Croque Monsieur

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 102:42:21
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Croque Monsiuer er programmet hvor der skrives breve til Prins Henrik, hvor lytterne bringes ajour med debatten i Paris, og hvor man ikke skal skamme sig over at nyde et godt glas Chateau de la Gravelle 2011 til sin omelet med landskinke fra Alsace. Så sig bonjour til din morgen med Croque Monsieur.

Episódios

  • Den sidste rejse

    31/03/2019 Duração: 02h44min

    Det er ikke nogen hemmelighed, at Morten Lindberg i denne uge forlod os, ikke bare som fransk morgenvært, men i det hele taget. I de næste tre timer mindes vi vores ven og kollega og hele Danmarks store mester. Dagen før han tog afsted var han her på radioen og lave sine sidste optagelser til Croque Monsieur. Optagelserne var tænkt til at skulle blive sendt langfredag i Påsken og derfor er der i programmet referencer til genopstandelsen og til at rejse&.. men vi har truffet den beslutning, efter denne uges sørgelige begivenhed, at det vil være på sin plads og i Mortens ånd at dele udsendelsen med dig kære lytter. Men først et uddrag af to tidligere samtaler med digter Nicolaj Stochholm og Poul Nesgaard med udspring i spørgsmålet: Er der nogen som helst grund til at stå op om morgenen? Berejste gæster: Minna Groos, forfatter og radiovært, Neal Ashley Conrad Thing, litterat, Thomas Boberg, forfatter og Anne Vibeke Isaksen, camping journalist.

  • Dansk dokumentarfilm med Emil Langballe og fransk surrealist skildret af...

    24/03/2019 Duração: 02h45min

    Når du, kære lytter, her søndag morgen slår øjnene op, skal du træffe nogle valg. Hvad skal jeg spise? Hvilken silkekimono skal jeg iklæde mig og hvad skal jeg, når søndag morgen er forbi? Valgene kan være mange og svære. Men vi skal nok hjælpe dig på vej. Denne tidlige morgen, skal du blot skal læne dig tilbage i chaiselongen og nyde din nybagte pain au chocolat. Vi lægger ud med dokumentarist Emil Langballe, som kommer med sit bud på Et Ægte Par og på et andet Vollsmose, som opleves gennem Q's Barbershop. Begge film kan ses under CPH:DOX. Vi får også besøg af bogaktuelle Kristina Stoltz, der fortæller levende om den franske, kvindelige surrealist og frihedskæmper Claude Cahun. Hvis din pain au chocolat har fået ben at gå på, og du stadig er sulten, kan vi friste med Marie Holms lækre quiche med ramsløg og den sprælske, smagfulde Arla Unika Ost nummer 19. Du skal selvfølgelig ikke snydes for hverken Proust Kunstsyn eller Institut Francaise udstilliing Artis’ – Art in Science' og Pernille - vores allesam

  • Lad dig forføre af både ballettens og dokumentarfilmens verden under kyndig...

    17/03/2019 Duração: 02h45min

    Lad dig forføre af både ballettens og dokumentarfilmens verden under kyndig vejledning fra Nikolaj Hübbe og Niklas Engstrøm..  Lige meget hvor du er, hvem du er og hvordan du er, så er vi her altid med dig. Især søndag morgen, når du - helt nonchalant - sidder parat med ni forskellige egnsoste fra Loire, to glas halvkolde Chardonnay, friskbagte baguetter ventende på din ugentlige franske morgenradios opvågen. Vi springer ud af fjerene med balletmester Nikolaj Hübbe. Vi dykker ned i dokumentarfilmens fortryllende fortællinger med Niklas Engstrøm fra filmfestivalen CPH:DOX. Vi, eller rettere Marcel Proust og Julie Jeune, søger at gør os klogere på vores komplicerede kærlighedsforhold og vore indre kampe. Som bekendt duer ingen fransk morgenradiovært uden mad og drikke. Og bare rolig; vi har sørget for både endnu en af Arlas Unika oste og Nadine Levy Redzepis kage med vodkamarinerede svesker og blommer. Og selvfølgelig har vi ikke glemt vores franske veninde og Institut Français, som denne søndag tager os

  • Sorter gemmerne med Rasmus Botoft og skærp smagsløgene med Lisbeth Ankersen!

    10/03/2019 Duração: 02h45min

    Livet er til for at blive brugt. For at blive læst, sanset og i høj grad for at elske. Igen vil Croque Monsieur slentre ned ad de franske boulevarder med små tilfældige men ikke at tro uinteressante stop på vejen. Hånd i hånd vil vi med skuespiller Rasmus Botoft gå ned i en fyldt kælder eller to. Med sensoriker Lisbeth Ankersen vil vi definere livet, ikke med ord men med små bitte løg. Og når vores ben trænger til hvile, vil vi sætte os på en bænk og læse fransk poesi af Sandrine Cnudde og endnu engang hive På sporet af den tabte tid frem. Omkranset af storbyens lyde vil vi søge indad, ind i os selv og sammen med Bo Heimann gøre os fri - Kigge på hvad er mig og mit, og nå frem til, at måske er jeg ikke så vigtig. Når sulten melder sig, vil vi nuppe en bid Gnalling fra Arla Unika eller bede Marie Holm at tilberede Millionærens salat ala den som blev serveret ombord på de transatlantiske flyvninger med Le Concorde. Og ellers vil vi !spendere resten af søndagen i en af en af Paris utallige reprise biografer. On

  • Drøm og gå ind i folk med musikerne Fallulah og Mikael Simpson

    03/03/2019 Duração: 02h45min

    Du er sikkert lige vågnet efter en måske lidt urolig nat med drømme om små idylliske landsteder i Bourgogne eller om strandture i Bretagne med en eller to elskere i dine smukke alabasthvide hænder. Men skulle du mod forventning have gået igennem natten uden at skænke det dragende land en tanke, så er det i hvert fald slut nu. For nu vælter det ned over dig &. Med masser af Frankrig. Masser af livgivende ord fra musiker Mikael Simpson og sangerinde Fallulah om at gå ind folk og drømme i en nådesløs verden. Kilovis af sanselig sort trøffel, fermenterede urtedrikke og farvestrålende marengs. Og sidst men ikke mindst, en bred vifte af velmenende råd: Mediter og du bliver venligere. Læs Proust og lær at der er forskel på selvtillid og selvværd og fremfor alt husk at fejre Kvindernes Kampdag! Bienvenue ou &&&&&&&&&.. Croque Monsieur

  • Jokerens grønne revolution og Charlotte Sachs Bostrups irritation

    24/02/2019 Duração: 02h44min

    Moder sol er så småt begyndt at kigge lidt mere frem end hun de sidste måneder hidtil har gjort og mange vil tro, at det er foråret der banker på, men det er det ikke - - Det er Croque Monsieur – tre timer opbyggelig fransk morgenradio! Vi vil i dag forsøde dine smagsløg med ananas rôti med tonkanbønne-is og skylle dine tarme med sundhedsfremmende Pu Erh te. Forholde os til afstanden og nærværet mellem mennesker med Proustske øjne. Danse og voque mellem franske skulpturer på Glyptoteket og sammen med franske anmeldere frydes over Kaspar Collings seneste roman, som nu er oversat til fransk. Sidst men ikke mindst vil vi samtale med Jesper Dahl bedre kendt som Jokeren, om hvordan verden også kan stykkes sammen og med filminstruktør Charlotte Sachs Bostrup vil vi finde ind til os selv gennem den tibetanske buddhisme og gennem det faktum, at man ikke altid kan få sin vilje. Og vi bliver ved buddhismen en stund mere, når Julie Jeune og Bo Heimann spørger: mediterer vi for at få det bedre eller for at blive fri?

  • Prousts kærlighed. Smagfuld cassoulet. Observatoire de Paris. Vær nøgne sammen.

    17/02/2019 Duração: 55min

    Det er heldigvis stadig søndag morgen, og vi ved lige hvad du har brug for, kære lytter. Lidt Proust om den pudsige sammenhæng mellem kærligheden og lægevidenskaben. Måske lidt nøgen nærkontakt med en, du har kær. En kraftfuld smagsoplevelse til den kolde februar-morgen i form af cassoulet med hvide bønner, confiteret and, pølse og flæsk. Og en beretning fra vores Parisiende fra Observatoire de Paris, hvor man henslængt kan betragte verdensrummet fra en behagelig seng.

  • Skuespillerinden Therese Glahn og franske musikanbefalinger

    17/02/2019 Duração: 55min

    Min næste gæst er et intenst, levende og interessant menneske. Hun er uddannet moderne danser og skuespillerinde. Jeg sætter stor, stor pris på hende og du har set og oplevet hende i film, på teatret og i TV. Af hjertet godmorgen til skuespillerinde Therese Glahn Vores franske husven og vel også snart faste musikanbefaler Francois fra Det Franske Institut anbefaler de bedste franske musikere, man kan opleve live i Danmark i løbet af de kommende uger.

  • Musikeren Pierre Dørge og delikat Gyokuro te

    17/02/2019 Duração: 55min

    Min første gæst er ikke hvem som helst. Han har næsten ufatteligt lang tid sat sig for at udforske musikken og især jazzmusikken. Gået sine egne veje og skabt sit eget univers. Han har med sit Jungle Orchestra formået at bringe stykker af himmelen som man normalt ikke kommer i, ned på jorden. Af hjertet velkommen til guitaristen og musikeren Pierre Dørge. Vi runder denne tidlige morgentime af med en fyldig, men fin og delikat mundfuld Gyokuro te brygget ved kun 55 grader af te-mester og indehaver af Sing Tehus Mette Marie Kjær.

  • Proust sygdom. La Glace. kage potpurri. Brasserie Terminus Nord. Hvordan har...

    10/02/2019 Duração: 55min

    Hvis man selv kunne vælge, hvordan skulle en søndag så se ud? Jeg tror, man gerne ville vågne lidt dybt, læse noget Proust og give sprog til kroppens tilstand. Man ville sidde nøgen og kigge på hinandens kroppe og hinandens køn og selvfølgelig spise kager som lyder fornemme og franske, men som alle er pæredanske. Og som prikken over iet ringe til Pernille Bergendorff i Paris og føle sig en lille bitte smule dejlig kosmopolitisk, når hun tager os til klassisk fransk brasserie Terminus Nord, tæt ved Gare du Nord. Gæster: Marianne Stagetorn Kolos, Louise Sarah Wolfsen

  • Refugees welcome og La promesse de l'aube

    10/02/2019 Duração: 55min

    Modsat mange af os andre er denne søndags Croque Madame ikke sig selv nærmest. Hun giver meget af sin vågne tid og energi til at hjælpe folk, der er flygtet og sammen med organisationen Refugees Welcome hjælper hun flygtninge igennem et system, der hver dag bliver mindre menneskeligt og forstående. Det er en kæmpe glæde at kunne sige godmorgen til Michala Clante Bendixen. Der er mange grunde til at se Løfte ved daggry. Den er startskuddet på Franske Film Mandage; den skildrer en af Frankrigs bedste forfattere Romain Gary og ikke mindst det er en af Institut Francais ypperste medarbejdere, Francois Barjot, der kommer med anbefalingen!

  • Ridder Koppel og japansk matcha

    10/02/2019 Duração: 55min

    Min gæst er musiker og har spillet så meget og med så mange og i så mange konstellationer, at der ikke findes tid nok i noget radioprogram i hele verden til at kunne opremse alle disse facts. Han spiller jazz, har et pladeselskab, arrangerer jazzfestivaller og så er han fransk ridder. Af hjertet velkommen til Benjamin Koppel. Nogle gange oplever man, at noget er større end tiden. I de næste 12 minutter ophører tiden, når te-mester og indehaver af Sing Tehus Mette Marie Kjær skænker matcha te.

  • Selvmedicinering. Socca. Musée de la Chasse et de la Nature. Pussy memo

    03/02/2019 Duração: 55min

    Hver gang vi skal til at i gang med den tredje og måske også mest franske time af din morgenradio - så traller vi en lille chanson. Vi ved nemlig, at vi skal beriges ind i vores sjæl og i vores mund, med Proust refleksioner over egne lidelser og med bløde socca pandekager. Vi skal have viden vi ikke kendte til, nemlig at Paris har et af de mest indtagende Jagt og Naturmuseer og så skal vi også bruge tid på den erotiske side af det hele - men i høj grad på kvindekønnet Gæst: Louise Sarah Wolfsen, ophavskvinde til vendespillet 'The Pussy Memo'.

  • Dorte Aagesen om kunstneren Sonja Ferlov Mancoba og Jacques Becker filmkavalkade

    03/02/2019 Duração: 55min

    Denne morgens Croque Madame har gennem sit arbejde kunne fordybe sig. Længe og dybt og også inderligt og deltagende. Hun er overinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst, der lige om lidt åbner en af de udstillinger som Croque Monsieur har ventet på. Hjertelig velkommen til Dorte Aagesen Selvom det fyger og blæser, så kan vi høre en lille fransk musvit pippe om, at du lige om lidt skal se filmkavalkade af en af fransk films oversete genier, Jacques Becker. (7. jan til 24. feb på Cinemateket).

  • Digter og professor i sexologi Christian Graugaard og skimmelsosten 'Le Pave...

    03/02/2019 Duração: 55min

    Min gæst har forsket i og beskæftiger sig i det helt taget ret meget med den enestående vidunderlige og også til tider ret komplekse side af tilværelsen og livet, som vi kan have svært ved at tale om. Det hjælper han os med. Han underviser, forsker, debatterer, holder foredrag, anmelder og så skriver han om det seksuelle, men også poesi. Jeg er virkelig glad for at kunne sige - af hjertet godmorgen til Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet. Det er gråt og køligt udenfor, alligevel puster foråret til din franske vært, når han sætter tænderne i den rustikke hvide skimmelost Le Pave Bornette. (Digtoplæsning fra Rejsende i hjemve og I skønneste uorden.)

  • Hypokondri. Den glemte aperitif. Kirker i Paris. Forstå din cyklus, (3)

    27/01/2019 Duração: 55min

    Vi rejser os. Går og stopper op. Falder hen. Og rejser os igen. Livet er en stor trummerum. En lang doven gentagelse, der bliver tungere og tungere. Det vigtigste er til syvende og sidst, hvad det er, vi stopper op ved. Velkommen til denne søndags sidste fire stop: Proust der forsvarer neurotikerens tilstand. Vermouth Søndag. De parisiske kirker og Gps’en til den kvindelige cyklus. Gæster. Vermouth kvinderne Julie Thaulund og Tine Tranekær. Yogalærer og forfatter Laila Torsheim.

  • Ditte Giese, redaktionschef Heartbeats. Tip: Svendborg Graphic festival. (2)

    27/01/2019 Duração: 55min

    Denne søndags Croque Madame er om nogen den kulturjournalist, der er dykket længst med og ind i stoffet. Hun debatterer og tør sige ting, andre har svært ved, og så er hun forfatter. Efter mange år på Politiken er hun nu redaktionschef på Heartbeats. Vildt hjertelig godmorgen og velkommen til Ditte Giese. Smid silkekimonoen og hop i tøjet. Du skal nemlig til Svendborg, for i morgen begynder tegneseriefestivalen Svendborg Graphic, som bla. byder på fransk salon på Svendborg bibliotek.

  • Forfatter og forlægger Asger Schnack og den vildeste gedeost (1)

    27/01/2019 Duração: 55min

    Min første gæst har i den grad været en stor brusende flod i dansk litteratur, hvor han både har virket som skrivende og forfattende, men også som forlægger, redaktør og lærer. Han har siden han udgav sin første digtsamling Øjeæbler i 1967 beriget vores bevidsthed med mange udgivelser. Han har oversat og udgivet livsvigtige forfattere og kunstnere som Kandinsky, Arp, Tristan Tzara, Boris Via, Cynthia Ozick, Kurt Schwitters og mange mange andre. Han har udvalgt masser af antologier og taget os i hånden rundt i dele af verdenslitteraturen, hvor det kan være svært at finde vej selv. Jeg er super glad for at kunne sige godmorgen til Asger Schnack Er du vild med ost, altså jeg mener rigtig vild med gedeost? Så er det La Fromagerie’s Persille des Aravis du skal gå efter!

  • Glæden ved det klamme. Chokoladecreme. Guide til den kvindelige cyklus. At...

    20/01/2019 Duração: 55min

    Hvad er det, der får os ud af sengen sådan en højhellig søndag morgen? Er det duften af friskbagte croissanter eller glæden ved at iføre sig sin allerfineste silkekimono? Det kan være, at du synes det lyder eksistentielt og fransk – og det er det også. Vi kaster os ud i Prousts fascination af det klamme, en underskøn chokoladecremedessert, den kvindelige cyklus og det at lære franskmændenes modersmål. Vi har øvet os lidt på forhånd og kan derfor med tungen lige i munden sige: Bien venue ou Croque Monsieur.

  • Musikeren Astrid Engberg og den franske sproglærer. (2)

    20/01/2019 Duração: 55min

    Min næste gæst er sangerinde og musiker og har to meget fine ører, som hun også bruger når hun er DJ og samler musik. Hun er både inderlig og smuk distanceret i sin musik og så har hun noget med Frankrig. Hjerteligt velkommen til Astrid Engberg. Kan alle lære fransk? Ja, alle kan lære fransk. Man skal ikke være dygtig eller klog. Et sprog er for alle. Eric Viala er sproglærer hos det Franske Institut og fortæller blandt andet hvilke fejl danskerne oftest laver, når de kaster sig ud i de franske formuleringer.

página 1 de 5