Familien Al Hosare
- Autor: Vários
- Narrador: Vários
- Editora: Podcast
- Duração: 1:34:45
- Mais informações
Informações:
Sinopse
Samar, Sami og Ahmad Al Hosare er søskende. De flygtede fra Syrien, da deres far blev skudt, og i dag bor de i Gentofte. Her har de fået opholdstilladelse, og nu øver de sig på dansk og på at forstå, hvad det er for et land, de nu bor i. Familien drømmer om venner og job, om et normalt liv, men det er svært, siger de. I sommeren 2016 mødte journalist Camilla Due-Frederiksen familien i forbindelse med en serie til P1 Morgen, der undersøgte livet for de flygtninge i Danmark, der har fået opholdstilladelse. I slutningen af denne podcastserie vender hun tilbage til familien for at høre, hvad der er sket på seks måneder. Tilrettelæggelse, idé og interviews af: Camilla Due-Frederiksen. Billede: Kathrine Albrechtsen, Villabyerne.
Episódios
-
Familien Al Hosare 7:7 - Et halvt år efter 2017-01-06
06/01/2017 Duração: 17minDet er et halvt år siden, at journalist Camilla Due-Frederiksen mødte familien for første gang. I dette afsnit vender hun tilbage for at høre, hvordan det går dem, hvad de har nået på seks måneder og hvad de stadig kæmper med og drømmer om. Medvirkende: Sami Al Hosare og Ahmad Al Hosare og Signe Marie Pedersen og Kirsten Bech, frivillig kontaktperson og Lone Skotte Højlo, familie- og integrationskonsulent i Gentofte Kommune og Jesper Olsen, chartering manager hos Shipping.dk Af: Camilla Due-Frederiksen.
-
Familien Al Hosare 6:7 - Den frivillige nøgleperson 2017-01-06
06/01/2017 Duração: 12minSelvom serien handler om familien Al Hosare, så har én person betydet så meget for dem, at hun også er nødvendig i fortællingen om familien. Kirsten Bech har nemlig været frivillig kontaktperson for Sami og Ahmad, siden de kom hertil. Hun har været med dem til læge, i Udlændingestyrelsen, på Amalienborg og hun har fejret juleaften med dem. I dette afsnit fortæller Kirsten Bech om sine oplevelser med familien, og Sami og Ahmad fortæller, hvorfor de kalder hende for mor. Medvirkende: Sami Al Hosare og Ahmad Al Hosare og Kirsten Bech, frivillig kontaktperson og Frederik Hostrup-Pedersen, leder af Netværkshuset i Gentofte. Af: Camilla Due-Frederiksen.
-
Familien Al Hosare 5:7 - Eslam 2017-01-06
06/01/2017 Duração: 20minSamar, som vi mødte i sidste afsnit, er ikke kommet til Danmark alene. Med sig har hun også sin søn, Eslam, der er begyndt i en dansk modtageklasse. Men den danske folkeskole er en helt særlig størrelse, som de begge skal lære at kende. I dette afsnit er vi med Eslam til time, og vi hører, hvad Samar tænker om skolehjemsamtaler og dansk pædagogik. Medvirkende: Eslam og Samar Al Hosare og Mirijana Brygger, lærer i modtageklassen på Bakkegårdsskolen i Gentofte og Nasrin Salem, skolehjemvejleder for tosprogede familier i Gentofte Kommune. Af: Camilla Due-Frederiksen.
-
Familien Al Hosare 4:7 - Samar 2017-01-06
06/01/2017 Duração: 14minDen ældste af de tre søskende er Samar på 38 år. Hun er den i familien, der sidst kom til Danmark, og hun har først lige fået et sted at bo. Hun taler ikke dansk endnu, men mener, at det er det vigtigste, hun skal lære nu. I dette afsnit besøger vi hende i hendes nye hjem. Medvirkende: Samar Al Hosare og Lone Skotte Højlo, familie- og integrationskonsulent i Gentofte Kommune. Af: Camilla Due-Frederiksen.
-
Familien Al Hosare 3:7 - Sami 2017-01-06
06/01/2017 Duração: 12minSami er den midterste i søskendeflokken, han er 26 år, og han drømmer om et job. I Syrien var han chef for ti ansatte, men i Danmark kan hans uddannelse ikke bruges. I dette afsnit er vi med Sami i ulønnet praktik, men hans chancer for et lønnet job er gode, siger hans chef Jesper. Medvirkende: Sami Al Hosare og Jesper Olsen, chartering manager hos Shipping.dk Af: Camilla Due-Frederiksen.
-
Familien Al Hosare 2:7 - Ahmad 2017-01-06
06/01/2017 Duração: 08minDen yngste af de tre søskende, Ahmad på 20 år, har et stort ønske om at få et netværk i Danmark. I Syrien havde han mange venner, men 75 procent er døde, fortæller han. I dette afsnit møder vi Ahmads nye danske ven Signe, og Ahmad fortæller, hvorfor det er vigtigt for ham at få flere venner. Medvirkede: Ahmad Al Hosare og Signe Marie Pedersen. Af: Camilla Due-Frederiksen.
-
Familien Al Hosare 1:7 - Til middag 2017-01-06
06/01/2017 Duração: 09minPå spisebordet i lejligheden i Gentofte står der 10 retter, og der er lige blevet sagt "Værsgo". I dette afsnit kommer du med til middag hos familien, og du hører, hvorfor og hvordan de flygtede fra Duma i Syrien. Medvirkende: Samar Al Hosare og Sami Al Hosare og Ahmad Al Hosare. Af: Camilla Due-Frederiksen.