Filmmagasinet Nosferatu

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 216:08:56
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

På Filmmagasinet Nosferatu elsker vi film mere end noget andet. Vi elsker udenlandske kunstfilm, amerikanske actionbaskere og alt derimellem. Den kærlighed vil vi rigtig gerne give videre.

Episódios

  • En udforskning af det ydre rum med Alien franchisen

    12/09/2024 Duração: 01h54min

    Filmen 'Alien' er en af de bedst kendte science fiction film nogensinde og med en ny aktuel film, vover værterne sig i dag ud i en større mission: udforskning af Alien universet.  Vi kommer vidt omkring i tid og sted, men sætter kurs mod ‘Alien’ (1979), ‘Alien Resurrection’ (1997), ‘Prometheus’ (2012) og den aktuelle ‘Alien: Romulus’ (2024). Sammen kommer vi gennem alt fra menneskets oprindelse, kloning og moderskab til forskellige instruktører og åndssvage manuskripter. Kom med på en rejse, hvor vi forhåbentlig ikke møder fremmede liv… Spoilers for Alien franchisen, men Romulus-snakken er spoiler fri. Værter: Niels Otto Relsted, Helena Moustgaard, Tobias Gilbert og Amalie Isen

  • Sommerferatu uge 2: Krimi og true crime

    02/08/2024 Duração: 01h50min

    Jussi Adler Olsen har fødselsdag! Og det fejrer Nosferatu i dag ved at snakke om krimigenren og den kendte og elskede Afdeling Q serie. Værterne efterforsker alle variationer af genren, med kendte detektiver som Carl Mørck, Benoit Blanc, Hercule Poirot, Barnaby - og også nogle venner fra den virkelige verden med Buzzfeed Unsolved. Vi snakker om plot twists, gode og dårlige plakater, recasts, etikken med true crime og meget mere i denne sidste sender for Sommerferatu. Værter: Amalie Isen, Otto Troels-Smith og Lennon Dikov

  • Sommerferatu uge 2: Traumer og ungdomsfilm

    01/08/2024 Duração: 01h50min

    Filmmagasinet Nosferatu er i denne uge tilbage med morgenradio som sommervikariat for Manfred. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra kl. 9.00. Alle har set en film der sad i kroppen i lang tid efter. Og nogle film har givet os så store traumer at de stadig hjemsøger os den dag i dag. Vi vil i dagens afsnit snakke om netop disse film og serier der stadig giver os kuldegysninger, og sammen kan vi ”traumabonde” over vores fælles filmtraumer. Værter: Bolette Larsen, Otto Troels-Smith og Sarah Eline Nygaard

  • Sommerferatu uge 2: "Hear me out..." film

    31/07/2024 Duração: 01h53min

    Filmmagasinet Nosferatu er i denne uge tilbage med morgenradio som sommervikariat for Manfred. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Har du nogen film, som regnes får at være dårlige men du synes, at de er mega banger? Så er i dags program noget for dig. Vi snakker om vores egne "hear me out film" og diskutere, om de rent faktisk er så dårlige, som de siges at være. Værter: Nadia Brümmer, Bolette Larsen og Amalie Isen

  • Sommerferatu uge 2: Emmy-nomineringer

    30/07/2024 Duração: 01h55min

    Hvad har Shogun, The Bear, Fallout, The Crown og What We Do In The Shadows til fælles? Alle disse serier mødes i en cocktail af et line-up, når Nosferatus sommerradio hold snakker om nomineringerne til dette års Emmys - den største og mest prestigefyldte pris indenfor tv. Værterne gennemgår årets nomineringer, snubs, forventninger, favoritter, og forsøger også at gætte på hvem der ender med at løbe med sejren. Derudover vendes der selvfølgelig også dagens nyheder samt diskussion om genredefinitioner, Comic Con, prisshowssnobberi, Jodie Foster, "woke" komedie... og en hel del om It's Always Sunny In Philadelphia. Værter: Lennon Dikov, Otto Troels-Smith og Sarah Eline Nygaard

  • Sommerferatu uge 2: Speeddating på det store lærred

    29/07/2024 Duração: 01h51min

    Filmmagasinet Nosferatu er i denne uge tilbage med morgenradio som sommervikariat for Manfred. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Mandagen starter i kærlighedens tegn i anledningen af  biografaktuelle Deadpool and Wolverine, hvor vi tager jer igennem en række film couple go´s og no go´s i bedste “Tier List"-stil. Hvilke karakterer hører sammen på tværs af universer og årtier, og hvem skulle aldrig have mødt hinanden? Værter: Otto Troels-Smith og Sarah Eline Nygaard

  • Sommerferatu Uge 1: Fredagshygge

    05/07/2024 Duração: 01h59min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Det er sidste dag i første uge i dette års Sommerferatu, derfor slapper vi af i studiet med fredagshygge og forskellige personlighedsquizzer. Snakken går på dagens nyheder inklusiv Tour-tjek og derefter snacks, 'Bee Movie', Taylor Swift og filmgenrer. Værter: Lennon Dikov, Niels Otto Relsted og Amalie Isen.

  • Sommerferatu Uge 1: Quiiiiz

    04/07/2024 Duração: 01h49min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Spændingen stiger, DVD’erne flyder og bølgerne går højt i dagens program, for der er quiz på programmet! Efter den obligatoriske nyhedsgennemgang om hytteost, amputerede myrer og den tyvagtige kat Lis, skal tre yderst konkurrencedygtige nosferater dyste til døden i filmviden. Det har potentiale til at blive sommerens største sportsbegivenhed. Værter: Tobias Gilbert, Amalie Isen, Otto Troels-Smith og Benjamin Blaakilde

  • Sommerferatu Uge 1: Når fede film flopper

    03/07/2024 Duração: 02h09min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Fortjener film, der flopper faktisk at floppe? Vi undersøger dette spørgsmål ved at kigge på nogle filmiske perler, der er blevet overset. Dette er bl.a. John Carter, Sinbad, Babylon og Jennifer's Body. Lyt med og hør om du er enige i, at disse film burde få en chance til eller burde forblive i glemslen. Værter: Tobias Gilbert, Lennon Dikov, Otto Trols-Smith og Benjamin Blaakilde

  • Sommerferatu Uge 1: Film som feriedestinationer

    02/07/2024 Duração: 02h08min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Denne gang drømmer vi om ferie, og derfor snakker vi om, hvilke destinationer fra film vi godt kunne tænke os at besøge, hvilket er alt fra Sydeuropa til det ydre rum. Så pak din kuffert og tag dit pas med, for rejsten starter nu! Værter: Niels Otto Relsted, Tobias Gilbert og Otto Troels-Smith.

  • Sommerferatu Uge 1: Midtvejsevaluering på 2024

    01/07/2024 Duração: 02h20min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Det er blevet juli, og med det er halvdelen af året overstået. Derfor snakker Filmmagasinet Nosferatu i dag om de bedste filmoplevelser fra den første halvdel af året og deres forventninger til resten af 2024. Værter: Amalie Isen, Benjamin Blaakilde, Tobias Gilbert og Niels Otto Relsted

  • Opskriften på en sommerblockbuster

    22/06/2024 Duração: 01h38min

    Er du ikke til sol og strand? Så hop med ind i den kolde og mørke biografsal og lad dig rive med af årets sommerblockbuster! Det er nemlig denne film trope som SJ, Lennon og Otto kaster sig over i denne uges omgang af Filmmagasinet Nosferatu. Vi udforsker dette ved at se nærmere på Jaws (1975), Spider-Man (2002) og Barbie (2023) for at undersøge, hvad der gør disse til ægte eksempler på sommerblockbusters, og hvad de kan fortælle os om, hvad sådan en blockbuster består af. Læn dig tilbage, skift solbrillerne ud med 3D-briller, nyd lærredets lys, og tag med på en rejse tilbage i tiden til nogle af de største sommerhits nogensinde. Værter: Lennon Victoria Dikov, Sofie Sønderskov Johansen og Otto Troels-Smith

  • Den magiske verden af fantasivenner

    17/06/2024 Duração: 01h45min

    I anledningen af 'IF- Imaginary Friends' og 'Inside Out 2', diskuterer vi tre vidt forskellige fantasivenner: Den velkendte Peter Plys i 'Christopher Robin' (2018), den barnlige og satiriske version af Hitler i 'Jojo Rabbit' (2019) og den energiske Drop Dead Fred i 'Drop Dead Fred' (1991). Vi dykker ned i de tre films forskellige tilgange til fantasivenner, deres børn, deres rolle og den verden de lever i. For hvor meget kan fantasivennen interagere med omverdenen, og er de altid gode venner? Tag din fantasiven i hånden og lyt med, når vi går ind i den magiske verden af fantasivenner på film. Værter: Amalie Anderson Isen, Tobias Gilbert og Sara Ratna Sund Madsen

  • Guilty Pleasures: Filmene vi elsker at se igen og igen

    08/06/2024 Duração: 01h26min

    VI ELSKER FILM! og hvis du lytter til dette afsnit gør du måske også. Og når vi filmnørder taler om film, omhandler det ofte de populære og nye biograffilm, der fylder samtalen med skøre facts og kontroversielle holdninger. Men i virkeligheden sidder vi allesammen med en forkærlighed for det upopulære og mærkelige i vores enorme filmkatalog, nemlig vores guilty pleasure film. Både dem vi stolt fortæller om, og dem der aldrig får lov til at se dagens lys. I dag tager vi et personligt dyk ned i vores egne filmfavoritter med filmene Death at a Funeral, Fried Green Tomatoes og The Dark Crystal. Værter: Andrea Vibenfeld, Tobias Gilbert og Sarah Nygaard

  • Totalt fede toere

    02/06/2024 Duração: 01h37min

    At lave en god efterfølger til en succesfuld film kan være en vanskelig proces. Gør det rigtigt, og du vinder ”Bedste Film” ved Oscarshowet som ’The Godfather Part II’. Gør det forkert, og du er ’Space Jam: Legacy’. Men efterhånden som efterfølgere er begyndt at dominere i biograferne, er det blevet tydeligt, at det at lave en succesfuld efterfølger betyder mere end blot at stemple et 2-tal fast bagerst på titlen til en elsket filmklassiker – det kræver et godt manuskript, spændende tilbagevendende og nye karakterer og måske også nogle få nye twists på materialet. I dagens program er Sofie og Benjamin de eneste to i Nosferatu-studiet, og derfor kigger vi naturligvis nærmere på nogle af de bedste toere, der nogensinde er lavet, og diskuterer, hvad der skal til for at knække efterfølgerkoden. Vi snakker i programmet om ’Shrek 2’, ’Captain America: The Winter Soldier’, ‘Toy Story 2’, ‘The Dark Knight’, ‘High School Musical 2’, ‘Spider-Man 2’… og en smule om Taylor Swift. Værter: Sofie Rechendorff Andersen og Ben

  • Elever og de ikoniske lærere, der skabte dem

    29/05/2024 Duração: 01h35min

    Sommerferien nærmer sig, og mens tusindvis af studerende landet over kæmper med eksamensopgaver og konstant drømmer om gode råd og vejledning, diskuterer vi i dag 3 ikoniske undervisere fra film og drøfter deres indflydelse på eleverne.    Vi snakker om Kathrine Watson fra ’Mona Lisa Smile’, Dewey Finn AKA Mr. Schneebly fra ’School of Rock’ og John Keating fra ’Dead Poets Society’.    ADVARSEL: Vi kommer til at snakke om selvmord til sidst i podcasten i forbindelse med ’Dead Poets Society’. Ønsker du ikke at lytte til dette, kan du stoppe podcasten ved 1:03:00. Hvis du har tanker om selvmord og har brug for hjælp, kan du kontakte Livliniens telefonrådgivning, 70 201 201, alle årets dage fra kl. 11.00 - 05.00.   Værter: Helena Moustgaard, Lennon Dikov og Sofie Sønderskov Johansen (SJ)

  • Vejens Kriger: Mad Max og Dets Ikoniske Univers

    22/05/2024 Duração: 02h05s

    Oh, what a day… what a lovely day! Kalder alle fartgale gadekrigere og benzinbøller! Tiden er endelig inde til en eftermiddag i selskab med den galeste af dem alle. Mad Max. Så tænd for motoren, træk i dit varmeste læderkluns og bered dig på en hæsblæsende køretur gennem kaos og ødelæggelse. For i dag skruer vi op for gassen, når vi begiver os ind i Mad Max-universets ørkendystopi. Til sidst i programmet bruger vi 10 minutter på at tale om den nye 'Furiosa: A Mad Max Saga' (uden spoilers selvfølgelig) for lige at give vores mening om den nye høj-oktan action-basker. Værter: Ida-Maria Razak, Tobias Gilbert & Niels Otto Olsen Relsted

  • Hvad er den dårligste Star Wars-film?

    12/05/2024 Duração: 01h45min

    Vi har fundet lyssværderne frem når vi i dette afsnit diskuterer om intet mindre end verdens bedste franchise, nemlig Star Wars! Her har vi nøje udvalgt 8 film som skal dyste i en hæsblæsende turnering om at ende som den ultimative DÅRLIGSTE Star Wars-film. De 8 kæmpende film er: ´_Episode I – The Phantom Menace, ´_Episode II: Attack of the Clones, ´Episode III: Revenge of the Sith, ´Solo: A Star Wars Story, ´Rogue One: A Star Wars Story, ´Episode VII: The Force Awakens, ´Episode VIII: The Last Jedi, ´Episode IX: The Rise of Skywalker. May the force be with you. !Spoiler Alert! Hele Star Wars universet bliver beskrevet og udpenslet med stor indforståethed. Værter: Niels Otto Olsen Relsted, Andrea Vibenfeld og Sarah Nygaard

  • Bridgerton-special: Sex, sladder og store følelser

    05/05/2024 Duração: 01h49min

    Kære læser. Husker De december 2020? Husker De, hvordan vi næsten havde mistet forstanden efter 10 måneder med en pandemi? Men så en dag tonede noget magisk frem på vores Netflix-skærme. En serie anderledes end noget, denne skribent nogensinde før havde set. Som var Gossip Girl rejst med en tidsmaskine 200 år tilbage i tiden. Som hvis Jane Austen havde været en slem, slem pige. Jeg taler selvfølgelig om 'Bridgerton', kære læser. D. 16. maj bliver første del af 3. sæson af 'Bridgerton', og i den forbindelse tager vi et ekstra kig på de to første sæsoner af successerien. Så tag din flotteste balkjole på og det nyeste sladderblad fra Lady Whistledown under armen, når vi dykker ned i den sexede overklasseverden sammen med Bridgerton-familien. Trigger warning: Mellem 39:45 og 46:23 bliver der talt om et seksuelt overgreb fra serien. Spoiler warning: Programmet indeholder spoilers for de første 2 sæsoner af 'Bridgerton'. Værter: Bolette Mai Larsen, Sofie Rechendorff Andersen og Benjamin Blaakilde

  • Trekantsdramaet: To mænd, en kvinde, et stort problem

    28/04/2024 Duração: 01h43min

    Det føles som om, at trekantsdramaet har eksisteret i film lige siden tidernes morgen. Fra Anden Verdenskrig i en røgfuld bar i Casablanca til en loftlejlighed i Bridget Jones' Diary har der været problemer, når to mænd elsker den samme kvinde. Spørgsmålet er dog om denne trope er ved at blive til, hvad man kan kalde for en død hest. Er den overbrugt? I Filmmagasinet Nosferatu kigger vi derfor i dag på trekantsdramaet, og spørger os selv, om der stadig er noget at snakke om i forbindelse med denne trope eller ej. I den forbindelse kigger vi på tre vidt forskellige trekantsdramaer i filmene 'Bridget Jones' Diary' fra 2001, 'Casablanca' fra 1942 og 'Fight Club' fra 1999. Hvis du har set Fight Club, spørger du måske dig selv: "Er der overhovedet et trekantsdrama i Fight Club?" Det vil jeg mene (Otto)! Lydt med og find ud af om vi stadig har brug for trekantsdramaet eller om det burde forblive en død hest. Værter: Lennon Dikov, Otto Troels-Smith og Sofie Sønderskov Johansen (SJ)

página 1 de 9