Hva' Så Nu?

Vi har begge haft en lorteuge, og det er noget fucking pis. David er begyndt i terapi og føler sig fastspændt i hverken at kunne gøre eller føle noget. Cecilie er max stresset og har haft kæmpe sammenbrud over, at hun (i sit eget hovede) ikke kan finde ud af at spille musik. Nok fordi hun har alt for høje forventninger til det. Dumt. Hvordan var det i øvrigt vi havde det, lige da vi kom til København fra Sønderjylland, og hvilke forventninger havde vi til det? Hvilken gud ville Cecilie være i Davids gudespil? Og kan man være guden af at have det nederen med at have høje tindinger, men så samtidig være skuffet over, at der ikke rigtig er andre der synes, at man har høje tindinger? Det får du svar på.