I Luthers Fodspor

Kan vi virkelig kalde Danmark for en grøn frontrunner, når vores CO₂-regnskab indeholder en grundlæggende fejl? I denne afslørende podcast dykker vi ned i, hvorfor afbrænding af træ ikke er så klimavenligt, som det ofte påstås – og hvordan denne praksis stadig regnes som CO₂-neutral i vores officielle regnskaber. Kort fortalt er det en blanding af blandt andet politikeres og embedsmænds ønske om at hoppe over, hvor gærdet er lavest, samtidig med at for få i befolkningen kender til problemet. "Nja, er det nu også en vigtig historie, nogen behøver at sætte sig ind i? Der er jo så meget”, tænker du måske… Vi kunne nævne fire professorers fælles opråb eller organisationen Verdens Skoves efterhånden ret hæse advarselsråb. Men vi vil i stedet komme med et citat fra en udenlandsk forsker: ”Hvis vi alle gjorde som Danmark, så ville vi være på røven!” Citat slut. Lyt med, når blandt andet EWII’s direktør Lars Bonderup Bjørn løfter sløret for, hvordan politiske beslutninger og EU’s nøgleposition gør det muligt for pr

I løbet af 2024 har de danske medlemmer af Europa-Parlamentet spillet en aktiv rolle i en lang række sager. Vi har spurgt dem alle, hvad de mener var deres største … ja, lad os bare kalde dem for ”bedrifter”. Her prøver vi med en mild hånd at udvælge nogen af de ting, de danske politikere i EU Parlamentet ifølge dem selv, eller Europa Parlamentets egen hjemmeside, har brugt deres tid på. Blandt de mest aktive har været Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, der har arbejdet for at styrke forbrugerbeskyttelsen i EU. Hun har sat fokus på at regulere digitale platforme for at beskytte borgernes data og privatliv. Schaldemose siger, at det er afgørende at sikre, at digitale giganter ikke misbruger europæernes data, og hun arbejder for strengere regler, der beskytter privatlivet og sikrer fair konkurrence. Niels Fuglsang fra samme parti har været en stærk fortaler for grøn omstilling og bæredygtig energi. Han har arbejdet for at fremme investeringer i vedvarende energikilder og mindske EU's afhængighed af fos

Velkommen til vores program, hvor vi endnu engang løfter blikket fra vores hjemlige andedam og indstiller vores journalistiske sigte på de vigtige historier der findes derude i de store verden. Den her gang ser vi nærmer på skovene. EU har faktisk nøglen. Som en romersk kejser at vende tommelen op eller ned for skovene. I podcasten går vi i dybden med historien om, hvordan interne politiske fiksfakserier kan koste os alle sammen rigtigt dyrt. Det gælder ikke bare vores pengepung, men livet for oprindelige folk, tusindvise af dyrearter, insekter og måske endda kuren på en del sygedomme. En historie om et spil hvor industrien muligvis har en lidt for lang finger med i spillet. Så spænd sikkerhedssælen, skænk dig selv en god kop kaffe. Kig ned i den og spørg dig selv: Har den her kaffe noget med skove og afskovning at gøre? Få svaret i udsendelsen hvor vi netop ser på et af verdens helst store problemer. Afskovning truer nemlig ikke bare verdens biodiversitet, men også vores klima og fremtid. EU vedtog en h

Så er der atter tid til at både tage luppen og kikkerten frem, når vi både graver detaljerne frem, og trækker de store linjer op. Denne gang ser vi på et problem der er voksende. Men det er ikke kun et nationalt problem, men internationalt, og derfor ligger en del af løsningen også i EU regi. Men ikke kun. Hvad er det for et problem, spørger du? Jo, uden at fortælle for meget, så vil vi lige nævne ord som, ”underbetalt”, ”slaveri” og en slags trafficking af illegal arbejdskraft. Hvis du vil vide mere, så bliv hængende for udsendelsen kommer her

Forleden knækkede to skibe midt over foran Krim-halvøen. Olien strømmer stadig ud i havet. Katastrofen er stor, men netop i det område har man andet at tænke på end miljø og havfugle. Men det er et godt billede på, hvorfor denne historie er vigtig. Historien her er også en historie om, at et land alene ikke kan løfte opgaven med at beskytte farvandene mod reelt ulovlige og ikke sødygtige skibe. Det kræver, at EU og andre internationale spillere kommer på banen. Men vi begynder med baggrund. En af metoderne til at sanktionere Rusland efter angrebet på Ukraine er en lang række tiltag, der har det formål at gøre ondt på den russiske økonomi. Logikken er: Har Rusland færre penge, har landet færre midler til at føre sin angrebskrig. For at begrænse Ruslands indtjening på oliemarkedet har EU og G7-landene lagt et prisloft på olien, så der stadig kommer olie ind til EU, men samtidig formindskes indtjeningen for Rusland. Men for at undgå netop dette har Rusland ”søsat” en flåde af skibe, som kan operere uden om de ve

For første gang nogensinde har EU-Parlamentet åbnet en vedtaget lov til genforhandling. Det gælder den skelsættende skovlov, der skulle stoppe import af produkter som træ, kaffe og kakao, der bidrager til afskovning. Nu trues lovens kerneprincipper, mens politiske kræfter og økonomiske interesser skaber splid. Et banebrydende direktiv under pres Da EU i sommeren 2023 vedtog skovloven, blev den hyldet som en global milepæl. Loven krævede, at importerede varer skulle dokumentere, at de ikke havde medvirket til skovrydning. Kontrolmekanismer og certificeringer skulle sikre dette. Men nu presser Den Kristen-Konservative gruppe på for en genforhandling med argumentet om, at loven er for bureaukratisk og urealistisk for virksomheder og medlemslande. Presset har allerede udskudt lovens implementering med et år, og frygten for udvanding vokser. Anne Sofie Henningsen fra miljøorganisationen Verdens Skove advarer: “Virksomheder, der har tilpasset sig lovens krav, føler sig snydt. Værre er dog risikoen for, at lovens ke

Naturens Nødskrig: Slimede havbunde, døde fisk og badeforbud langs kysterne. Den danske natur er i frit fald, og økosystemer kollapser for øjnene af os. Hvem har ansvaret for denne katastrofe? Er det landbruget, der står for 90 procent af de menneskeskabte udledninger, eller er det vores lovgivere, der ikke sikrer, at dansk lov lever op til EU’s miljødirektiver? Hvem betaler prisen for Danmarks forurening? Ifølge Christian Fromberg fra Greenpeace, som vi interviewede, peger pilen i første omgang mod landbruget. Men det er mere komplekst end som så. Landbruget overholder faktisk de nuværende danske regler, og dermed lander ansvaret på politikerne. For i sidste ende er det deres pligt at sikre, at lovgivningen også er i tråd med EU-direktiverne – og det er den ikke. Derfor har EU nu varslet en bøde i milliardklassen. En bøde, som ikke landbruget, men skatteyderne skal betale. En krise med dybe rødder Problemerne har været kendt i årtier. I 40 år har man forsøgt at reducere kvælstofforureningen, men mens rensean

Prøv at se en dansk landsby kirke foran dit indre blik? Kan du se det? Måske husker du sidste Juleaften, eller sidst du var til konfirmation eller bryllup. Men prøv forstil dig så en lille landsbykirke på en almindelig hverdag. Her er den helt tom. Måske endda låst. Parkeringspladsen er også tom. Om søndagen holder der enkelte biler. Ofte fra pensionister, som tager turen til deres lokale kirke. Men overrendt er hverken kirken, eller parkeringspladsen. Det er det billede du skal bruge til vores historie. De danske landsbykirker har nemlig brugt millioner af kroner og utallige arbejdstimer på at opfylde et EU-krav om ladestandere til elbiler – et krav, der nu viser sig delvist overflødigt. En sen ændring i reglerne betyder, at mange kirker med begrænset aktivitet alligevel ikke behøver at opsætte de kostbare ladestandere. Ændringen kommer blot en måned før den oprindelige deadline og har skabt frustration blandt menighedsråd og provstier, der føler sig bondefanget af en proces, de beskriver som både respektlø

Donald Trump er valgt. Alt kan ske. EU’s sikkerhed er på spil, men alligevel er der splittelse. Man kunne kalde det her for EU’s store test. For… kan den europæiske sammenslutning af vidt forskellige lande faktisk samle sig selv? Eller måske endda udvikle sig til samlingspunkt for den frie Verden, og alle de borgere der lever under diktaturernes hårde støvletramp? EU har aldrig været designet som en militær supermagt. Faktisk er det mindre kendt, at selve EU som institution kun råder over knap 200 ansatte soldater. Men mange af EU’s medlemslande er samtidig med i NATO, hvilket gør spørgsmålet om Europas sikkerhedspolitik afhængigt af alliancer og samarbejde. Så hvad sker der, hvis USA – under ledelse af en præsident som Donald Trump – trækker sig fra sin traditionelle rolle som Natos rygrad? Kan EU overhovedet løfte opgaven? Ifølge sikkerhedsforsker Jeppe Trautner fra Aalborg Universitet er EU’s bureaukrati ikke gearet til hurtige beslutninger i en krisesituation. "Bureaukratiet er ikke designet til hastværk

Rumænien: Et valg der sender chokbølger gennem EU – en fortælling om fred og forandring Det er ikke hver dag, vi hører om Rumænien i de danske nyheder, men når vi gør, er det ofte som en fodnote i EU-dagsordenen. For nylig fik Rumæniens præsidentvalg dog en kort plads i mediestrømmen: En EU- og NATO-kritisk kandidat tog føringen i første valgrunde. Men hvad ligger bag denne opsigtsvækkende udvikling, og hvad siger det om Rumæniens forhold til EU? Fra begejstring til kritik Rumænien har længe været kendt som et af de mest EU-entusiastiske medlemslande – en begejstring, der nu ser ud til at falme. Landet, der kæmper med fattigdom og korruption, har fået mere kritiske øjne på Bruxelles. Forklaringen? Krigen i Ukraine. Rumænien grænser op til konflikten, og frygten for at blive trukket med i krigen præger vælgernes prioriteter. Ifølge Florin Orban, seniorredaktør ved Radio Romania International, var valgkampens store overraskelse kandidaten Călin Georgescu. Han præsenterede sig som fredens stemme – et budskab, de

Har du bemærket det? Klimadebatten fylder mindre, end den gjorde for bare få år siden. Det kan næsten føles, som om luften er gået af ballonen. Vi lover ikke nemme svar, men vi giver dig et nyt perspektiv – og måske endda en smule håb. Både statsministeren, medier og kommentatorer nævner det. Klimakampen er på vej retur. Men er det virkelig tilfældet, eller er vi vidne til et skift i, hvordan vi taler om og handler på klimaforandringerne? Bare fordi klimakampen ikke fylder det samme i debatten behøver den jo ikke være tabt. Derfor tager vi fat på spørgsmålet, der brænder under overfladen: Har klimakampen mistet pusten, eller er den på vej ind i et nyt gear? Med Ukraine-krigen, økonomisk usikkerhed i EU og en mulig Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus er der mange faktorer, der trækker opmærksomheden væk fra klimaet. Samtidig hører vi om EU’s kamp for at konkurrere med USA og Kina, der begge støtter deres grønne teknologier med massive statsstøtteprogrammer. Men er det hele sort i sort? Ikke ifølge postdoc J

Krigen i Ukraine er en tragedie af næsten ufattelig størrelse. For stort set alle involverede parter. Men er krigen også dårligt nyt for klimaet? For de penge der nu bliver brugt på fx krudt og kugler kan jo som bekendt kun bruges én gang, og kan dermed ikke bruges på klima. Så hvor efterlader krige og kriser EU’s indsats for den grønne omstilling? Svaret er ikke helt enkelt og vil måske overraske dig. Lyt hvordan det hænger sammen

Det sidst nye Eurobarometer viser, hvad borgerne i EU er mest bekymrede for, og hvad de helst så blive EU’s topprioritet. Selv om det efterhånden er længe siden, at vi stemte til EuropaParlamentet, så er tallene faktisk analysen af valget. Det er årsagerne til, at borgerne i EU stemte til det parlamentsvalg helt tilbage i juni. Tallene viser hvilke politikområder de synes EU burde prioritere. Mange har valgt mere end et område, så derfor giver tallene tilsammen ikke hundrede procent, som hvis deltagerne kun skulle vælge en enkelt emne. Men hvad viser tallene så? Jo, det de fleste i EU er allermest bekymrede for er de stigende leveomkostninger. 42 procent af borgerne, der stemte til parlamentsvalget, har det som topscorer. På anden pladsen finder vi en generel bekymring for den økonomiske situation. 41 procent har nævnt det som en prioritering EU skal sætte fokus på. Økonomien fylder altså rigtig meget i bevidstheden hos mange af EU’s indbyggere. På 3. pladsen finder vi en generel bekymring for den interna

Hvordan har du det med at spise genmodificeret mad? Hvis du har det som de fleste danskere, så er du ikke jublende glad ved tanken. Kun 4 procent mener, at genmodificeret mad ikke udgør nogen form for problemer og derfor ikke skal mærkes. Så holdningen i Danmark er altså klar: De fleste af os er mistroiske. Har du så hørt om, at EU Parlamentet sammen med Kommissionen prøver at ændre lovgivningen netop på det område? Nej? Vidste du at Danmark er blandt de lande der kæmper for, at man fremover må bruge nye genteknologier? Altså uagtet at et stort flertal af danskeren er skeptiske? Det vidste du heller ikke? Det er der ikke noget at sige til, for myndighederne har været meget stille med deres planer. Det samme har vi medier. Spørgsmålet er så, har vi overhovedet grund til at frygte de såkaldte GMO’er? Er det derfor regeringen og en stor del af oppositionspartierne har været så stille om deres kamp FOR genmodificerede fødevarer? Hvad er oppe og nede i den historie, ja det er noget af det, du kan høre i vore

EU har, efter Ruslands angreb på Ukraine, indført den ene sanktion efter den anden for at bringe Rusland i knæ, eller i det mindste tvinge landet til forhandlingsbordet. Logikken er blandt andet, at de penge Rusland ikke tjener, kan de ikke bruge på indkøb af krudt og kugler, der skal bruges i krigen imod Ukraine. Men til tider er der endda meget langt fra EU’s planer til realiteterne ude i medlemslandene. Det må være konklusionen efter at have gransket Europstats sidste nye statistiske tal. Her fremgår der nemlig tydeligt, at importen af russisk gas er steget i første halvdel af 2024, sammenlignet med samme tid sidste år. Fra januar til og med Juni 2024 har landene i EU importeret 13 procent mere gas. Stigningen sker på trods af, at man ellers i marts til ministerrådsmødet blev enige om at mindske EU’s afhængighed af russisk gas, kul og olie. Det er dog ikke Danmark der importeret russisk gas. I hvert fald ikke med vilje, selv om Energistyrelsen ikke kan udelukke, at russisk gas der er havnet på de europæ

Vi tager øjnene et kort øjeblik væk fra vores egen nyheds-navle og retter blikket ud på den store verden omkring os. Den her gang skal vi tage de helt skarpe briller på. For det er et lille land, Moldova, vi skal se lidt nærmere på. Et land der kaldes for Europas fattigste, men som alligevel har overrasket EU-toppen og medierne i hele Verden. De er nemlig ikke alt for begejstret for ideen om at skulle blive medlem af EU. Med et meget snævert flertal har landets indbyggere dog sagt ja til at prøve at blive medlem af EU. Når der er så få stemmer der skilte de to lejre af, så betyder det også at modstanden imod den Europæiske union er stor. De officielle forklaringer på den uvilje er få og simple. Både EU’s talsperson samt landets præsident forklarer det med valgfusk, købte stemmer og russisk indblanding. De forklaringer har alle vestlige medier taget for gode varer, men det burde de nok ikke have gjort. Faktisk så kunne afstemningen godt have vendt tommelfingeren nedad overfor EU, hvis netop Rusland havde vær

Normalt kalder man hunden for menneskets bedste ven. Det er sikkert rigtigt, men der findes en ven der er endnu større. Det er ikke bare menneskets bedste ven, men hele klodens. Alligevel mangler den beskyttelse. Ikke bare i Danmark, men hele EU. En spændende historie fortalt på en spændende måde. I den her udsendelse kommer vi ind på, at skiftende regeringers ide med, at kalde biobrændsel for CO2 neutrale er… ja, lad os bare kalde det for problematisk. Ord som biodiversitet, klima, oversvømmelser og storme indgår også i udsendelsen. Og så tager vi i øvrigt et kort smut tilbage til vikingetiden. Men først og fremmest tager vi livtag med noget helt andet. Der er noget der simpelthen mangler beskyttelse fra blandt andet dig og mig. Noget der normalt ikke har en stemme, selv om du godt kender lyden... Hvad det er for noget alt for mange forgriber sig på, ja, det kan du høre i vores udsendelse som kommer her….

Af Jan Simmen, freelance-danmark.dk Det er gruopvækkende ting der sker ved Fort Europas grænser. Men ingen gør noget. Ikke fordi historierne ikke har været fortalt, men måske fordi det er lettere at kigge væk. Både for EU, myndigheder og ikke mindst dig og mig. Vi tager et blik på det, ingen vil se. Kære lytter. Prøv at forestille dig, at nogen tog dine sko fra dig. Ja, det lyder da, for at sige det på jysk, trælst. Men forestil dig så, at du faktisk er barfodet i en vinter-skov og ikke har nogen som helst muligheder for at købe eller få et par nye sko. De fleste kan nok forestille sig, at så er sko tyveriet decideret ondskabsfuldt. Samtidig med overnatter du i selvsamme skov, og den eneste måde at komme væk på, er hen over et pigtråds hegn. Bagved dig står soldater der sørger for, at du ikke kan gå tilbage. Hvis altså du KAN gå med forfrysninger på fødderne. Hvis det ikke er ondt nok, så prøv forestil dig en familie med børn, hvor børn og forældre bliver skilt fra hinanden, for at forældrene kan bli

Toiletkrav fra EU spænder ben for grøn omstilling Her kommer en historie fra den virkelige verden, dog fortalt med et glimt i øjet… Prøv forstil dig en lille fladbundet færge. Ja, faktisk ligner den en slags forvokset tømmerflåde med et lille tårn på den ene side som styrehus. På den flade pram kan personbiler og lastbiler køre op på, for så derefter blive trukket de få hundrede meter over til den anden side af vandet. Der er tale om en såkaldt lille kabelfærge. Kan du se færgen for dig? Den er gul. Men prøv så forestil dig, at samtlige passagerer ikke kan vente den korte tid det tager at komme over på den anden side, fordi de bare sådan skal tisse. Lige nu og her! I det næste indre billede ser vi de mandlige passagerer linet op på stribe for at tisse i vandet, mens piger og kvinder prompte tisser i bukserne. Det er naturligvis noget rod. Og det er netop den situation EU muligvis vil forhindre med et nyt fælleskrav til ALLE skibe der sejler med passagerer. Uanset størrelser. Fra næste år vil EU nemlig kr

EU indfører bil-krav inden teknologien er klar Er du træt af at se den ene fartdjævel efter den anden drøne forbi dig? Eller er du træt af fartbøder? Ja, så er der godt nyt fra EU til dig. Eller, som du vil høre om lidt, MÅSKE godt nyt. Nye krav fra EU’s såkaldte GSR-regler kræver nemlig fremover, at biler skal være udstyret med en højlydt alarm, hvis din speederfod har fået din bil til at køre mere end den tilladte hastighed. Klare tydelige biplyde skal få bilisterne til at lette på speederen, så de holder sig på bilist-dydens smalle sti. Det kræver at bilerne fremover er udstyret med både kameraer til skilte genkendelse og et opdateret kort, som har fartgrænserne som en del af sine oplysninger. Hvis vi tager det sidste først. Mange af de nye biler der kører rundt i dag, har automatisk opdaterede kort. Men kortene er ikke bedre end de data der proppes i dem. Så alle de steder, hvor der er varierende hastigheder KAN der opstå problemer. Googles kort, som er en del af mange moderne biler, er smækfyldte med f