Croque Monsieur

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 102:42:21
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

Croque Monsiuer er programmet hvor der skrives breve til Prins Henrik, hvor lytterne bringes ajour med debatten i Paris, og hvor man ikke skal skamme sig over at nyde et godt glas Chateau de la Gravelle 2011 til sin omelet med landskinke fra Alsace. Så sig bonjour til din morgen med Croque Monsieur.

Episódios

  • Fransk jul til alle

    24/12/2018 Duração: 55min

    Velkommen tilbage. Måske er du godt i gang med at gøre klar til i juleaften og julemiddagen. Men læg stavblenderen den næste time og lad børnene og dine forældre lege med hinanden – og kom og vær med. Din franske morgenradio sidder stadigvæk i det Thottske palæ i guldbelagte rokokostole omgivet af store krystallysekroner, udskårne forgyldte spejle og med uendeligt højt til loftet. Vi får besøg af hjemvendte Marius Hansteen og Marie Holm og hendes smagfulde Vol-au-vent’s og så skal vi selvfølgelig filosofere med Arno Viktor Nielsen, som man bør gøre på en højtids dag og ikke mindst lytte til vederkvægende musik, spillet af Basiru Susu.Bienvenue et Joyeux noel!

  • Jul på den franske ambassade

    24/12/2018 Duração: 55min

    Godmorgen og hjertelig velkommen til morgenen til den store, store aften. Juleaften. Forventningsfulde ligger drømmende børn og voksne i deres senge og vender og drejer sig, fordi de ved at denne aften er noget særligt. Måske tænker du: Gad vide hvad min franske morgenradio laver denne morgen. Og det skal jeg fortælle dig. Vi sidder i en rokoko sofa med guldbelagte ben i det Thottske Palæ og skal ikke andet end at slappe af, nyde og bevare så meget ro som overhovedet muligt. Og det skal vi i selskab med den nye franske ambassadør Caroline Ferrari og ambassadens kok Etienne Lemaitre og hans smukke Bûche de Noël. Og så får vi besøg af den nok allerbedste risalamande i verden, nemlig Morten Heibergs mormors. Kort sagt en ganske almindelig fransk julemorgen.

  • Julekeramik i Paris, Prousts om det opvakte menneske, din teknologiske...

    23/12/2018 Duração: 55min

    Din franske førsteelsker i form af Croque Monsieur byder i programmets tredje time på Prousts tanker om det opvakte menneske og om din fremtidige, teknologiske hverdag. Derudover hører vi fra Pernille Bergendorff, der beretter om det fineste keramik, der kan opstøve i Paris. Og til sidst sender vi dig godt afsted i selskab med Julie Jeune, der fortæller, hvad du, kære lytter, skal gøre dig af tanker om aftenen i morgen; nemlig juleaften.

  • Tro og næstekærlighed med præst Marie Høgh og franske literære fristelser med...

    23/12/2018 Duração: 55min

    Præsten, der gæster mig og mig denne tidlige morgentime er ikke hvem som helst. Det er Marie Høgh, der fortæller om de løbebaner, der er vores liv, og hvordan de på bedste vis krydser hinandens akser. Husk at være god ved dig selv. Og din næste. Og så får vi besøg af vores kære Francois, som anbefaler bogen Flammernes farver.

  • Glade tarme med Oluf Borbye Pedersen, franske cannelés og sprøde...

    23/12/2018 Duração: 55min

    Min gæst denne morgen er slet ikke hvem som helst. Han har brugt årtier på at finde ud af hvad der sker inden i os. Han fortæller livligt og engageret om noget, man ellers ikke taler så meget om; nemlig vores tarme, og de bakterier, der lever der. Hjerteligt godmorgen til professor Oluf Borbye Pedersen. Lidt godt til tarmen får vi også fra Dessertdragens Kageværksted i form af franske cannelés og sprøde julesmåkager.

  • Det indre menneske i nød. Salomon de Rothschild Hotel. Drop traditioner, følg...

    16/12/2018 Duração: 55min

    Den næste time bliver, som når du har planlagt en hel masse og det så pludseligt bliver aflyst. Du står med al verdens tid og muligheden for pludseligt ikke at gøre noget. Bliv i den stemning og vi vil løfte dig ind i en anden verden. En verden hvor der er tid til at reflektere og hvor hjernen får plads til at re-kalibrere. En verden hvor du i rette Proust ånd kan være mere optaget af stemninger fremfor handlinger. En verden hvor du holder jul med dem, du har lyst til og ikke blindt følger julens traditioner. Og sidst men ikke mindst en hemmelig verden, hvor du som én af de få, kan få adgang til. Det kan sagtens være at det hele ikke lige er dig. Vi tror dog, at du på et eller andet tidspunkt vil mærke det – livet altså!

  • Krimiforfatter Anne Mette Hancock og franske tv-serier (2)

    16/12/2018 Duração: 55min

    Denne morgens Croque Madame er uddannet journalist, har studeret historie, har boet i USA og Frankrig – og er blevet kaldt et stjerneskud. Det er hun, fordi hun skriver om det der sker, når mennesker forbryder sig mod både de skrevne, men også uskrevne regler. Hun er krimiforfatter og har bl.a. skrevet Ligblomsten, der lige er oversat til fransk og senest Mercedes-snittet. Jeg er super glad for at kunne sige godmorgen til Anne Mette Hancock. Der er ingen grund til at stå ud af din seng eller rejse dig fra sofaen. Bliv liggende og brug din søndag på franske tv-serier. Tjek Netflix ud og se: Ring til min agent (10 %) - A Very Secret Service – Marseille - La Fôret – Glacé - Le Chalet og hvis du er tosset med fransk cuisine, så bør du se Chef's table!

  • Robert Olsen, Forstander for Kofoeds skole og Konditor Nanna Pörtner (1)

    16/12/2018 Duração: 54min

    Min gæst, han har i noget der minder om et halvt liv set ind i bagsiden af medaljen. Set ind i skæbnelivet for dem som samfundet glemmer, for dem hvis følsomhed gør, at de ikke kan følge med i tempoet omkring dem og vælger løsninger, der måske ikke passer ind med resten af samfundet. Der findes ikke nok målingsapparater til at vurdere hans arbejdes effekt for samfundet og ikke mindst de involveres. Han sidder med i et hav af udvalg og er også formand for Socialpolitisk Forening. Jeg er meget stolt og glad over at kunne sige godmorgen til forstander for Kofoeds Skole, Robert Olsen Er du en af dem der allerede har købt ind og klargjort alt til julen - bortset - fra årets mandelgave. Så spids ører! I dessertdragens kageværksted kan du erhverve dig de mest betagende farverige marcipan smørrebrød.

  • Subtile Proust. Hvorfor er Darwin vigtig? Kulturel appropriation. Åben din...

    09/12/2018 Duração: 57min

    Hvorfor går Proust aldrig den direkte vej? Hvorfor er vi her overhovedet, altså menneskeheden? Hvorfor skal du se Yves Saint Laurents udstilling? Hvordan giver vi plads til det guddommelige og bliver forbundet med himmeriget inde i os selv?Alle disse spørgsmål får du svar på i denne tredje time af din franske morgenradio.

  • Komponist og sanger Kristina Holgersen og tegneserien ’Folkets røst’ (2)

    09/12/2018 Duração: 57min

    Denne morgens Croque Madame formår at tage poesi og sætte den sammen med musik. Hun er forfatter, sangerinde og musiker og har både skrevet musik og tekster ud fra Helle Helle’s univers, digte og prosa. Fornyligt har hun skrevet en sang om at stikke af fra sin fødeby, der hedder ’Mona det var din by’. Nu er hun vores – hjertelig godmorgen til Kristina Holgersen. Læs Jacques Tardi’s tegneserie ’Folkets røst’. Gennem de 4 bind kan du nemlig få en forståelse for, hvorfor de parisiske gader eksploderer i disse dage, for vold har altid været en del af oprørshistorien i Frankrig.

  • Trommeslager Stefan Pasborg og Apple cinnamon cheesecake (1)

    09/12/2018 Duração: 57min

    Min første gæst er gode venner med en fyr, som vi alle på en eller anden måde skal deale med, nemlig rytmen. Han er sammen med den hver dag og arbejder med den og spænder den også til dens yderste, for at se, hvad den kan. Han er musiker og spiller hele tiden og er i så mange konstellationer, at man ikke som fransk radiovært helt kan følge med.…. Af hjertet velkommen til Stefan Pasborg. Det her er den bedste kage jeg har smagt i 2018, og som I ved, så spiser jeg mange af slagsen. Skynd jer hen til Bertels kager og bestil en apple-cinnamon cheesecake!!!

  • Mærk efter i sind og hjerte, nytænk vores økonomiske system og mærk...

    02/12/2018 Duração: 55min

    Bienvenue og velkommen tilbage til endnu en times frankofil morgenradio. Nyd denne sidste stimulerende times morgenradio i selskab med Proust, der vil fordre dit sind med tanker om det ubevidste. Lyt og lær mere om det muligt at skabe et økonomisk system, der vil skabe et bedre verden for os alle. Dyk ned og ind i dig selv i selskab med Lars Muhl og Julie Jeune og få en morgenfrisk dosis fransk reportage i selskab med vores Parisiende, Pernille Bergendorff.

  • En musikalsk, demokratisk opsang fra Nikoline Sunshine og ny film om den...

    02/12/2018 Duração: 55min

    Min gæst denne tidlige morgen er ikke hvem som helst. Hun er kunstner og musiker og rapper, og har med sin musik og videoer formået at udfordre vores forestilling om demokratiet.Det har skaffet hende politianmeldelser og udskældninger fra diverse politkere. Hun ser ud til at tage det hele roligt og er vores gæst denne morgen. Vi lytter til og taler med Nikoline Sunshine. Den musikalske rejse fortsætter i selskab med Institut français du Danemark, der fortæller om en ny film om en af de største franske sangerinde Barbara.

  • Dansk digtning og tyske tekster med Søren R. Fauth serveret med en sidevogn...

    02/12/2018 Duração: 54min

    Min første gæst her til morgen er på ingen som helst måder hvem som helst.Han er forsker, oversætter, professor, litteraturforsker, digter og germanist. Han har skrevet et langdigt til og om sin far, ’Digt om døden’ og hjælper os med at forstå de store tyske litterater. Hjerteligt godmorgen Søren R. Fauth.Karina Tholstrup Hansen fra Kagefabrikken får mine smagsløg til at hvine af fryd og min mund til at løbe i vand, når hun serverer lemon marengs. Merci og bon appetit.

  • Vi læser for at spejle os selv. Hvorfor ligestilling? Palæbar. Begræns ikke...

    25/11/2018 Duração: 55min

    Velkommen tilbage til Frankrig. Vi håber du er klar på en sprudlende tredje time af din morgenradio. Vi har tændt for alle blus og vores bord bugner af ingredienser. Så åben dit sind, for vi har sørget for at dit intellekt bliver tilpas pirret; af Proust sønderlemmende litteraturkritik. Af Mortens spørgsmål: Lene, du er kvinde, jeg er mand, hvorfor skal vi være lige? Af et opkald til vores pariserinde, som viser sig at opholde sig i København og af Lars Muhl og Julie Jeunes erkendelse af, at bag alt skabt findes en overordnet intelligens, som styrer alt!

  • Forfatterinde Karen Fastrup og klima konference (2)

    25/11/2018 Duração: 54min

    Min gæst er forfatter og har bl.a. skrevet bøgerne Udfordringen, Begravelsen, Mine syvogtyve sansers elskede. Og så har hun senest skrevet en bog, der hedder Hungerhjerte, der handler om ikke at få og mærke kærlighed som barn. Og som tager sit fiktionære udgangspunkt i hendes eget liv og egne oplevelser. Hjertelig godmorgen Karen Fastrup! Naturen skal beskyttes, men hvor langt er regeringer verden over klar til at gå? Overvær konferencen ”Can global governance meet future enviromental challenges” den 28. november med førende franske og danske universitetsfolk og hør deres bud på løsninger. (Det er på engelsk).

  • Groovy redaktør Kim Flyvbjerg og en tiramisu-cheesecake (1)

    25/11/2018 Duração: 55min

    Min første gæst denne meget smukke morgen har i et hav af år og tid gjort os opmærksom på noget nyt eller noget vi havde glemt. Gennem sine stillinger som redaktør på bl.a. Euroman og Berlingske Tidende har han ikke bare været med til at se dagsordenen, men også sætte den. Nu laver han et trykt magasin om LP’er. Velkommen til Kim Flyvbjerg, Din sprøde herre er vild med kager, så vild at 30% af hans krop er bygget op af søde sager. Så når Karina fra Bertels kager byder på en tiramisu cheesecake er der kun ét at sige, og det er WAUW!!!

  • Livsamatøren Marcel. Hvorfor boligprogrammer? Lille Indien. Stagnation...

    18/11/2018 Duração: 55min

    Jeg vil ikke bruge sætningen ufatteligt tidlig søndag morgen, selvom den er rammende og egentlig også præcis. For vi er ikke præcise, men rammende er vi derimod. Vores uafladelige søgen gør, at vi ramler ind i livet på alle mulige måder. Så sæt dig ned og vær klar til at blive ramt. Bliv ramt i hjertet, når livet stagnerer og kroppen smerter. I dit intellekt, når Proust læses højt. I din udlandslængsel når du erfarer, at du har misset at opleve den smukke art deco passage også kaldet Lille Indien i det 10 arr. Og i dit syn, når du erkender nødvendigheden af at være omgivet af skønhed. Måske mærker du os vildt og inderligt – eller måske nærmere - som en rislen i din underbevidsthed, der blot varer et kort øjeblik. Men her kommer den – og din franske morgenradio!

  • Mette Have Sørensen ABA supervisor og romanen 'Din Nytteløse Kamp Med...

    18/11/2018 Duração: 55min

    Min Croque Madame gæst denne morgen arbejder med børn, der ikke har det ligesom andre børn. Med børn der har behov for at blive set på en anden måde. Og den måde kender hun. Hjertelig godmorgen til Mette have Sørensen Der er to ord, jeg elsker at udtale. Det er Francois og Barjot. Hver evig eneste søndag er han vores og kommer med tips om fransk kultur. I dag gælder det den seneste roman af Fouad Laroui, om den ofte nytteløse kamp med verden.

  • Til fodbold med Juri Uhrskov Rao og en uforgemmelig cheesecake (1)

    18/11/2018 Duração: 55min

    Min gæst her til morgen hjælper eleverne på filmskolen med at overskue deres projekter. Er terapeut og funderet i det kognitive. Og så går han til fodboldkampe og råber og skriger – tror jeg – når hans hold vinder. Det er han ved at skrive en bog om. Jeg er glad for at kunne sige af hjertet godmorgen til Juri Uhrskov Rao. Efter en tur på fodboldbanen og så en himmelsk Oreo Strawberry cheesecake fra Bertels kager, har jeg kun at sige: à bientôt!

página 3 de 5