Soundvenue Streamer

Oscar-kandidaten ’The Trial of the Chicago 7’ + HBO’s ’Beartown’

Informações:

Sinopse

Det vrimler med Hollywood-stjerner i Aaron Sorkins retssalsdrama ’The Trial of the Chicago 7’, der fortæller den virkelige historier om syv anti-Vietnamkrigs-demonstranter, der i 1969 blev stillet for retten i USA efter voldsomme sammenstød med politiet. Sacha Baron Cohen, Eddie Redmayne, ’Succession’s Jeremy Strong, Oscar-vinder Mark Rylance, Joseph Gordon-Levitt og ’Watchmen’s Yahya Abdul-Mateen II med flere giver hinanden med og modspil under instruktionen af Sorkin, der tidligere har skrevet de ikoniske replikker i ’A Few Good Men’ (»You can’t handle the truth!«) og 'The Social Network' og skabt serieklassikeren ’The West Wing’. Filmen er Netflix’ bud på en vægtig Oscar-kandidat i år, men fænger dramaet også i podcaststudiet, når filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich går sagen efter i sømmene? Senere i programmet vender værterne også blikket mod Sverige, hvor HBO Europes nye dramaserie ’Beartown’ udspiller sig i en lille sneklædt by mod nord. Björnstadts junior-ishockyhold har hårdt bru