Kina Snak

Handelskrigstrommer, den hemmelige tragedie og kinesisk dramatik

Informações:

Sinopse

USA's præsident Donald Trump er på krigsstien, når det gælder handlen med Kina. Senest har han lovet at gennemføre sin varslede straftold mod kinesiske varer. Amy Yuan Zhang, Nordeas chefanalytiker for Kina og Asien, fortæller, hvor fronterne står mellem Kina og USA. For 60 år siden indledte kommunistpartiet med Mao Zedong i spidsen Det Store Spring Fremad for at accelerere udviklingen i bondesamfundet Kina. Men det slog grueligt fejl, og mange millioner døde af sult. Bent Nielsen, lektor i Kinastudier ved Københavns Universitet, er med. Til sidst får du en smagsprøve på kinesisk dramatik, der sætter kinesernes etik under lup gennem et meget følsomt emne – nemlig salg af børn i Kina. Jeg får besøg af den kinesiske dramatiker og iscenesætter Gao Xiaoqin, som opsætter sit stykke på Teater Grob, samt oversætter, digter og filosof Jimbut Jun Feng og dramatiker og dramaturg Gritt Uldall-Jessen.