’Bly Manor’ og ’Hill House’, og der gives gooood  plads til de lange monologer i sofaen – men giver serieskaberen samtidig køb på uhyggen? Og hvad betyder det, når Flanagan peg

  • Ja, du vil gerne helt tæt på Oscar Isaac og George W. Bush (!)

    15/09/2021 Duração: 29min

    Er du klar til en nyfortolkning af Bergman-klassikeren ’Scener fra et ægteskab’? Et intimt indblik i, hvad Bush-regeringens største spillere foretog sig i de kaotiske timer under 9/11? Så har du rigeligt at se frem til i denne uge, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tager fat i HBO-serien ’Scenes from a Marriage’ med Oscaar Isaac og Jessica Chastain, såvel som Apple-dokumentaren ’9/11: Inside the President’s War Room’. I førstnævnte serie går Isaac og Chastains 12-år lange forhold spektakulært op i sømmene, og eftersigende skulle Bergmans oprindelige version af fortællingen have fået skilsmisseraten i Sverige til at eksplodere. Kan ’The Affair’-skaberen Hagai Levi lykkes med at fremmane samme brutale ærlighed om parforholdets faldgruber og tabuer? Jacob og Lise er ikke helt enige, men én ting er sikkert: Dansk-gifte Oscar Isaac er og bliver en af vor tids mest interessante skuespillere. Interessant er det også at følge Bush-administrationen ovre på Apple TV+, hvor vi får hidtil uset

  • Det er lige før, man selv får tømmermænd af Zulu-serien 'Blå bog for evigt'

    08/09/2021 Duração: 28min

    Nogle gange har man bare brug for at komme lidt væk fra hverdagen og »finde sig selv«. Og så er det jo godt, at ugens to serier byder på et par meget alternative ’weekendophold’, der med garanti sender gæsterne ud på den anden side som nye mennesker. Men hvorvidt det nu også er helt så ønskværdigt som brochuren lover, det er spørgsmålet ... Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tager med Nicole Kidman på hudedyrt wellness-ophold i serien ’Nine Perfect Strangers’, der er baseret på en bog af ’Big Little Lies’-forfatteren Liane Moriarty. Melissa McCarthy og Bobby Cannavale er med på rollelisten i det stærke ensemble-cast, men Jacob og Lise kan ikke blive helt enige om, hvorvidt man skal sælge sin sjæl til Kidmans russiske (ahem) accent, eller blive hjemme. Herefter tager værterne hjem til den danske andedam igen med TV 2 Zulu-serien ’Blå bog for evigt’, der skildrer en 10-års gymnasie-reunion, der tager en uventet drejning. En række af de bedste – og sjoveste – yngre danske skuespillere pryde

  • Budskabet i DR3-serien ’Fredløs’ er umuligt at få ud af hovedet

    01/09/2021 Duração: 35min

    Nogle serier bliver siddende i kroppen længe efter sidste afsnit. Sådan har særligt den ene halvdel af podcaststudiet det i denne uge med DR3-serien ’Fredløs’, der skiller sig ud som en af mest markante fortællinger, kanalen har leveret længe. Det er dog ikke ensbetydende med, at filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich kan nå til enighed om kvaliteten af værket, der skaber mere ophedet debat end længe hørt bag mikrofonerne. Fra DR3 springer værterne over til Netflix, hvor det skal handle om serien ’The Chair’. ’Killing Eve’s Sandra Oh spiller den nyudklækkede leder af engelskinstituttet på et fornemt amerikansk universitet, men drømmejobbet udvikler sig til et mareridt, da en frisindet kollega havner i en regulær shitstorm med de politisk korrekte studerende. Der diskuteres tokenism, aldersdiskrimination og woke-debatter, men skal du også afsætte tre timer på miniserien? Lyt med og få svaret i ugens podcast.

  • Muslimsk kvinde-punkband serverer ugens komediehit

    25/08/2021 Duração: 28min

    Ferien er endegyldigt ovre (for nogle mere nyligt end andre), og filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich er atter forenede i Soundvenue-studiet. Sommerånden, den lever dog lidt endnu, for i denne uge kaster værterne sig over to serietitler, der på hver deres meget forskellige måde udspiller sig under solen: Først skal det handle om den britiske komedieserie ’We Are Lady Parts’, der nu kan ses i sin helhed på DRTV. I London dyrker fem unge, muslimske kvinder punkmusik med sangtitler a la ’Voldemort under my headscarf’, men guitaristen Amina er splittet mellem sin kærlighed til bandet og drømmen om at finde en passende ægtemand ligesom sin picture perfect bedsteveninde. Serien har fået lutter roser i det udenlandske, og særligt Jacob har i dén grad glædet sig til at sluge de seks korte afsnit. Men kan der blive enighed over lydpulten? Anderledes All-American og dystert er det ovre på Amazon Prime, hvor værterne kaster sig over serien ’Cruel Summer’. Den populære highschool-pige Kate forsvinder

  • Fænomenale ‘First Cow’ er kofilmen, du aldrig glemmer

    10/08/2021 Duração: 31min

    Ferien er så småt forbi, men i studiet er der sommerstemning lidt endnu, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen bliver holdt med selskab af Soundvenues anmelder og tidligere Soundvenue Filmklub-vært Mathilde Johanne Kristiansen.  Sammen drøfter de først ‘Naomi Osaka’, Garrett Bradleys (‘Time’) dokumentarserie for Netflix om en af tidens største, men også mest omdiskuterede tennisstjerner. I dokumentaren får vi en flig af tilværelsen for den dengang kun 20-årige stjerne, Naomi Osaka, der med stort talent og flid lever et liv domineret af et brutalt præstationspres. Og selvom det er indsigtsfuldt langt henad vejen, er der også slinger i valsen ifølge podcastens ene halvdel.  Derefter skrues tiden tilbage til 1820, når det gælder sidste års hæderkronede kofilm ‘First Cow’ af den amerikanske indieinstruktør Kelly Reichardt. ‘First Cow’ kan nemlig endelig ses i Danmark efter blandt andet at være blevet udnævnt til årets bedste film i 2020 af amerikanske Indiewire.  Værterne giver forklaringen på, hvorfor det lige netop

  • ’The White Lotus’ på HBO gør dig lykkelig for, at du ikke holder ferie på Hawaii

    27/07/2021 Duração: 36min

    Der er sommerstemning i studiet, hvor filmskribent Lise Ulrich har fået fornemt sommervikarbesøg af anmelder Mathilde Johanne Kristiansen – også kendt som den tidligere vært på Streamers hedengangne søsterpodcast Soundvenue Filmklub. Sammen dykker Lise og Mathilde ned i HBO-miniserien ’The White Lotus’, der inviterer på Hawaii-ferie fra helvede anført af et drømmecast af veloplagte seriekendinge. Serieskaberen Mike White har før givet os den fremragende HBO-komedieserie ’Enlightened’, og her bores kniven i den hvide amerikanske overklasse, så nakkehårene rejser sig undervejs. Værterne diskuterer, og kaster sig derefter over actionbaskeren ’Gunpowder Milkshake’ på Netflix, der har taget den danske Netflix Top 10 med storm. Det kræver naturligvis en nærmere granskning af det lyserøde, kvindedrevne neonunivers, der gerne vil gå ’Kill Bill’ i bedene, men særligt én af værterne har det ikke så lidt anstrengt med genrens voldsliderlighed. Lyt med!

  • Vi kårer halvårets bedste film og serier på streaming

    13/07/2021 Duração: 26min

    Vi er halvvejs igennem 2021, og vanen tro er det dermed blevet tid til at kåre halvårets bedste titler på streaming. Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich kaster hver deres favoritter på bordet i kategorier som Bedste gennembrud og Bedste serie – men der bliver også plads til at vende de to største streaming-fadæser, der i dén grad fik værterne til at krumme tæer. Og så sendes der selvfølgelig ros efter de danske titler, der gjorde sig særligt udmærkede. Lyt med og få streaming-inspiration til ferien.

  • Netflix skruer op for varmen med ’Young Royals’ og slasher-gys

    05/07/2021 Duração: 23min

    Brug for en lille pause fra EM-spændingen? Så var det måske noget med en tur til broderlandet Sverige, hvor Netflix disker op med ’Young Royals’. Originalserien følger den fiktive svenske prins Wilhelm (Edvin Ryding), som forelsker sig i klassekammeraten Simon (Omar Rudberg). Kemien slår gnister, men et overrumplende twist sætter både drengenes relation og Wilhelms rolle i samfundet på spidsen. Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich dissekerer ’Young Royals’, og vender dernæst snuden mod de amerikanske 90’ere i gyserfilmtrilogien ’Fear Street’. ’1994’ er titlen på første den første film i rækken, hvori en maskeret morder driver rovdrift på sagesløse highschool-elever i byen Shadyside. Lise bekender sin kærlighed til 90’er-slasher-genren, men noget er, well, lidt for shady i ’1994’ ... Lyt med!

  • Vidunderlige Rose Byrne er kontroversiel aerobics-guru i ’Physical’

    30/06/2021 Duração: 23min

    Nogle skuespillere er bare aldrig ikke-seværdige. En sådan stjerne er Rose Byrne, der tidligere har brilleret i ’Bridesmaids’ og HBO-serien ’Mrs. America’, og som nu er dronning i eget aerobicsstudie i serien ’Physical’ på Apple TV+. Byrne giver den som den bidende sarkastiske 80’er-husmor Sheila, hvis lade mand har hovedet så langt oppe i egen r ... navle, at han ikke ænser hendes hadefulde blikke. Men da Sheila opdager aerobics som afløb for leden, tager hendes liv en markant drejning. Før end podcastværterne – filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich – rejser til benvarmernes årti, skal det imidlertid handle om en dugfrisk spinoff-serie over en af 2019’s bedste film: ’Blindspotting’. Serien på C More blander musical, drama, humor og racekritik i én speciel cocktail, men bliver det for meget af det gode? Lyt med! (Og husk, at du tage en gratis prøveperiode på både Apple TV+ og C More, hvis du ikke allerede har tjenesterne.)

  • Komiker Bo Burnham – Lockdown-Messias eller kongen af navlepilleri?

    22/06/2021 Duração: 32min

    Der er to meget forskellige stand-up-ikoner på plakaten i denne uges program, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich kaster sig over Bo Burnhams voldsomt roste Netflix-special ’Bo Burnham: Inside’ og Mae Martins Netflix-serie ’Feel Good’ (jep, Netflix

  • ’Loki’ og ’Sweet Tooth’ skaber syret seriemagi

    16/06/2021 Duração: 31min

    Sci-fi og superheltefans bliver forkælet til over begge hjorteører i disse uger med Netflix-serien ’Sweet Tooth’ og Disney+’s nye seersucces ’Loki’. I ’Loki’ vender Tom Hiddleston tilbage som alle tiders mest underholdende »God of mischief« fra Marvels filmunivers, der nu har fået sin egen syrede miniserie med et look a la Terry Gilliams 80’er-fantasy ... og ’Seven’! Et vist kendskab til karakterens tidligere eventyr er et must, og Loki-fangirl og filmskribent Lise Ulrich er ikke så overraskende solgt til stanglakrids efter to afsnit. Men hvad siger filmredaktør og superhelteskeptiker Jacob Ludvigsen? Værterne diskuterer, og vender derefter snuden mod Netflix’ største seriehit over de seneste par uger: ’Sweet Tooth’. Den Robert Downey Jr.-producerede fortælling følger drengen Gus, der er halv hjort. Efter at en mystisk pandemi har udryddet størstedelen af Jordens befolkning (hej, aktuel paranoia), bliver børn nemlig født med dyretræk, mens de sidste overlevende mennesker kæmper en brutal kamp mod hinanden såv

  • Har Casper og Franks klovnerier endelig mistet deres bid?

    08/06/2021 Duração: 30min

    Sommeren er tilbage og det samme er Casper Christensen og Frank Hvams ’Klovn’ i serieform, hvis ottende sæson netop er gået i luften på TV 2 og TV 2 Play. Pinlighederne hober sig atter op i villakvarteret på Frederiksberg, men er luften gået af humorballonen siden sidste års urkomiske tredje ’Klovn’-film? Jacob stiller sig skeptisk an, og det samme gør Lise, da snakken efterfølgende drejes ind på Stephen King-serien ’Lisey’s Story’ på Apple TV+. Julianne Moore og Clive Owen genforenes for første gang siden ’Children of Men’ i historien om en stjerneforfatter og hans hustru, men skønt creepy-faktoren er i top og ’Jackie’-instruktør Pablo Larrain svinger taktstokken, pipper der ugler i gysermosen ... Lyt med! Et par rettelser til ugens program: Den aktuelle sæson 'Klovn' er den ottende og ikke den syvende. Sæson ni har fået grønt lys. I diskussionen om ’Lisey’s Story’ lyder det, at King blev inspireret til historien efter sin nærdødsoplevelse i 1998. Det var imidlertid efter en omgang alvorlig influenza i 2003

  • Den hvor ’Friends: The Reunion’ tvinger kynikerne i knæ

    01/06/2021 Duração: 36min

    Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich havde ikke bare lave forventninger til ’Friends: The Reunion’ på HBO Nordic, de frygtede eventen, hvis trailer osede af følelsesporno. Men sådan kan selv Soundvenues kynikere gå grueligt galt i byen ... De gode gamle ’Friends’-feels skyllede ind over værterne, Lise er vild med ’den store afsløring’ og Jacob har svært ved at forklare sin begejstring. Næsten lige så store følelser er på spil, når duoen diskuterer ’Mare of Easttown’-finalen, ligeledes på HBO Nordic – men bare rolig, har du ikke set afsnittet endnu, kommer der selvfølgelig en spoileradvarsel forinden. Inden turen går til Easttown en sidste gang, skal vi imidlertid også forbi komedien ’Barb and Star go to Vista Del Mar’, der skulle have været i biograferne, men nu i stedet kan lejes på streaming. Kristen Wiig har skrevet og spiller hovedrollen, men er filmen en åndelig slægtning til ’Bridesmaids’ eller et pinligt fejlskud? Lyt med!

  • Zack Snyders zombiefest vækker jubel + ’Master of None’

    25/05/2021 Duração: 32min

    Er tiden moden til at tilgive Zack Snyder rækken af tiltagende gumpetunge superheltefilm? »Ja!« lyder det begejstret fra studiets ene banehalvdel i denne uges program, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tager til et zombieinficeret Las Vegas i Snyders Netflix-brag ’Army of the Dead’. Men minder zombierne lidt for meget om vampyrer ... ? Pjat: Der er ingen regler for de udøde, mener Jacob, mens Lise efterlyser mere bid i zombietigeren Valentine (forvirret? Du er ikke den eneste). Fra Snyders dommedagsscenarie bevæger værterne sig videre på Netflix til den stærkt imødesete tredje sæson af Aziz Ansaris ’Master of None’. De første to havde Ansari selv i hovedrollen, men denne gang er fokus ændret radikalt – og det samme er hele seriens essens. Er det vildt spændende eller bare vildt skuffende for podcastens to ’Master of None’-fans? Lyt med og få svaret.

  • ’Kvinden i vinduet’ på Netflix giver akut trang til at glo ind i væggen

    18/05/2021 Duração: 30min

    Endnu en uge, endnu en absurd stjernespækket straight-to-Netflix-filmoplevelse, der har taget den danske Top 10 med storm. Instruktøren bag ’The Darkest Hour’ og ’Atonement’ dirigerer Amy Adams, Gary Oldman og Julianne Moore i en Hitchcock-inspireret kammerspils-thriller, der dyrker twists’n’turns som sad M. Night Shyamalan med i cockpittet og flåede i styrepinden. Det er vældigt dramatisk – ifølge filmen selv – men er historien om en kvinde, der ikke tør gå udenfor en dør nu også vældigt seværdigt? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich borer kniven i streamingsuccesen for at finde svar i moradset af ubesvarede spørgsmål. Allerførst skal det dog handle om Amazon Primes stærkt imødesete serie ’Underground Railroad’ fra ’Moonlight’-instruktøren Barry Jenkins. Handlingen er hensat til 1800-tallets slavetid i sydstaterne, og første afsnit alene er ikke for sarte sjæle. Er det halvårets største serie – eller simpelthen en kandidat til en af årets bedste, som anmelderne i det amerikanske vil det?

  • Lyt til Soundvenue Streamer: DR3-serien ’Macho’ byder på et twist, der kan flytte bjerge

    11/05/2021 Duração: 27min

    Du har aldrig set en serie som DR3’s nye ’Macho’, hvis fire afsnit alle er klar på DRTV. Dokumentaren følger muslimske Jalal, der bor med sin danske kæreste Mie og udforsker, hvad det vil sige at være en »rigtig« mand i dagens Danmark. Kan feminisme spille sammen med Islams kulturelle værdier? Jalal forsøger at finde svar med humor og ærlighed – men serien har et unikt twist i baghånden, der pludselig sætter samtlige problematikker på spidsen. Filmredaktør Jacob Ludvigsen og Lise Ulrich diskuterer ’Macho’, og drager derefter til ’The Mosquito Coast’ med Justin Theroux på Apple TV+. Særligt én af værterne er vældigt begejstret for den mystiske serie, mens den anden er særdeles lunken. Hvori ligger konflikten på de fjerne kyster ... ? Og er det virkeligt rigtigt, at ’The Mosquito Coast’ var blevet årets watercooler-hit, hvis den bare havde ligget på Netflix eller HBO Nordic? Lyt med!

  • TV 2 slipper turistmorder løs i Hvide Sande

    04/05/2021 Duração: 28min

    Der er ny dansk krimiserie på bordet i denne uges program, hvor Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tager hovedspring ned i ’Hvide Sande’s surfermysterie på TV 2. Hvem dræbte den unge tyske turist i fyrtårnet? Hvorfor er ’Arvingerne’s Frederik og Signe (aka. Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen) så dårlige undercover-betjente? Og er det hele i virkeligheden så hyggeligt, at det gør godt i de kyniske anmelderhjerter ... ? Podcastværterne diskuterer, og tager herefter en tur til det anderledes eksplosive amerikanske krimiland i Tom Clancy-thrilleren ’Without Remorse’ på Amazon Prime. Michael B. Jordan er Navy SEAL med et grudge på russiske bad guys og CIA-forrædere, og Lise erkender, at hun i smug er ublu Clancy-fan (ja, ’Jagten på Røde Oktober’ ER et mesterværk). Så hvorfor vender hun alligevel tommelfingeren nedad? Lyt med!

  • Oscar-filmen ’Sound of Metal’ går lige i nervebanerne + ’Shadow and Bone’

    27/04/2021 Duração: 24min

    Der er et vist Oscar-jetlag at spore i ugens program, hvor særligt filmredaktør Jacob Ludvigsen er mærket efter flere dages Oscar-dækning og ’Druk’-fejring – men det skal nu ikke forhindre ham og filmskribent Lise Ulrich i at sende et par spydige ord efter selve showets udformning i år. Seertallene nåede et historisk lavpunkt, og det var der måske en god grund til...? Efter tiraderne kaster de to værter sig over en anderledes vellykket Oscar-sag, nemlig dramaet ’Sound of Metal’ med Riz Ahmed, der sikrede danske Mikkel E.G. Nielsen en Oscar for Bedste klipning. ’Sound of Metal’ handler om en trommeslager, der mister hørelsen, og Jacob og Lise er mildest talt imponerede. Dog har de også en særlig opfordring til alle dem, der måtte glæde sig til at se filmen. Endelig skal det også handle om fantasy-serien ’Shadow and Bone’, der lige nu troner på den danske Netflix top 10. Kan sygdomsramte Jacob håndtere en dosis dæmoner og hekse, eller bliver det for meget af det gode? Lyt med!

página 3 de 10