Aarhus University

Vesten er vild med frihed: Ytringfrihed, valgfrihed, friskoler, frihandel, forsamlingsfrihed og ikke mindst fri sex. Der er frihed overalt, og selv reklamerne for hårvask lover os frihed til at være den, vi drømmer om. Men faktisk bruger vi ordet frihed så meget, at vi har glemt, hvad det betyder. Idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz har i bogen ”Frihed” sat begrebet under en grundig omgang sprogvask. I dette interview fortæller om arbejdet med bogen, misforståelserne af frihedsbegrebet og hvad han selv forbinder med frihed i sit eget liv.

Danmark - du ved nok, det er dér, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. Men bøgetræer og friske strande er ikke i sig selv danske, så hvorfor er lige netop de blevet en del af vores nationale bagage? Se og hør Lektor Hans Hauge diskutere begrebet ”danskhed” og hvorfor vi opfatter nogle ting, som særligt danske. Han er aktuel med bogen Danmark – der er en del af serien Tænkepauser – hvor Hans Hauge blandt andet ser på, hvordan en elite af digtere, præster og intellektuelle på et tidspunkt begyndte at tænke, tale, male og komponere dansk – og langsomt lod det nationale synke ned i folket.

Professor Steen Hildebrandt fokuserer på ledelsesbegreber, aktuelle ledelsesudfordringer, og ser på ledelse i et unge-perspektiv.

Dr. Rajani Naidoo of the University of Bath explains how higher education is becoming increasingly market driven, thus becoming less interested in the common good. Dr. Naidoo gives advice to the Danish education system on what to prioritize and what to avoid.

Selv om vi skifter job eller holder op med at arbejde, mister arbejdet ikke betydning. Det udgør for de fleste et sted for et nødvendigt fællesskab, hvori man skaber umiddelbar værdi: man løser opgaver, alle bidrager med deres kunnen og får mulighed for at opleve at have indflydelse på sine omgivelser. På arbejdet knytter vi med andre ord nogle sociale bånd, hvori man vokser til en person, andre kan regne med. De bånd kan man knytte mere end én gang ved job- og karriereskift, men når de brydes i og med at de fælles opgaver går videre til nye personer og man selv holder op med at arbejde, er det da overhovedet muligt at knytte den samme type bånd i andre fællesskaber end arbejdets? Prodekan på Arts, Anne Marie Pahuus fortæller os om arbejdsfællesskaber.

Giver mit arbejde egentlig mening? Det spørgsmål har vi sikkert alle stillet os selv i bilen, bussen eller på cyklen på vej til arbejde. I dag er det nærmest blev et krav, at vi kan se en højere mening med at være på en bestemt arbejdsplads, mener forsker i erhvervskommunikation Nikolaj Kure. Han beskriver i dette interview, hvordan kommunikationen og kulturen mellem arbejdsgiver og arbejdstager har forandret sig voldsomt siden begyndelsen af 1980’erne.

Danske virksomheder bruger mange ressourcer på at udvikle og implementere nye strategier. Men strategiprocesser skaber ofte problemer, og potentialet i strategierne bliver aldrig realiseret fuldt ud. Lektor Ole Friis fra Aarhus Universitet giver i denne samtale med journalist Hans Plauborg sit bud på, hvorfor det er så svært at gennemføre en strategiproces og hvordan den kan optimeres.

I alle virksomheder tales der om, at det er vigtigt at lære af best practices – altså af de virksomheder, der tilsyneladende klarer sig bedst inden for et område. Men som lektor Anders Ryom Villadsen fortæller i dette interview, er der masser af faldgruber i det synspunkt. Det kan endda være særdeles risikabelt at forsøge at lære fra "best practices".

Hvis man vil have nedskæringer i velfærden, gør man klogt i at stemme til venstre for midten. Lektor, ph.d. Carsten Jensen giver i dette interview forklaringen på, hvorfor Socialdemokraterne i Danmark og Europa de sidste årtier har ført en traditionel borgerlig velfærdspolitik.

Lektor Morten Dige tager udgangspunkt i et meget omdiskuteret tanke-eksperiment lanceret af filosoffen James Rachels i 1975: er det værre (aktivt) at drukne sin nevø i badekarret for at arve hans formue end (passivt) at lade ham drukne, hvis man ser ham ligge bevidstløs i badekarret? Eksemplet rejser en række generelle spørgsmål om den etiske forskel på handlinger og undladelser og har spillet en stor rolle i diskussionen vedrørende aktiv dødshjælp.

Der indledes med en kort bemærkning om Sigmund Freuds opfattelse af drømme og deres mening. Den forskningsbaserede viden om drømmes indhold – og variationerne i indholdet mellem personer og kulturer – skitseres og kontrasten mellem denne viden og hvad man ofte kan høre fra de som tolker drømme understreges. Drømmes brug i moderne psykoterapi beskrives. Problemet med at begrunde denne brug ud fra hvad vi ved – og ikke ved – om drømme og REM-søvn formuleres.

Foredraget vil først afgrænse fænomenet oplysningstid, dels til den forudgående periode, dels til den efterfølgende. Herefter et kort blik på oplysningens kerneområder. Dernæst nogle af grundideerne, hvor det for alvor bliver klart, at vi har at gøre med noget radikalt nyt. Og endelig vil der afsluttes med nogle betragtninger over, på hvilken måde oplysningen rummer nogle grundsten til moderniteten.

The USA is arguably the most religious democracy in the western world, while Denmark is arguably the least. Will the situation remain this way? Will Denmark stay relatively irreligious, or will religion start to grow stronger in the years ahead? This lecture argues that Danes will remain secular in the years ahead, and perhaps even come to see religion as part of the problem in the world – the USA included – rather than part of the solution. Lector Phil Zuckerman, from Study of Religion, Aarhus University guides us through the differences between Denmark and the USA.