Bearnaise Er Dyrenes Konge

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 91:38:52
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Bearnaise er Dyrenes Konge er madanmeldelse på radio. Forfatteren Martin Kongstad anmelder en restaurant efter 13-skalaen og taler med sin ledsager undervejs.

Episódios

  • Ud at spise med en mesterkok - Jakob Mielcke

    25/11/2017 Duração: 55min

    Ud at spise med en mesterkok - Jakob Mielcke har ikke noget mod at tale om den Michelinstjerne, han aldrig har fået, og til ære for Bearnaise er dyrenes konge tager han også en tur ned ad memory lane og fortæller om souschefen hos Pierre Gagnaire, som havde arbejdet sytten timer om dagen i atten år og havde så tør hud, at han ville futte af, hvis han kom for tæt på blusset. Vi spiser Michelinmad på Restaurant 108, og det er vanvittig smukt og temmelig forvirrende.Bearnaise er Dyrenes Konge er madanmeldelse i din radio. Hver uge inviterer forfatter Martin Kongstad en aktuel person på middag og anmelder samtidig restauranten efter 13-skalaen. Det er indlevende, vittige og vidtløftige samtaler krydret med inspiration til din næste spiseoplevelse.

  • Årets Kok semifinale

    18/11/2017 Duração: 55min

    Årets Kok semifinale.Det var første gang Christina fra Kokkeriet stillede op i en kokkekonkurrence, mens Kristoffer fra Ti Trin Ned havde prøvet det mange gange før. Bearnaise er dyrenes konge rapporterer fra semifinalen i Årets Kok og spiser på Pasfall i Odense.

  • Bearnaise er Dyrenes Konge 11-11-2017

    11/11/2017 Duração: 55min

    Ud at spise med en mesterkok. Kamilla Seidler var med fiskerne ude og fange alligatorer med lygte og boldtræ, og siden lærte hun dem at skære kødet i portioner og vakuummere, så de kunne sælge det til restauranter og tjene mere, og så var der alt med at lære folk at komme til tiden og så videre. Hun har udrettet noget siden hun besluttede at tage til La Paz og åbne restaurant Gustu, og selv blev hun i 2016 kåret til Latinamerikas bedste kvindelige kok.

  • Ude i en skov med digteren Caspar Eric

    04/11/2017 Duração: 55min

    Bearnaisepremiere! Ude i en skov læser digteren Caspar Eric helt nyt materiale op og fortæller, hvordan han lagde store prætentiøse digte om jegets fødsel fra sig og begyndte at skrive, hvad der skete for øjnene af ham.Anmeldelserne er fra sommerens Tisvilde.

  • Hvad er der inden i Årets Bøf 2017?

    28/10/2017 Duração: 55min

    Hvad er der inden i Årets Bøf 2017? De sidste to år har TV2 Lorry rapporteret fra konkurrencen, og koryfæer som Francis Cardeneau og Thomas Rode er dommere. Men hvorfor afholdes arrangementet på et passagerskib? Og hvordan kan det være, at alle de danske bøffer er fra samme producent? Er Årets Bøf mere og andet end en konkurrence, og i så fald hvad?Ugens anmeldelser er fra Guadalajára, Mérida og Pujol i Mexico City, angivelig landets bedste restaurant.

  • Kaspar Colling Nielsen på Kong Hans

    21/10/2017 Duração: 55min

    Kaspar Colling Nielsen er vokset op halvfems meter fra Kong Hans og hele livet har han ønsket at spise der. Vi talte om hans nye roman, og alt gik perfekt, indtil de uopfordret sendte en ret med hvide trøfler til bords.

  • Bearnaise er Dyrenes Konge 14-10-2017

    14/10/2017 Duração: 55min

    "Alle mine veninder tog til udlandet og blev "opdaget" på en gade af en modefotograf, og det ville jeg også, så jeg tog til London for at blive opdaget som model, selv om jeg var meget langt fra høj nok og var begyndt at blive lidt buttet, og jeg mødte da heller ingen. Ingen talte jeg med. Ikke én." Line Knutzon er landets sjoveste forfatter, og hun bruger både ubændigt, uformuleret raseri og en mere velovervejet sur undren, og nu har hun skrevet bogen Camille Clouds Brevkasse. Den taler vi om over hvide trøfler fra Alba på Marchal.

  • "Pladeselskabet kiggede på os, som var vi garanti for tre års løn."

    07/10/2017 Duração: 55min

    "Pladeselskabet kiggede på os, som om vi var en garanti for de næste tre års løn."I marts 1982 lagde Ivan Pedersen vokal til et italiensk popnummer og skrev selv teksten til Hvor Skal Vi Sove I Nat?."Jeg har 50 års jubilæum som musiker, og det er lige godt satans, at jeg i manges bevidsthed kun har fået sat een sten. På min gravsten kan passende stå svaret på bemeldte spørgsmål: Her."Bearnaise er dyrenes spiser på Sans Souci og taler med Pedersen om dén tid - og om en masse andet.

  • "De fleste kunstnere er ludere" - Chart Art Fair

    30/09/2017 Duração: 55min

    "De fleste kunstnere er ludere."Det fortæller Peter Bonnén inde til Chart Art Fair. John Kørner giver ret i, at en kurator er en slags dj med kunstnere.Alexander Tovborg spørger om jeg overhovedet ved, hvem han er, og så forsøger jeg at finde ud af, hvad Amalie Smith mener med ordet "henvendthed". Bearnaise er dyrenes konge taler kunst med kunstnere og spiser på Rebel.

  • Ud at spise med Søren Frank - del 2

    23/09/2017 Duração: 55min

    Hun krøllede regningen sammen til en lille kugle og smed den i hovedet på mig. De fik een stjerne. For at få nul skal man servere ulidelig mad, svine kunden til og give et lag tærsk, og der manglede lige det sidste."Vi taler om nogle af de episoder, som Søren Frank har været rodet ud i som madanmelder.

  • Ud at spise med Søren Frank

    16/09/2017 Duração: 55min

    Bearnaise er dyrenes konge har exceptionelt fået lov at tage med den respekterede og berygtede madanmelder på arbejde, og mellem retterne handler det om at blive passet op af utilfredse kokke og om Søren Franks unge år med saxofon i Holte

  • Christian Finne og de psykedeliske stoffer

    09/09/2017 Duração: 54min

    "Universet skriger af grin over dig, Martin. Du er ikke engang en parentes. Du er nothing!"Kunstneren Christian Finne/Slangeklædtefjergud har sølvbryllup med psykedeliske stoffer og fortæller Bearnaise er dyrenes konge om alt det, han har mødt og set på sine rejser i sindet. Vi spiser gourmetfrikadeller på Barr.

  • Årets Ret 2017

    02/09/2017 Duração: 55min

    Det flød med hømælk, skærising, havesyre og kinesiske purløgsblomster, da Årets Ret(ter) 2017 skulle kåres, og Bearnaise er dyrenes konge smager alle femten nominerede retter og er med, når dommerne diskuterer.

  • Martin Brygmann - del 2

    26/08/2017 Duração: 55min

    "Det var....osse...frækt sagt."Bearnaise er dyrenes konge forsøger at komme helt ind i skabelsen af Lille Pjerrot, Martin Brygmanns tyve år gamle og geniale nummer om en elendig bugtaler og hans ugidelige absencer. Det bliver anden del af Martin Brygmann. Vi når helt op til Bates Delight, hans første rigtige soloalbum. Vi spiser på Orangeriet i Kbh.

  • Copenhagen Fashion Week Special

    19/08/2017 Duração: 55min

    Bearnaise er tilbage og roder rundt til modeugen. Stilikoner på fjorten år, blæksprutte som markedsføring, Insta og influencers og masser af ærligt hår.Den ny sæson begynder med en reportage fra Copenhagen Fashion Week.

  • Martin Brygmann - De Unge År

    10/06/2017 Duração: 55min

    Martin Brygmann De Unge År. Hans stemme gik ikke i overgang, han bar briller og var rædselsslagen for piger. Han røg så meget hash, at han ikke kunne huske, hvad han fik til aftensmad i går. Bearnaise er dyrenes konge og Brygmann tager en tur tilbage til dengang man skulle kigge hver sin vej på bandfotos. Vi spiser på Brace, Pisserendens nye gourmetrestaurant.

  • Christina Hagen på Skt. Jørgens i Herning

    03/06/2017 Duração: 55min

    "I Jylland ligger små piger ved vestkysten og onanerer i deres senge, mens de tænker på en grim fiskersøn, der kører på scooter."Forfatteren Christina Hagen har prøvet at bo i København, men hun kunne ikke lide, hvad byen gjorde ved hende, og derfor er hun vendt tilbage til Herning og elsker, at der ikke hele tiden er noget spændende man skal.Bearnaise er dyrenes konge vender atter københavneriet ryggen og tager til eventbegejstrede Herning for at møde Christina.Vi spiser på Skt. Jørgens.

  • Eva Ravnbøl & Bistro 64 Rom

    27/05/2017 Duração: 55min

    Eva Ravnbøl – Journalist og Korrespondent, der har boet 30 år i Rom, er dagens gæst i Bearnaise. . Vi spiser på en af Rom's nye Michelin restauranter, Bistro64 - Via Guglielmo Calderin.

  • Umut Ra Sakarya & Noma i Mexico

    20/05/2017 Duração: 55min

    Dansk gastronomis nye stjerne er Umut Ra Sakarya. Som barn løb han og legede i en tyrkisk by, i dag sælger han the flæskestegsandwich to end all flæskestegssandwiches på sin grillbar, Grisen, eller synger I en lille båd der gynger på Guldkroen. Claes Bang er taget til Cannes for at vinde priser og i hans fravær gæsteanmelder Lars Volck Madsen Nomas pop-up restaurant i Mexico.

  • Årets første asparges

    13/05/2017 Duração: 55min

    Aspargeskongen Søren Wiuff har set mesterkokke brænde op, og selv har han arbejdet halvfems timer om ugen, fordi han er så optaget af sine grøntsager, og det kokkene skal bruge dem til. Bearnaise er dyrenes konge går i marken for at finde årets første asparges og bringe dem til mesterkokken Claus Henriksen på Dragsholm Slot.Ugens anmeldelse er Sea by Kiin Kiin.

página 4 de 5