Filmmagasinet Nosferatu

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editora: Podcast
  • Duração: 227:24:42
  • Mais informações

Informações:

Sinopse

På Filmmagasinet Nosferatu elsker vi film mere end noget andet. Vi elsker udenlandske kunstfilm, amerikanske actionbaskere og alt derimellem. Den kærlighed vil vi rigtig gerne give videre.

Episódios

  • Slik eller ballade! Nosferatu fejrer børnehalloween

    31/10/2024 Duração: 01h42min

    Oktobers sidste dag er kommet, og derfor skal vi mæske os i børnegys og uhygge.  Dagens tre værter er langtfra lige gyserbegejstrede. Benjamin og Ida er store bangebukse, og Sarah kan ikke få nok af gry og uhygge. Med udgangspunkt i tre nøje udvalgte børnefilm udforsker de i fællesskab, hvad børnegys egentlig er. Snakken falder på en næsvis 12-årig, en kåd heks, og om Lars Mikkelsen altid er skræmmende. De diskuterer også, hvorvidt filmene nu også er uhyggelige. Programmet tager udgangspunkt i 'Coraline’ og den hemmelige dør (2009), ‘De fortabte sjæles ø’ (2007) og ‘Hokus Pokus’ (1993). Filmene bliver grundigt gennemtrevlet, og derfor bliver store dele af handlingen i de tre film også spoilet. Lyt med der hvor du lytter til podcast! Værter: Benjamin Blaakilde, Sarah Nygaard og Ida-Maria Razak

  • Velkommen til en kold og kynisk magtelite

    29/10/2024 Duração: 01h43min

    Hvad har Facebook, McDonald's og Vogue tilfælles? Udover at have nogen af de mest succesfulde forretningsmodeller, er de alle stiftet, videreudviklet eller styret af viljestærke, måske endda kyniske mennesker. Men er kynisme en forudsætning for succes? Det diskuterer værterne Sofie (SJ), Otto og Sara, når de undersøger personlighederne Miranda Priestley ('The Devil Wears Prada'), som er baseret på Vogues chefredaktør Anna Wintour, samt Facebooks stifter Mark Zuckerberg ('The Social Network') og McDonalds' franchise-udvikler Ray Kroc ('The Founder').

  • Natur, magi og socialrealisme med Alice Rohrwacher

    19/10/2024 Duração: 01h38min

    Hos biavlerne på bøhlandet, blandt nonner og skoleelever under Anden Verdenskrig, og i grotter dybt under jorden. Dér befinder Alice Rohrwacher sig med et sikkert kamera og et fortryllende udsyn på verden. Den italienske instruktør fik sin spillefilmsdebut i 2011, og siden da er det kun gået hurtigt med hendes succes, og hendes filmografi har slået hendes fast som en af de mest interessante auteurs i det seneste årti. I anledning af premieren på hendes nye film 'La Chimera' vil vi i denne uges podcast dykke ned i hendes unikke filmunivers, og prøve at sætte ord på hvad det er hendes film kan. Med en snak om 'The Wonders', 'Happy as Lazzaro', 'Le Pupille' samt hendes nyeste film tager værterne på en rejse gennem natur, religion, magisk realisme og social realisme, som alt sammen er noget der kendetegner Rohrwachers virke. Værter: Andrea Vibenfald, Lennon Dikov og Nandi Botha

  • Er Florence Pugh for god til små biroller?

    14/10/2024 Duração: 01h29min

    Den Lille Kvinde, Amy March. Dunes Prinsesse Irulan. Midsommer Maj dronningen. Superhelte-spionen Yelena. Denne skuespiller har mange navne, men du kender hende selvfølgelig, som Florence Pugh. I dag dykker Filmmagasinet Nosferatu ned i hendes korte, men imponerende karriere, fra hovedrolleindehaver til side-karakterer, og undersøger, hvad det er der gør, at hun altid kan stjæle scenen. Der bliver snakket spoilers, både omkring flere af de mærkelige film hun lavede før sit gennembrud, men særligt også for to af hendes større film, nemlig Midsommar (2019) og Don't Worry Darling (2022). Triggerwarning: Diskussionen om filmen Midsommar (2019) inkluderer voldsomme emner, blandt andet selvmord, psykisk traume og følelsesmæssig manipulation. Diskussionen begynder omkring 23:40, og er færdig 56:25. Værter: Helena Moustgaard, Tobias Gilbert og Amalie Isen.

  • On the road again: Roadtrips på film

    07/10/2024 Duração: 01h23min

    På med sikkerhedsselen, i med AUX stikket, skru op for Willie Nelson, og læn sædet heeeeelt tilbage. Om det er i en minibus, en stationcar eller på en motorcykel, så er der intet der kan slå følelsen af frihed som at køre ud mod horisonten i solnedgangen. Så tag med os på roadtrip igennem kapitalismens højborg, det naturskønne USA, sammen med unge magasin sælgere, liberalister og animerede hunde. I dagens afsnit snakker vi nemlig om Captain Fantastic´(2016),Fedtmule og Søn´ (1995) og `American Honey´ (2016). Lyt med der hvor du lytter til podcast! Værter: Benjamin Blaakilde, Ida-Maria Razak og Sarah Nygaard.

  • Nosferatus store Joker showdown!

    29/09/2024 Duração: 01h58min

    “You ever dance with the devil in the pale moonlight” “Why so serious?” “Is it just me or is it getting crazier out there?” Hvis du ikke allerede ved, hvilken karakter der tales om her, så lad mig afsløre det med et stort smil og et skævt blik: The Joker! Vi dykker ned i Joker-karakterens bizarre og kaotiske verden, da 'Joker: Folie à Deux' snart rammer biograferne! Tag med på en rejse gennem Tim Burtons 'Batman' fra 1989, Christopher Nolans 'The Dark Knight' fra 2008, og afslutningsvis Todd Philips' 'Joker' fra 2019. Værter: Sofie Rechendorff Andersen, Sara Sund Madsen, Sofie Sønderskov Johansen og Otto Troels-Smith

  • Ikke rigtigt voksen, ikke rigtigt barn: Glæder og sorger i dansk ungdomsfilm

    23/09/2024 Duração: 01h19min

    ”Der er bare ingen der forstår mig!” eller ”Hele verden er imod mig!”  Udbrud som disse møder man mange af, når ungdommen rammer det store lærred.   Mange kan stadig huske hvordan man som lille bare drømte om at blive voksen. Man drømte om at blive stor, selvstændig, succesfuld og at blive taget seriøst af omverdenen. Nu er man voksen, og drømmer sig desperat tilbage til barndommens uskyldige glæder. Her kan filmene hjælpe os, da de for en stund kan lede os tilbage til en tid hvor alting var lidt lettere og bekymringerne få.     I dag tager vi et dyk ned i fire meget forskellige danske ungdomsfilm, som hver især har en speciel betydning for dagens værter.   Værter: Andrea Vibenfeld, Bolette Larsen, Lennon Dikov, Nandi Botha

  • En udforskning af det ydre rum med Alien franchisen

    12/09/2024 Duração: 01h54min

    Filmen 'Alien' er en af de bedst kendte science fiction film nogensinde og med en ny aktuel film, vover værterne sig i dag ud i en større mission: udforskning af Alien universet.  Vi kommer vidt omkring i tid og sted, men sætter kurs mod ‘Alien’ (1979), ‘Alien Resurrection’ (1997), ‘Prometheus’ (2012) og den aktuelle ‘Alien: Romulus’ (2024). Sammen kommer vi gennem alt fra menneskets oprindelse, kloning og moderskab til forskellige instruktører og åndssvage manuskripter. Kom med på en rejse, hvor vi forhåbentlig ikke møder fremmede liv… Spoilers for Alien franchisen, men Romulus-snakken er spoiler fri. Værter: Niels Otto Relsted, Helena Moustgaard, Tobias Gilbert og Amalie Isen

  • Sommerferatu uge 2: Krimi og true crime

    02/08/2024 Duração: 01h50min

    Jussi Adler Olsen har fødselsdag! Og det fejrer Nosferatu i dag ved at snakke om krimigenren og den kendte og elskede Afdeling Q serie. Værterne efterforsker alle variationer af genren, med kendte detektiver som Carl Mørck, Benoit Blanc, Hercule Poirot, Barnaby - og også nogle venner fra den virkelige verden med Buzzfeed Unsolved. Vi snakker om plot twists, gode og dårlige plakater, recasts, etikken med true crime og meget mere i denne sidste sender for Sommerferatu. Værter: Amalie Isen, Otto Troels-Smith og Lennon Dikov

  • Sommerferatu uge 2: Traumer og ungdomsfilm

    01/08/2024 Duração: 01h50min

    Filmmagasinet Nosferatu er i denne uge tilbage med morgenradio som sommervikariat for Manfred. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra kl. 9.00. Alle har set en film der sad i kroppen i lang tid efter. Og nogle film har givet os så store traumer at de stadig hjemsøger os den dag i dag. Vi vil i dagens afsnit snakke om netop disse film og serier der stadig giver os kuldegysninger, og sammen kan vi ”traumabonde” over vores fælles filmtraumer. Værter: Bolette Larsen, Otto Troels-Smith og Sarah Eline Nygaard

  • Sommerferatu uge 2: "Hear me out..." film

    31/07/2024 Duração: 01h53min

    Filmmagasinet Nosferatu er i denne uge tilbage med morgenradio som sommervikariat for Manfred. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Har du nogen film, som regnes får at være dårlige men du synes, at de er mega banger? Så er i dags program noget for dig. Vi snakker om vores egne "hear me out film" og diskutere, om de rent faktisk er så dårlige, som de siges at være. Værter: Nadia Brümmer, Bolette Larsen og Amalie Isen

  • Sommerferatu uge 2: Emmy-nomineringer

    30/07/2024 Duração: 01h55min

    Hvad har Shogun, The Bear, Fallout, The Crown og What We Do In The Shadows til fælles? Alle disse serier mødes i en cocktail af et line-up, når Nosferatus sommerradio hold snakker om nomineringerne til dette års Emmys - den største og mest prestigefyldte pris indenfor tv. Værterne gennemgår årets nomineringer, snubs, forventninger, favoritter, og forsøger også at gætte på hvem der ender med at løbe med sejren. Derudover vendes der selvfølgelig også dagens nyheder samt diskussion om genredefinitioner, Comic Con, prisshowssnobberi, Jodie Foster, "woke" komedie... og en hel del om It's Always Sunny In Philadelphia. Værter: Lennon Dikov, Otto Troels-Smith og Sarah Eline Nygaard

  • Sommerferatu uge 2: Speeddating på det store lærred

    29/07/2024 Duração: 01h51min

    Filmmagasinet Nosferatu er i denne uge tilbage med morgenradio som sommervikariat for Manfred. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Mandagen starter i kærlighedens tegn i anledningen af  biografaktuelle Deadpool and Wolverine, hvor vi tager jer igennem en række film couple go´s og no go´s i bedste “Tier List"-stil. Hvilke karakterer hører sammen på tværs af universer og årtier, og hvem skulle aldrig have mødt hinanden? Værter: Otto Troels-Smith og Sarah Eline Nygaard

  • Sommerferatu Uge 1: Fredagshygge

    05/07/2024 Duração: 01h59min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Det er sidste dag i første uge i dette års Sommerferatu, derfor slapper vi af i studiet med fredagshygge og forskellige personlighedsquizzer. Snakken går på dagens nyheder inklusiv Tour-tjek og derefter snacks, 'Bee Movie', Taylor Swift og filmgenrer. Værter: Lennon Dikov, Niels Otto Relsted og Amalie Isen.

  • Sommerferatu Uge 1: Quiiiiz

    04/07/2024 Duração: 01h49min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Spændingen stiger, DVD’erne flyder og bølgerne går højt i dagens program, for der er quiz på programmet! Efter den obligatoriske nyhedsgennemgang om hytteost, amputerede myrer og den tyvagtige kat Lis, skal tre yderst konkurrencedygtige nosferater dyste til døden i filmviden. Det har potentiale til at blive sommerens største sportsbegivenhed. Værter: Tobias Gilbert, Amalie Isen, Otto Troels-Smith og Benjamin Blaakilde

  • Sommerferatu Uge 1: Når fede film flopper

    03/07/2024 Duração: 02h09min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Fortjener film, der flopper faktisk at floppe? Vi undersøger dette spørgsmål ved at kigge på nogle filmiske perler, der er blevet overset. Dette er bl.a. John Carter, Sinbad, Babylon og Jennifer's Body. Lyt med og hør om du er enige i, at disse film burde få en chance til eller burde forblive i glemslen. Værter: Tobias Gilbert, Lennon Dikov, Otto Trols-Smith og Benjamin Blaakilde

  • Sommerferatu Uge 1: Film som feriedestinationer

    02/07/2024 Duração: 02h08min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred, og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Denne gang drømmer vi om ferie, og derfor snakker vi om, hvilke destinationer fra film vi godt kunne tænke os at besøge, hvilket er alt fra Sydeuropa til det ydre rum. Så pak din kuffert og tag dit pas med, for rejsten starter nu! Værter: Niels Otto Relsted, Tobias Gilbert og Otto Troels-Smith.

  • Sommerferatu Uge 1: Midtvejsevaluering på 2024

    01/07/2024 Duração: 02h20min

    Filmmagasinet Nosferatu overtager i denne uge for Manfred og sender morgenradio mandag til fredag. Lyt med på fm 95.5, eller på uniradioen.dk fra klokken 9. Det er blevet juli, og med det er halvdelen af året overstået. Derfor snakker Filmmagasinet Nosferatu i dag om de bedste filmoplevelser fra den første halvdel af året og deres forventninger til resten af 2024. Værter: Amalie Isen, Benjamin Blaakilde, Tobias Gilbert og Niels Otto Relsted

  • Opskriften på en sommerblockbuster

    22/06/2024 Duração: 01h38min

    Er du ikke til sol og strand? Så hop med ind i den kolde og mørke biografsal og lad dig rive med af årets sommerblockbuster! Det er nemlig denne film trope som SJ, Lennon og Otto kaster sig over i denne uges omgang af Filmmagasinet Nosferatu. Vi udforsker dette ved at se nærmere på Jaws (1975), Spider-Man (2002) og Barbie (2023) for at undersøge, hvad der gør disse til ægte eksempler på sommerblockbusters, og hvad de kan fortælle os om, hvad sådan en blockbuster består af. Læn dig tilbage, skift solbrillerne ud med 3D-briller, nyd lærredets lys, og tag med på en rejse tilbage i tiden til nogle af de største sommerhits nogensinde. Værter: Lennon Victoria Dikov, Sofie Sønderskov Johansen og Otto Troels-Smith

  • Den magiske verden af fantasivenner

    17/06/2024 Duração: 01h45min

    I anledningen af 'IF- Imaginary Friends' og 'Inside Out 2', diskuterer vi tre vidt forskellige fantasivenner: Den velkendte Peter Plys i 'Christopher Robin' (2018), den barnlige og satiriske version af Hitler i 'Jojo Rabbit' (2019) og den energiske Drop Dead Fred i 'Drop Dead Fred' (1991). Vi dykker ned i de tre films forskellige tilgange til fantasivenner, deres børn, deres rolle og den verden de lever i. For hvor meget kan fantasivennen interagere med omverdenen, og er de altid gode venner? Tag din fantasiven i hånden og lyt med, når vi går ind i den magiske verden af fantasivenner på film. Værter: Amalie Anderson Isen, Tobias Gilbert og Sara Ratna Sund Madsen

página 1 de 9